Madformadelskere / Søde sager / Dessert / Citron-trifli med brændt marengs

Citron-trifli med brændt marengs

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Citron-trifli med brændt marengs er en skøn lille dessert i glas, der samler alle de klassiske smage fra en lemon meringue pie, bare i en ny og dejlig dekonstrueret form. Det er den perfekte kombination af sprødt, sødt og syrligt, og inspirationen til denne dessert kommer fra én vi fik serveret på Svaneke Bryghus for nogle år siden.

Har du ikke lyst til at lave din egen lemoncurd, kan du sagtens bruge en færdigkøbt lemon curd fra supermarkedet, det virker fint.

Det smarte ved denne dessert er, at både lemon curd og crumble kan laves dagen før, så der ikke er meget arbejde i selve serveringen. Marengsen piskes bedst lige inden, og så brændes den med en gasbrænder for den ultimative finish.

Prøv også: Lemon meringue pie

Citron-trifli med brændt marengs.

Flere søde sager

Opskrift

Citron-trifli med brændt marengs

5 fra 1 stemme
Smagene vi kender fra lemon meringue pie, bare som trifli serveret i et glas. Den er perfekt som dessert til for eksempel nytårsaften eller andre festlige lejligheder, og det meste kan forberedes på forhånd.
Antal4 personer

Ingredienser
 

Crumble
  • 35 g hvedemel
  • 25 g havregryn
  • 35 g mandler, groft hakkede
  • 25 g brun farin
  • 10 g græskarkerner
  • 50 g smør
Marengs
  • 2 æggehvider
  • 100 g sukker

Fremgangsmåde
 

Lemon curd
  1. Vil du lave din egen lemoncurd, så følg denne opskrift. Du kan med fordel lave den dagen før.
Crumble
  1. Bland alle tørre ingredienser sammen, og smulder smørret ud i. Fordel det hele på en bageplade med bagepapir, og bag din crumble i ca. 15 minutter ved 180 grader over- og undervarme, eller til den er gylden og sprød. Rør i din crumble et par gange undervejs. Lad den herefter køle af og opbevar den i et lufttæt glas indtil den skal bruges.
    35 g hvedemel, 25 g havregryn, 35 g mandler, 25 g brun farin, 10 g græskarkerner, 50 g smør
Marengs
  1. Marengsen laves lige inden servering. Pisk æggehviderne stive, og tilsæt herefter sukker en skefuld af gangen mens du fortsat pisker. Pisk indtil marengsen er sej og blank og holder formen. Kom den herefter på en sprøjtepose.
    2 æggehvider, 100 g sukker
Samling
  1. Start med at komme 1-2 spsk. lemoncurd i bunden af et glas. Kom herefter 1 spsk. marengs og drys herefter med crumble. Kom igen lemon curd på, så crumble og slut af med at sprøjte et lag marengs på. Brænd marengsen på toppen med en gasbrænder og server straks.
    2 dl lemon curd

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 434kcalKulhydrater: 71gProtein: 5gFedt: 15gMættet fedt: 7gKolesterol: 13mgNatrium: 198mgKalium: 91mgFibre: 2gSukker: 61gA-vitamin: 156IUCalcium: 28mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Lemon curd – Lemoncurden kan også laves sous vide – se vores opskrift på lemon curd sous vide. Du kan også lave den i gryde, eller bruge en færdigkøbt lemon curd, som efterhånden kan fås i mange supermarkeder.

Tips og tricks

  • Vær forsigtig når du brænder marengsen på toppen, der kan let gå ild i den på grund af det høje sukkerindhold.
  • Lav gerne en dobbeltportion crumble; den kan bruges til andre desserter og is.

Opbevaring og forberedelse

Crumble opbevares i et lufttæt glas indtil den skal bruges. Både lemon curd og crumble kan laves dagen før servering. Marengsen bør piskes og brændes lige inden servering.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.