Smagene vi kender fra lemon meringue pie, bare som trifli serveret i et glas. Den er perfekt som dessert til for eksempel nytårsaften eller andre festlige lejligheder, og det meste kan forberedes på forhånd.
Vil du lave din egen lemoncurd, så følg denne opskrift. Du kan med fordel lave den dagen før.
Crumble
Bland alle tørre ingredienser sammen, og smulder smørret ud i. Fordel det hele på en bageplade med bagepapir, og bag din crumble i ca. 15 minutter ved 180 grader over- og undervarme, eller til den er gylden og sprød. Rør i din crumble et par gange undervejs. Lad den herefter køle af og opbevar den i et lufttæt glas indtil den skal bruges.
35 g hvedemel, 25 g havregryn, 35 g mandler, 25 g brun farin, 10 g græskarkerner, 50 g smør
Marengs
Marengsen laves lige inden servering. Pisk æggehviderne stive, og tilsæt herefter sukker en skefuld af gangen mens du fortsat pisker. Pisk indtil marengsen er sej og blank og holder formen. Kom den herefter på en sprøjtepose.
2 æggehvider, 100 g sukker
Samling
Start med at komme 1-2 spsk. lemoncurd i bunden af et glas. Kom herefter 1 spsk. marengs og drys herefter med crumble. Kom igen lemon curd på, så crumble og slut af med at sprøjte et lag marengs på. Brænd marengsen på toppen med en gasbrænder og server straks.
2 dl lemon curd
Noter
Ingrediensnoter
Lemon curd - Lemoncurden kan også laves sous vide – se vores opskrift på lemon curd sous vide. Du kan også lave den i gryde, eller bruge en færdigkøbt lemon curd, som efterhånden kan fås i mange supermarkeder.
Tips og tricks
Vær forsigtig når du brænder marengsen på toppen, der kan let gå ild i den på grund af det høje sukkerindhold.
Lav gerne en dobbeltportion crumble; den kan bruges til andre desserter og is.
Opbevaring og forberedelse
Crumble opbevares i et lufttæt glas indtil den skal bruges. Både lemon curd og crumble kan laves dagen før servering. Marengsen bør piskes og brændes lige inden servering.