Madformadelskere / Bagværk / Boller / Varme hveder

Varme hveder

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Varme hveder eller hvedeknopper er en form for krydderbolle med kardemomme, som vi traditionen tro spiser aftenen før Store Bededag.

Mange supermarkeder sælger masser af hvedeknopper op til Store Bededag, men du kan faktisk bage de allerbedste selv.

Det er heldigvis ikke spor svært, og vi synes de er meget bedre end dem man køber.

Prøv også: Luftige chokoladeboller

varme hveder i fad med overskåret ristet hvedeknop med smør.

Mere bagværk

Opskrift

Varme hveder

5 fra 5 stemmer
Hvedeknopper til at spise aftenen før store bededag. Det er en dansk tradition at vi spiser varme hveder, og du kan nemt lave dem hjemmebagte. De smager fantastisk, og familien vil med garanti sætte pris på lune hveder med koldt smør.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 1 time 25 minutter
Samlet tid 2 timer
Antal15 hvedeknopper

Ingredienser
 

  • 50 g gær
  • 3 dl mælk
  • 125 g smør
  • 1 æg
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 2 tsk kardemomme
  • 600 g hvedemel

Fremgangsmåde
 

  1. Lun mælken lidt i mikroovnen til den er lillefingervarm, og rør gæren ud i mælken. Smelt i mens smør i mikroovnen.
    50 g gær, 3 dl mælk, 125 g smør
  2. Herefter tilsættes salt, sukker, kardemomme og smør til mælken og det hele røres sammen.
    1 tsk salt, 1 tsk sukker, 2 tsk kardemomme
  3. Kom herefter et sammenpisket æg i, og rør det hele sammen på røremaskinen i mens melet tilsættes lidt af gangen. Når melet er rørt ind i dejen skrues hastigheden op, og dejen æltes i ca. 10 min. eller til den samler sig og slipper skålen.
    Herefter dækkes dejen med et viskestykke og stilles til hævning i 1 time.
    1 æg, 600 g hvedemel
  4. Gør en bradepande med høj kant på cirka 25×35 centimeter klar med et stykke bagepapir i. Form 15 lige store boller, og stil dem tæt i bradepanden. De skal ikke røre hinanden, men have ca. 1 cm i mellem dem. Sæt bradepanden ind i en kold ovn og, sæt et fad i bunden af ovnen, og tilsæt 0,5 liter kogende vand til fadet. Lad hvederne hæve i dampen i ovnen i ca. 25 minutter. Undgå at åbne ovnen i mens de hæver, så slipper dampen ud.
  5. Efter 25 minutter tages bradepanden med hvederne og fadet med vand ud af ovnen.
  6. Tænd så ovnen på 200 grader almindelig over- og undervarme. Når ovnen er varm, skal hvederne ind, og bages ca. 15-20 minutter midt i ovnen til de er gyldne.

Næringsindhold

Serving: 1hvedeknopKalorier: 227kcalKulhydrater: 33gProtein: 6gFedt: 8gMættet fedt: 5gKolesterol: 31mgNatrium: 229mgKalium: 96mgFibre: 1gSukker: 1gA-vitamin: 256IUC-vitamin: 1mgCalcium: 33mgJern: 2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Kardemomme – Her må du altså ikke skære ned. Det er kardemommen der er helt karakteristisk for hvedeknopper, så det er altså en vigtig ingrediens for at smagen bliver lige i skabet.
Smør – Smørret gør at du får saftige og lækre hveder, det er derfor også en rigtig vigtig del. Du kan bruge helt almindeligt usaltet smør til dine hveder. Hvis du bruger saltet smør, så skær lidt ned på saltet i opskriften.
Gær – Vi bruger frisk gær, men tørgær kan også bruges. Hvis du bruger tørgær skal du bruge 1 brev på ca. 12 gram til denne opskrift, det svarer til 50 gram frisk gær.

Servering

Når hvederne er kølet af, kan de skæres over og ristes på brødristeren eller i ovnen. Server dem med smør, ost eller marmelade.

Opbevaring

Har du hveder i overskud kan de sagtens gemmes nogle dage og ristes når de skal spises. Du kan også fint fryse dem ned til senere.

Video

Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor spiser vi varme hveder?

Hvederne blev oprindeligt lavet af bagerne og solgt dagen før Store Bededag, fordi bagerne havde lukket dagen efter. På den måde kunne man på Store Bededag riste hvederne, og stadig få lækkert brød. I dag rister vi dem stadig, traditionen har bare ændret sig til at vi nu spiser dem dagen før Store Bededag.

Hvornår og hvilken dato spiser vi varme hveder?

Det er forskelligt fra år til år, på hvilken dato man skal spise varme hveder efter traditionen. Det er altid dagen før store bededag. Det vil sige at i år, i 2026, skal man spise varme hveder torsdag den 30. april.

Hvordan opvarmer jeg varme hveder?

Du kan varme dine hvedeknopper i ovnen, i airfryeren eller på brødristeren. Vi kan bedst lige at gøre det på brødristeren, da det giver den toastede smag og de lidt brune striber, der får kardemommesmagen ekstra frem.

Uanset om du vælger den ene eller den anden metode, er det en god ide at skære hvedeknopperne over inden opvarmning, da overfladen godt må være lækker og sprød fra ristningen.

fad med hjemmebagte varme hveder.

Flere lækre boller

5 from 5 votes (5 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.