Lemon curd

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Lemon curd er noget af det allermest lækre man kan forestille sig hvis man elsker citroner som mig.

Det er en sød og syrlig creme, hvor der er fuld smæk på citronsmagen. Man kan købe lemon curd i mange supermarkeder, men det behøver man ikke, for det er nemlig virkelig nemt at lave selv.

Læs med her og få vores opskrift på hvordan du laver en glat og tyk hjemmelavet lemon curd, som du kan bruge som smørepålæg eller i kager eller desserter.

Prøv også: Påske walesstang med appelsin curd og påskeæg

hjemmelavet lemon curd i glas.

Flere søde sager

Opskrift

Lemon curd

5 fra 1 stemme
Hjemmelavet syrlig lemon curd til kager, pandekager eller desserter. Det er en tyk og cremet citroncreme, som passer rigtig godt til søde kager eller desserter, men som også smager skønt på en nybagt bolle eller på brød.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal2 glas

Ingredienser
 

  • 3 citroner, øko
  • 140 g sukker
  • 5 Æggeblomme
  • 80 g smør

Fremgangsmåde
 

  1. Riv skallen på citronerne, og kom det i en minihakker eller foodprocessor sammen med sukkeret. Hak det godt sammen. Dette skridt kan springes over, men det giver lidt ekstra citronsmag til cremen.
    3 citroner, 140 g sukker
  2. Pres citronsaften ud af citronerne.
  3. Kom citronsukkeret i en gryde sammen med citronsaften og æggeblommerne og pisk det hele godt sammen.
    5 Æggeblomme
  4. Opvarm langsomt cremen over middellav varme mens du rører i den. Brug gerne en silikonedejskraber, der nemt kan komme rundt i hele gryden.
  5. Opvarm cremen til den er lun, omkring 65 grader, og kom så tern af smørret i.
    80 g smør
  6. Nu skal cremen holdes på varmen og omrøres jævnligt indtil den tykner. Det sker for mig oftest efter 8-10 minutter og omkring 75 grader. Undgå af din creme kommer over 80 grader, for så vil æggene hurtigt sætte sig, og du vil få klumper i cremen.
  7. Når cremen er tyknet og er jævn og blank, hældes den igennem en si og over på rengjorte glas.
  8. Lad cremen køle ned, og opbevar den i køleskabet.

Næringsindhold

Serving: 1glasKalorier: 731kcalKulhydrater: 82gProtein: 9gFedt: 45gMættet fedt: 25gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 14gTransfedt: 1gKolesterol: 572mgNatrium: 281mgKalium: 60mgFibre: 3gSukker: 72gA-vitamin: 1724IUC-vitamin: 29mgCalcium: 98mgJern: 2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Citroner – Da skallen skal bruges, er det vigtigt at bruge økologiske citroner når du laver lemon curd.
Sukker – Helt almindeligt hvidt sukker kan fint bruges.
Æggeblommer – Nogle laver også lemon curd med hele æg, men jeg synes det bliver bedst bare med æggeblommer. Hviderne der bliver tilbage kan bruges til marengs.
Smør – Der skal smør i en lemon curd for at få den rette konsistens i sidste ende. Jeg bruger saltet smør, men usaltet kan også fint bruges.

Tips til opskriften

  • Prøv at lave cremen med andre slags citrusfrugter for eksempel lime, appelsin eller grapefrugt.
  • Hæld den færdige creme igennem en si, for at få små æggetråde og store stykker citronskal siet fra. Så får du en helt glat og lækker creme.
  • Brug et termometer de første gange du laver cremen, så du er sikker på at få den varmet nok igennem, men også så du ikke risikerer at den bliver for varm og æggene sætter sig for hurtigt.

Serveringsforslag

Opbevaring og holdbarhed

Uåbnet i glassene kan lemon curden holde sig en måneds tid på køl. Når glasset er åbnet, skal den spises indenfor 1-2 uger. Du kan også godt fryse lemon curd ned.

Lemon curd sous vide

Hvis du vil have 100% styr på temperaturen, kan du med fordel bruge sous vide som tilberedningsmetode. Læs hvordan du laver lemon curd sous vide her.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

2 kommentarer til “Lemon curd”

  1. Jeg stod ved komfuret i meget lang tid og det blev ikke tykkere til sidst var det over de 80gr. Så opgav jeg. Siede det og kom det på glas, så må vi se om det tykner ved at stå koldt.
    Der har muligvis været for meget citronsaft. Det er jo lidt op og ned med saften af en citron.

    Svar
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.