Hjemmelavet syrlig lemon curd til kager, pandekager eller desserter. Det er en tyk og cremet citroncreme, som passer rigtig godt til søde kager eller desserter, men som også smager skønt på en nybagt bolle eller på brød.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 15 minuttermin
Samlet tid 20 minuttermin
Antal 2glas
Ingredienser
3citroner, øko
140gsukker
5Æggeblomme
80gsmør
Sådan gør du
Riv skallen på citronerne, og kom det i en minihakker eller foodprocessor sammen med sukkeret. Hak det godt sammen. Dette skridt kan springes over, men det giver lidt ekstra citronsmag til cremen.
3 citroner, 140 g sukker
Pres citronsaften ud af citronerne.
Kom citronsukkeret i en gryde sammen med citronsaften og æggeblommerne og pisk det hele godt sammen.
5 Æggeblomme
Opvarm langsomt cremen over middellav varme mens du rører i den. Brug gerne en silikonedejskraber, der nemt kan komme rundt i hele gryden.
Opvarm cremen til den er lun, omkring 65 grader, og kom så tern af smørret i.
80 g smør
Nu skal cremen holdes på varmen og omrøres jævnligt indtil den tykner. Det sker for mig oftest efter 8-10 minutter og omkring 75 grader. Undgå af din creme kommer over 80 grader, for så vil æggene hurtigt sætte sig, og du vil få klumper i cremen.
Når cremen er tyknet og er jævn og blank, hældes den igennem en si og over på rengjorte glas.
Lad cremen køle ned, og opbevar den i køleskabet.
Noter
Ingrediensnoter
Citroner - Da skallen skal bruges, er det vigtigt at bruge økologiske citroner når du laver lemon curd.Sukker - Helt almindeligt hvidt sukker kan fint bruges.Æggeblommer - Nogle laver også lemon curd med hele æg, men jeg synes det bliver bedst bare med æggeblommer. Hviderne der bliver tilbage kan bruges til marengs.Smør - Der skal smør i en lemon curd for at få den rette konsistens i sidste ende. Jeg bruger saltet smør, men usaltet kan også fint bruges.
Tips til opskriften
Prøv at lave cremen med andre slags citrusfrugter for eksempel lime, appelsin eller grapefrugt.
Hæld den færdige creme igennem en si, for at få små æggetråde og store stykker citronskal siet fra. Så får du en helt glat og lækker creme.
Brug et termometer de første gange du laver cremen, så du er sikker på at få den varmet nok igennem, men også så du ikke risikerer at den bliver for varm og æggene sætter sig for hurtigt.
Uåbnet i glassene kan lemon curden holde sig en måneds tid på køl. Når glasset er åbnet, skal den spises indenfor 1-2 uger. Du kan også godt fryse lemon curd ned.
Lemon curd sous vide
Hvis du vil have 100% styr på temperaturen, kan du med fordel bruge sous vide som tilberedningsmetode. Læs hvordan du laver lemon curd sous vide her.