Vandbakkelser

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Vandbakkelser er en af de dejlige, klassiske danske desserter som hele familien elsker herhjemme. De luftige boller er nemme at lave selv, og resultatet er altid imponerende — uanset om du fylder dem med sødt eller salt.

Vores yndlingskombination er hjemmelavet vaniljeis med brombærsyltetøj, men mulighederne er næsten uendelige. Flødeskum med friske hindbær, en vaniljecreme, tunmousse eller lakserilette — du bestemmer selv, hvad der skal i.

Mange tror, at vandbakkelsesdej er svær at lave, men det er den slet ikke. Med lidt tålmodighed og denne opskrift kan du på under 45 minutter sætte en skøn dessert — eller en lækker frokostret — på bordet.

Prøv også: Vandbakkelser med flødeskum og syltetøj

vandbakkelser på en rist så de kan køle ned efter bagning i ovnen.

Flere søde sager

Opskrift

Vandbakkelser

5 fra 2 stemmer
Luftige og lækre vandbakkelser som du kan fylde med dit favoritfyld. Det kan være til fyld af tunmousse eller laks til frokost eller søde cremer, flødeskum og bær som en dessert.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal12 stk

Ingredienser
 

  • 2 dl vand
  • 125 g smør
  • 125 g hvedemel
  • 5 æg

Fremgangsmåde
 

  1. Tænd din ovn på 200 grader almindelig over- og undervarme.
  2. Kog vand og smør op i en gryde og tænd blusset på middel varme.
    2 dl vand, 125 g smør
  3. Når væsken koger tilsættes alt melet på en gang. Rør kraftigt, jeg kan bedst lide at bruge en træske. Rør rundt over lav varme indtil dejen samler sig og bliver blank og slipper skålen. Så skal den af varmen hurtigt!
    125 g hvedemel
  4. Lad dejen køle af. Slå i mens æggene ud i en skål og pisk dem sammen.
    5 æg
  5. Kom dejen i en røremaskine med piskeris eller brug din elpisker. Tilføj cirka 1 æg af gangen, og pisk dejen godt efter hvert æg. Til sidst skal massen være ret klistret men stadig jævn og glat. Dejen må ikke blive så flydende at du ikke kan sætte den på en plade.
  6. Sæt 12 vandbakkelser på en bageplade med bagepapir. Det gøres nemmest med to skeer. Det behøver ikke at være så pænt, bare de er nogenlunde lige store. Alternativt kan du komme dejen i en sprøjtepose og sprøjte vandbakkelserne ud.
  7. Bag vandbakkelserne i 25-35 minutter i midten af ovnen ved 200 grader over- og undervarme. Undgå at åbne ovnen de første 25 minutter. Når tiden er gået og de er gyldne, tager du en af vandbakkelse ud, og ser om den falder sammen. Falder den sammen, skal bagetiden forlænges. Falder den ikke sammen, kan du tage resten ud af ovnen.
  8. Klip et lille hul i siden når de kommer ud så dampen kan slippe ud og de ikke bliver bløde.
  9. Fyld vandbakkelserne med flødeskum, is eller en lækker creme eller brug dem til frokost med salt fyld.

Næringsindhold

Serving: 1vandbakkelseKalorier: 139kcalKulhydrater: 8gProtein: 3gFedt: 10gMættet fedt: 6gKolesterol: 91mgNatrium: 101mgKalium: 36mgFibre: 1gSukker: 1gA-vitamin: 359IUCalcium: 14mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Smør – Rigtig smør – ikke margarine eller et blandingsprodukt. Jeg bruger saltet smør.
Mel – Almindeligt hvedemel.
Æg – Friske æg. Æggene piskes sammen og tilsættes lidt af gangen. Da der kan være stor forskel på størrelsen af æg, er det vigtigt at tilsætte det lidt af gangen så dejen ikke bliver for tynd.

Tips og tricks

  • Sørg for at varme melet godt igennem over lav varme, inden du tager gryden af blusset — dejen skal samle sig og slippe kanten på gryden.
  • Pisk æggene i lidt af gangen, og hold øje med konsistensen — dejen må ikke blive så flydende, at den ikke kan holde formen på bagepladen.
  • Åbn aldrig ovnen de første 25 minutter. Gør du det, risikerer du, at vandbakkelserne falder sammen. Hvis vandbakkelserne falder sammen, skyldes det enten at ovnen er åbnet for tidligt, eller at dejen har været for tynd (for meget æg).
  • Tag én vandbakkelse ud og tjek, at den ikke falder sammen, inden du tager resten af pladen ud. Falder den ikke sammen, er de klar.
  • Klip et lille hul i siden, når de kommer ud af ovnen, så dampen kan slippe ud — ellers risikerer du, at de bliver bløde indeni.

Serveringsforslag

  • Server med flødeskum og syltetøj.
  • Server med hjemmelavet is og saltkaramel.
  • Server med vanilje- eller bærcreme og friske bær.
  • Fyld dem med hønsesalat, tunmousse eller lakserilette til frokost — lav dem eventuelt lidt mindre, hvis de skal bruges som forret.

Opbevaring

De færdigbagte vandbakkelser kan opbevares i en lufttæt beholder eller en tætlukket plastpose.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.