Populært:

Norske klejner

5

/5

1 time 45 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

1 time 45 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Elsker du også de store, tykke, bløde Norske kljener, som laves af gærdej og pyntes med citronglasur? Så er du kommet til rette sted, her får du nemlig opskriften, så du kan lave dem selv derhjemme.

Norske klejner på tallerken med bagerist med klejner der køler ned

Tykke, bløde gærklejner

Hvis jeg skal have klejner, så foretrækker jeg helt klart de bløde Norske klejner, frem for de gammeldags sprøde klejner, men begge dele kan selvfølgelig noget.

Disse klejner laves af en gærdej, som hæver op, så du får de her lækre og luftige tykke klejner, der nok smager mere hen af en donut end de danske klejner.

Klejnerne frituresteges i varm olie eller palmin, og når de er kølet ned pyntes de med en syrlig citronglasur.

De smager altså helt fantastisk, og det er noget vi elsker at lave op til jul. De er skønne til en kop kaffe en mørk vinteraften.

to friskbagte norske klejner med gul glasur.

Ingrediensnoter

Gær – Norske klejner er med gær. Det er det der gør at dejen hæver op og klejnerne bliver luftige og lækre. Vi bruger frisk gær, men du kan også bruge en pose tørgær i stedet.

Kardemomme – Jeg synes der skal kardemomme i de her klejner. Det smager altså bare af jul og det hører sig til. Hvis du slet ikke kan lide smagen, kan du selvfølgelig springe det over.

Citron – Det syrlige er vigtigt her, for ellers bliver det nemt en meget fed omgang. Jeg bruger citronskal i dejen og citronsaften fra den samme citron til glasuren.

Vanilje – Jeg bruger vaniljesukker. Du kan også bruge vaniljepasta og en skefuld sukker hvis det lige er hvad du her derhjemme.

Hvordan laver man norske klejner?

Det første du skal gøre, er at lave selve dejen. Den laves ved at opløse gæren i lun mælk, og derefter tilsætte æg, vanilje, kardemomme og citronskal. Herefter skal melet i, og så skal dejen æltes godt i cirka 10 minutter inden der tilsættes blødt smør og dejen igen æltes.

Nu skal dejen hæve 30 minutter inden den rulles ud og skæres ud til klejner. Klejnerne vrides og efterhæver mens olien varmes op til 170-175 grader. Når olien er varm friteres klejnerne nogle stykker af gangen i cirka 1-2 minutter på hver side.

Når klejnerne er kølet ned, kan du pynte dem med en glasur lavet af flormelis med citronsaft og gul frugtfarve.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

to klejner lavet af blød gærdej.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg lave klejnerne på forhånd?

Jeg vil ikke anbefale dig at lave dem før de skal spises. De er altså bare bedst når de lige er lavet. Hvis du vil være på forkant kan du gemme klejnerne i fryseren, og så lige lune og pynte dem med glasur inden servering.

Kan jeg genbruge olien?

Ja du kan si olien og hælde den på flasken igen når den er kold. Så kan den bruges igen hvis du skal lave for eksempel Sprøde klejner eller Donuts.

Kan man fryse norske klejner?

Du kan fryse dine norske klejner ned, men uden glasur. Kom de friske norske klejner i fryseren så snart de er kølet ned, og inden servering lunes de 5 minutter i ovnen ved 200 grader. Så bliver de lækre og bløde igen.

Hvad er forskelligen på danske og norske klejner?

Norske klejner er lavet af en gærdej, der hæver op og giver luftige og bløde klejner, mens de danske er lavet af en småkagedej, der giver sprøde og ofte lidt mindre klejner.

Norske klejner stammer slet ikke fra Norge. I Norge har de smuldringer, som mere ligner donuts, men dejen er lignende det vi herhjemme kalder norske klejner.

Andre friterede julegodter du måske vil synes om

bagerist med færdige klejner der er sprøjtet med et mønster med citronglasur.

Tips og tricks til opskriften

  • Lav først klejnerne lige inden de skal serveres. De er aller lækrest når de er helt frisklavede.
  • Lav en god syrlig glasur. Jeg bruger udelukkende citronsaft i glasuren, og det er perfekt sammen med den ellers lidt fede kage.

