En pulled pork burger med hele svineriet, er i mine øjne grillsæsonens absolutte højdepunkt. Jeg kan tydeligt huske da jeg første gang en tidlig morgen startede min Weber Smokey Mountain op. Første forsøg på pulled pork, ny grill og tårnhøje forventninger.
Det hele gik fuldstændig efter planen, og da der var gået 12 timer var projektet gennemført med succes. Der gik en hel dag med at passe grill og holde øje med varmen, spraye den med mop-sauce, for til sidst at pakke den i folie de sidste par timer.
Resultatet var en nakkefilet, forvandlet til den mest fantastiske pulled pork. Det endte ud i hvad jeg stadig husker som den bedste pulled pork burger jeg nogensinde har fået. Der er tryllet meget nakkefilet om til pulled pork siden da. Med sidste skud på stammen i grillparken en Weber Smokefire, er det da også blevet noget lettere.
Pulled pork er selvfølgelig en Amerikansk opfindelse. Vi skal til sydstaterne, dermed deres stolte tradition for Low’n’slow BBQ kan bryste sig med at være ophavsmændende/kvinderne bag nogle af de bedste og mest smagsfulde grillopskrifter i verden.
Summen af det hele
En god pulled pork burger er intet uden det rigtige fyld. Udover pulled pork selvfølgelig, skal der være coleslaw, hotsauce/stærk sovs og bollen ikke at forglemme! Vi plejer at bruge briocheboller, der smelter på tungen uden at fylde for meget i smagen.
- Burgerboller
- Pulled pork i rigelige mængder!
- Coleslaw
- BBQ sovs til pulled pork
Coleslaw udgør det “sunde element” plus lidt knas og smag. Den stærke sovs binder det hele sammen til en himmelsk mundfuld.
Pulled pork burger opskrift
Her kommer vores opskrift på, hvordan vi foretrækker vores pulled pork burger. Helt klassisk med coleslaw og hotsauce og ikke så meget pjat. Vi håber I får lyst til at kaste Jer ud at prøve. Husk at dele et billede af Jeres pulled pork burger på instagram med #madformadelskere.

Pulled pork burger opskrift
Ingredients
- 1 stk brioche burgerboller
- 200 g pulled pork
- Coleslaw, efter smag
- 3 spsk bbq sauce
Instructions
- Del bollen i 2 og rist den let i ovnen eller på grillen.
- Kom pulled pork på under-bollen efterfulgt af stærk sovs og til sidst coleslaw. Over-bollen kommes på.
- Velbekomme.
Hvad skal du huske til næste gang?
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Pulled pork burger tilbehør
Når vi spiser en pulled pork, så er tilbehøret ikke det der fylder mest. Som regel er det steakhouse fritter, måske en majskolbe med masser af smør og groft salt. Det kan også være rart med noget surt, for eksempel en god syltet agurk til lige at opveje det fede.
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️