Vi kender alle følelsen af at sætte tænderne i en lækker kyskage, der nærmest smelter på tungen, og bare er perfekt sprød udenpå, og lækker chewy og blød inden i. Sådan skal en kyskage være, og laver du den af lakridsmarengs er det bare endnu bedre. Læs med her og få vores nemme opskrift.

Kyskager med smag
Der er bare noget hyggeligt over marengs formet som kyskager. Det er gode barndomsminder og her giver det altså bare lidt ekstra når det er marengs med smag.
Du kan tilføje alle de smage til din marengs som du kunne komme i tanke om – prøv med lidt hindbærekstrakt eller lav de lækreste marengs med saltkaramel.
Her er det med lakridssmag vi kører, det er noget både vi voksne og børnene godt kan lide herhjemme. Sådan en skålfuld bringer altid glæde til “fredagsslik” eller til lidt ekstra hygge en eftermiddag efter skole.
Lakridsssmagen kan du selvfølgelig variere og justere så den passer til sådan I bedst kan lide den.
Flere søde sager
Ingrediensnoter
Æggehvider – Vi bruger altid pasteuriserede fordi det er nemmest. Du kan også sagtens bruge friske æg og dele dem i hvider og blommer. Du kan for eksempel lave en lækker lemon curd af blommerne.
Sukker – Helt almindeligt hvidt sukker.
Lakridspulver – Kan købes i de fleste større supermarkeder, eller online.
Hvordan laver man lakridsmarengs?
Marengs er en af de nemmeste kager at lave. De kræver nemlig kun 2 ingredienser. Her tilsætter vi også smag, så i denne opskrift bliver det 3.
De her små lækre lakridsmarengs er virkelig nemme at lave. Vi anbefaler helt klart at du bruger røremaskinen med piskeriset på, eller alternativt en elpisker der ikke kører for hurtigt rundt.
Først skal æggehviderne piskes meget stive. Herefter tilsættes sukker mens der stadig piskes, en skefuld af gangen – lad bare maskinen køre. Når massen bliver sej, glat og danner toppe der kan holde formen er den klar. Tilsæt nu lakridspulver, og kom massen i en sprøjtepose.
Sprøjt marengs ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og tør dem ved lav varme i ovnen.
Se den fulde opskrift med mængder og tider længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
De færdige marengskager skal opbevares i lufttæt emballage. Det kan være en tætsluttende kagedåse, eller et patentglas med låg. De må ikke kunne suge fugt, for så bliver de bløde.
Kyskager kan nærmest holde uendeligt hvis de ikke kan suge fugt. Der er så meget sukker i, og jeg har endnu ikke oplevet af de bliver for gamle. Bare sørg for tætsluttende emballage så kan de i hvert fald holde mange måneder, så længe holder de dog aldrig herhjemme!
Ja. Du kan tilsætte lige den smag du vil. Prøv også med hindbærpulver eller andre lækre smage.
Andre søde opskrifter du måske vil synes om
- Marengskys
- Marengs med saltkaramel
- Lakridskarameller
- Karamel popcorn – Popcorn med saltet karamel
- Karamel fudge
Tips og tricks til opskriften
- Æggehviderne skal piskes helt stive inden du begynder at komme sukkeret i. Det er vigtigt at du bliver ved med at piske mens du kommer sukker i en skefuld af gangen, og fortsat pisker indtil din marengs er helt jævn og sej og sukkeret er opløst.
Serveringsforslag
- Brug som en snack som de er til aftenhygge med familien.
- Brug som pynt på kager eller server dem sammen med is og bær som dessert.
Elsker du marengs med smag?
Prøv også vores opskrift på lækre marengs med saltkaramel

Opskrift på de bedste kyskager med marengs
Her får du vores opskrift på nemme og virkelig lækre små kyskager af lakridsmarengs. Herhjemme hjælper børnene gerne med at lave dem, og de elsker at sprøjte dem ud i fine former.
Det er et lille hyggeligt og overskueligt projekt, som hele familien kan være med til. Det eneste der kniber for ungerne, er ventetiden mens de tørrer i ovnen.

Lakridsmarengs
Ingredients
- 3 æggehvider
- 140 g sukker
- 4 tsk lakridspulver
Instructions
- Pisk æggehviderne helt stive på en køkkenmaskine eller med en elpisker.3 æggehvider
- Pisk fortsat mens du tilsætter sukker en skefuld af gangen. Pisk indtil marengsen er sej og helt blank. Rør så lakridspulver i.140 g sukker, 4 tsk lakridspulver
- Fyld marengsen på en sprøjtepose med en stjernetyl, og sprøjt små marengstoppe ud på bagepapir.
- Sæt marengsene i ovnen, og bag dem ved 100 grader i cirka 60-75 minutter alt efter størrelse. Lad dem herefter køle helt ned, og opbevar dem i en lufttæt beholder.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 6. januar 2021 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her