Serveringsforslag

  • Server klejnerne til eftermiddagskaffen en efterårs eller vinterdag.
  • Server til adventshygge med familien op til jul.

Elsker du disse klejner?

Så vil du med garanti også være vild med Hjemmelavede Berlinere
norske klejner med citronglasur på bagerist og tallerken.
færdige norske klejner med glasur.

Opskrift på store klejner med gær

Her får du vores opskrift på lækre, store luftige klejner med citronglasur. De er faktisk virkelig nemme at lave, og så smager de altså forrygende.

Vi håber du får lyst til at prøve at lave dem til din familie, herhjemme er de et hit hos både børn og voksne.

Norske klejner på tallerken med bagerist med klejner der køler ned
5 fra 2 stemmer

Norske klejner

Opskrift på norske klejner
Lækre tykke gærklejner, som pyntes med gul citronglasur. Perfekt til en kold vinterdag eller til julehyggen i december.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Hævetid 45 minutter
Samlet tid 1 time 45 minutter
Ret Kage
Køkken Dansk
Antal 20 stk
Kalorier 259 kcal

Ingredienser

  • 1,5 dl sødmælk
  • 50 g gær
  • 2 æg
  • 1 citron, skal til dej, saft til glasur
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 450 g hvedemel
  • 100 g smør, blødt
  • 2 dl flormelis
  • Gul frugtfarve
  • 1 l solsikkeolie, til stegning

Sådan gør du

  • Lun mælken, og rør gæren ud i den lune mælk. Tilsæt æg, fintrevet citronskal, vaniljesukker og kardemomme og rør sammen. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen, og ælt det hele godt sammen. Ælt dejen i cirka 10 minutter til den er jævn og elastisk.
    1,5 dl sødmælk, 50 g gær, 2 æg, 1 citron, 1 spsk vaniljesukker, 1 tsk kardemomme, 450 g hvedemel
  • Tilsæt det bløde smør og ælt dejen i yderligere 5 minutter til smørret er arbejdet ind i dejen.
    100 g smør
  • Lad dejen hæve 30 minutter i skålen.
  • Rul dejen ud til et rektangel på cirka 20×50 cm. Skær herefter rektanglet over på den lange led, og del derefter hver af de lange stykker dej i 10 stykker, så du har 20 mindre rektangler. Skær et hul i midten af hvert stykke dej.
    sådan skæres klejnerne ud.
  • Vrid klejnerne ved at stikke den ene ende af dejen ind igennem hullet og vride det tilbage på sin plads.
    sådan vrides klejnerne.
  • Lad klejnerne efterhæve under et viskestykke mens du varmer olien op.
  • Kom olien i en tykbundet gryde, og varm den op til 170-175 grader. Brug gerne et termometer eller tjek med en tandstik om det syder omkring den når du stikker den ned i olien.
    1 l solsikkeolie
  • Læg forsigtigt 3 klejner i den varme olie af gangen, og steg dem 1-2 minutter på hver side til de er gyldne. Læg de færdige klejner op på et stykke køkkenrulle, der kan suge overskydende olie, og derefter op på en rist til afkøling.
  • Rør en glasur af flormelis og saften fra citronen, og kom eventuelt lidt gul frugtfarve i. Pynt klejnerne med glasur når de er kølet lidt ned, og server dem straks.
    2 dl flormelis, Gul frugtfarve

Noter

Olie eller fedt

Nogen kan godt lide at stege klejner i olie, mens andre gerne vil bruge palmin eller svinefedt. Det kan du helt selv bestemme. Jeg bruger oftest solsikkeolie, men andre olier der kan tåle høje temperaturer fungerer også fint.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1klejneKalorier: 259kcalKulhydrater: 28gProtein: 3gFedt: 15gMættet fedt: 4gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 10gTransfedt: 0.2gKolesterol: 28mgNatrium: 43mgKalium: 60mgFibre: 1gSukker: 10gA-vitamin: 156IUC-vitamin: 1mgCalcium: 17mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.