Madformadelskere / Søde sager / Kager / Vandbakkelsesstang med jordbær

Vandbakkelsesstang med jordbær

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Denne vandbakkelsesstang med jordbær og flødecreme er en skøn sommerkage eller sommerdessert.

Vandbakkelse er ret nemt at lave når du først har teknikken på plads, og så kan du hurtigt bikse en lækker kage sammen.

Denne version er helt klassisk med søde danske jordbær og en vaniljeflødecreme, og den smager af dansk sommer når det er bedst.

vandbakkelsesstang med jordbær og flødecreme.

Flere søde sager

Opskrift

Vandbakkelsesstang med jordbær

Ingen stemmer endnu
Lækker og nem sommerstang af vandbakkelsesdej, som er fyldt med en lækker konditorcreme og søde danske jordbær. Det er en skøn sommerkage eller sommerdessert.
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Nedkøling og samling 1 time
Samlet tid 2 timer
Antal8 personer

Ingredienser
 

Vandbakkelse
  • 0,75 dl vand
  • 50 g smør
  • 50 g hvedemel
  • 2 æg
Vaniljecreme
  • ½ vaniljestang
  • 35 g sukker
  • 1 æg
  • 2 spsk maizena
  • 2 ½ dl sødmælk
Andet
  • 2,5 dl piskefløde
  • 300 g jordbær

Fremgangsmåde
 

Vandbakkelse
  1. Kom smør og vand i en gryde, og kog op. Når væsken koger, tilsættes alt melet på en gang. Rør godt mens gryden stadig står på varmen, indtil melet er varmet godt igennem, og dejen samler sig og bliver jævn og glat.
    0,75 dl vand, 50 g smør, 50 g hvedemel
  2. Kom dejen i en røreskål, og lad den køle ned et kvarters tid. Slå i mens æggene ud, og pisk dem sammen, og varm ovnen op til 200 grader over- og undervarme.
    2 æg
  3. Pisk æggene i dejen, cirka et æg af gangen, og pisk rigtig godt mellem hvert æg. Hæld æg i til dejen er til at sprøjte ud af en sprøjtepose, men stadig kan holde formen. Mængden af æg du skal bruge, kan variere lidt efter størrelsen på æggene, så du skal kigge efter konsistensen.
  4. Kom dejen i en sprøjtepose med stjernetylle, og sprøjt den ud på en bageplade beklædt med bagepapir, som på billedet her i en stang på cirka 5 cm i bredden.
    vandbakkelsesdej sprøjtet ud på en bageplade
  5. Bag vandbakkelsen ved 200 grader i cirka 35 min. Du må ikke åbne ovnen de første 30 minutter, for at undgå at den falder sammen. Når vandbakkelsen er færdig, køles den ned på en rist.
Vaniljecreme
  1. Mens vandbakkelsen bages, kan du lave vaniljecremen.
  2. Kom vaniljekorn, sukker, æg, maizena og sødmælk i en gryde og pisk det godt sammen. Kog cremen op mens du pisker, og lad den koge 2-3 minutter til den tykner og bliver helt glat.
    ½ vaniljestang, 35 g sukker, 1 æg, 2 spsk maizena, 2 ½ dl sødmælk
  3. Kom cremen i et lavt fad og lad den køle ned, sæt den herefter i køleskabet til den skal bruges.
Samling
  1. Pisk fløden til flødeskum.
    2,5 dl piskefløde
  2. Skær jordbærene i tynde skiver, gem nogle jordbær til toppen som du skærer i halve eller kvarte.
    300 g jordbær
  3. Flæk vandbakkelsesstangen på langs.
  4. Bland ca 2 dl af vaniljecremen med flødeskum, og kom det i en sprøjtepose med en stjernetylle. Sprøjt flødecremen ud på bunden af vandbakkelsesstangen, brug næsten det hele, men så der lige er lidt til toppen.
  5. Fordel jordbærskiverne ovenpå cremen og læg låget af vandbakkelse ovenpå.
  6. Sprøjt lidt flødecreme på toppen og pynt med jordbær, og så er kagen klar til servering.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 250kcalKulhydrater: 16gProtein: 5gFedt: 19gMættet fedt: 11gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 5gTransfedt: 0.2gKolesterol: 113mgNatrium: 88mgKalium: 162mgFibre: 1gSukker: 9gA-vitamin: 741IUC-vitamin: 22mgCalcium: 76mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter 

Kagecreme – Hvis du ikke vil lave din egen vaniljecreme, kan du bruge et halvt brev kagecremepulver og piske det med 2 dl mælk. Det er en hurtig måde at lave en creme på, og så bliver kagen bare endnu nemmere.

Tilberedning

Bagning – Husk at ovnen endelig ikke må åbnes før tid når du bager vandbakkelser, så risikerer du at de falder sammen. Når du har prøvet at lave vandbakkelser nogle gange, så vil du hurtigt kunne se på dejen om den er færdigbagt, indtil da, så er det faktisk bedre lige at give den et par minutter for længe, frem for at tage den ud for tidligt så den falder sammen.

Servering

Vent gerne med at samle stangen til lige inden den skal serveres. Der sker ikke noget ved at den lige står en halv time i køleskabet, men vandbakkelsen er lækrest når den er friskbagt og ikke har stået med cremen for længe.

Rester

Du kan godt gemme resterne i køleskabet, men vandbakkelsen vil blive lidt blødere jo længere den står. Den smager dog stadig dejligt.

Tilføj dine egne noter

Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.