Sommerens søde jordbær er her, og vi spiser løs af dem. Sommerens bær er perfekte i marengs-fuglereder med flødeskum og jordbær! Mums, så bliver det altså ikke meget bedre. Læs med her og få vores opskrift på en super lækker og nem sommerdessert med jordbær.
Sommerdessert med jordbær
Sommer er lig med jordbær. Søde solmodne danske jordbær. Og helst i massevis.
Er du også vild med jordbær?
Vi spiser masser af jordbær her om sommeren, i alle mulige afskygninger. De friske danske jordbær er helt perfekte at servere i marengs-fuglereder med flødeskum og lidt chokolade på toppen.
Fuglereder i marengs er bare super nemt selv at lave, og så smager de altså bare skønt. Man kan fylde dem med alt muligt, men her er det altså flødeskum med vanilje og jordbær.
Det er en nem og meget sommerlig dessert, og så er det nemt at lave til mange mennesker også. Så hvis du skal have gæster og vil lave en portionsanrettet dessert, så er denne her helt perfekt.
Hvis du ikke lige er til jordbær, eller har andre bær i køleskabet, så kan du altså også bruge hindbær, kirsebær, brombær eller en blanding af dine yndlingsbær.
Ingrediensnoter
Æggehvider – Til marengs skal du bruge æggehvider. Vær sikker på du ikke har noget blomme i, hvis du bruger friske æg. Du kan også bruge pasturiserede, det synes jeg er nemmere for så står man ikke med en masse blommer til overs.
Piskefløde – Til flødeskummen skal du bruge piskefløde, helt almindelig piskefløde.
Vaniljesukker – Flødeskum med vaniljesukker er en super nem måde at få en lækker fløde-vaniljecreme på. Den passer super godt til jordbær. Du kan også bruge flormelis og vaniljepulver i stedet hvis du ikke har vaniljesukker.
Jordbær – Vælg friske søde bær, hvis du har nogle i haven, så er du ekstra heldig. Ellers kan de købes i vejboder eller i de fleste supermarkeder hen over sommeren.
Hvordan laver man marengs-fuglereder med flødeskum og jordbær?
Det første du skal lave er fuglerederne. Du kan sagtens lave dem dagen før, da de tager lidt tid om at tørre i ovnen.
Fuglerederne laves af marengs, som piske af æggehvider og sukker. Marengsmassen sprøjtes ud som fuglereder, og så skal de tørres i ovnen ved lav varme. Når de er kølet ned, er de klar til at fylde.
Jordbærrene skal skæres ud, og vendes med lidt sukker og så skal de stå og trække lidt mens du forbereder resten.
Så skal flødeskummen piskes og smages til med vaniljesukker.
Fuglerederne samles med vaniljeflødeskum i bunden, jordbær ovenpå og toppet med lidt mørk chokolade.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Ja du kan sagtens lave dine marengs i god tid. Lad dem køle helt ned, og opbevar dem i en lufttæt kagedåse indtil de skal serveres. Der kan de holde sig i flere uger.
Ja du kan sagtens bruge andre bær end jordbær til denne dessert. Du kan også fylde dine fuglereder med is eller andre ting hvis du synes. Der er ingen grænser for hvad du kan fylde i dine marengsreder.
Andre sommerdesserter du måske vil synes om
Opskrift på jordbær og vaniljeflødeskum i fuglereder af marengs
Her får du vores nemme og lækre opskrift på de bedste marengs-fuglereder med flødeskum og jordbær.
Det er en skøn sommerdessert, som både børn og voksne elsker, og så smager den bare af sol og sommer.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, måske næste gang du skal have sommergæster til en god middag.
Marengs-fuglereder med flødeskum og jordbær
Ingredienser
Marengs-fuglereder:
- 3 æggehvider
- 150 g sukker
Flødeskum:
- 5 dl piskefløde
- 2 spsk vaniljesukker
Topping:
- 400 g jordbær
- 2 spsk sukker
- 50 g mørk chokolade
Sådan gør du
Marengs-fuglereder:
- Tænd ovnen på 100 grader varmluft.
- Pisk æggehviderne helt stive med en elpisker eller på røremaskinen. Tilsæt sukkeret en skefuld af gangen mens du fortsat pisker. Når alt sukkeret er tilsat, pisk et par minutter mere indtil marengsmassen er helt jævn, sej og glat.
- Kom marengsmassen i en sprøjtepose med en stjernetyl, og sprøjt nu marengsmassen ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Start med at sprøjte bunden på reden i en cirkel ud fra midten. Sprøjt efterfølgende kanten på reden ved at sprøjte rundt ovenpå kanten af cirklen i et par omgange.
- Sæt bagepladen med marengs-fuglerederne i ovnen, og lad dem tørre i cirka 90 minutter eller indtil de nemt slipper bagepapiret. Sluk ovnen, og lad marengsene køle ned i den slukkede ovn.
Samling af desserten:
- Rengør jordbærrene og skær dem i halve eller kvarte. Kom dem i en skål med 2 spsk. sukker, og lad dem stå og trække mens du går videre.
- Pisk piskefløden til en let flødeskum sammen med vaniljesukkeret.
- Hak chokoladen groft eller lav svirvler med en skræller.
- Anret de afkølede marengs-fuglereder med vaniljeflødeskum i midten, jordbærrene ovenpå, og til sidst drysset med hakket chokolade. Server straks.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her