Reklame – Foodprocessor er modtaget i gave af Kenwood
Vi har de seneste uger haft en ny ven i køkkenet. En maskine som vi virkelig har glædet os til at teste, og som vi har haft store forventninger til. Kenwood-navnet sætter forventningerne højt til både kvalitet og funktion, og vi er bestemt ikke blevet skuffede over den funktionsrige Multipro Compact foodprocessor fra Kenwood. Hvis du leder efter en enkelt maskine, som kan gøre dit køkkenarbejde betydeligt lettere, så skal du læse videre her.

Funktioner
Vil du gerne nøjes med at have en enkelt maskine stående på køkkenbordet, så er denne foodprocessor med tilbehør fra Kenwood et super godt bud.
Du får mange funktioner i en maskine, og du kan alt fra at veje dine ingredienser af til at piske, hakke, blende og rive. Du kan altså nemt skifte både både blender, køkkenvægt, rivejern, minihakker og citruspresser ud med denne kompakte maskine.
Du får følgende funktioner i maskinen:
- Foodprocessor med kniv
- Minihakker
- Indbygget vægt (gram/pund)
- Blender i glas
- 3 snitteknive til at rive (forskellige tykkelse og form)
- Dejredskab
- Dobbelt piskeris
- Citruspresser

Første indtryk
Mit første indtryk var: “Wow, der er meget tilbehør med”, og jeg var lidt i tvivl om det nu er sådan noget med at halvdelen af tilbehøret aldrig bliver taget ud af skabet.
Der gik dog ikke mange dage, før det blev klart for mig at tilbehøret er virkelig brugbart.
Det andet jeg tænkte på, var at kvaliteten på selve maskinen virkede til at være helt i top. Det er en virkelig robust maskine, som står godt på bordet, og som ikke hopper og danser når man kører den. Heller ikke på den høje hastighed. Det er et kæmpe plus, der er ikke noget værre end køkkenmaskiner der er ved at hoppe ned af bordet når de er i brug.
Noget af det jeg hurtigst blev glad for ved den nye maskine er noget så simpelt som den indbyggede vægt. Det er så simpel en funktion at tilføre, men det letter altså bare arbejdsgangene i køkkenet så meget.
Jeg bruger både vægten som selvstændig vægt, og når jeg skal veje ting der skal hakkes direkte i foodprocessoren. Det er meget hurtigere end at finde køkkenvægten frem, og vægten er super præcis.

Design og kvalitet
Kenwood-navnet forpligter. Men man bliver bestemt ikke skuffet når man får maskinen ud af kassen. Den er, som mange af de andre Kenwwod-produkter, i en super god kvalitet.
Selve maskinen er meget robust, og man føler virkelig at det et solidt køkkenværktøj man har fat i. Maskinen har to hastisheder og en pulsefunktion, og selv ved den høje hastighed, står den solidt på bordet.
Samtidig er designet jo virkelig smukt og tidsløst. Det er noget der kan passe ind i langt de fleste køkkener, og noget man gerne vil have stående fremme på køkkenbordet.
En leg at lave grøntsager
En af de ting jeg har været mest glad for ved at have vores nye Kenwood foodprocessor boende på køkkenbordet, er at det er SÅ nemt at få lavet grønt til aftensmaden.
Vi har blandt andet brugt den til at lave blomkålsris og broccoliris, et job den klarer til perfektion. Så har vi brugt den til at hakke grøntsager til en bolonese – igen hurtigt og nemt, og så har vi selvfølgelig lavet en masse salater. Den er simpelthen intet mindre end genial til at snitte kål til kålsalat, som er noget vi holder meget af at spise herhjemme.

De få begrænsninger
Helt overordnet er der ikke ret mange fingre at sætte på noget når vi taler kvalitet og funktion. Vi har mødt ganske få begrænsninger i vores test af denne foodprocessor fra Kenwood, og vi har virkelig forsøgt at teste den til grænsen.
Der er to ting man skal være opmærksom på, og det er når vi taler om pisketilbehøret og dejredskabet. Og det er at man ikke skal have alt for meget i røreskålen.
Dejredskabet klarer helt fint en tærtedej, og jeg har også lavet en lille portion dej til 8 små fladbrød i den, men så skal man altså heller ikke komme mere i. Det er ikke en røremaskine til at ælte store mængder dej i.
Det samme har vi opdaget med det dobbelte piskeris. Det piske rigtig fint blødt smør, sukker og marcipan sammen til en mazarinkage, men når melet skal i, så bør man tage over med håndkraft. Til små mænder dej og små mængder der skal piskes, så kan man rigtig fint bruge maskinen her, men du skal ikke forvente at du kan ælte din franskbrødsdej eller piske marengs til hele børnehaven i den.

Hvad med støjen?
Jeg vil på ingen måde kalde maskinen støjsvag. Men man kan nok ikke komme uden om at en foodprocessor laver en lille smule larm når den kører.
Det slipper vi nok aldrig for, og så må man jo gøre op med sig selv om det ikke er det værd? Det er jo ikke så lang tid af gangen den skal køre.
Maskinen er super effektiv, og klarer meget hurtigt de opgaver vi har sat den på, så vi kan bestemt godt leve med lidt larm i køkkenet.

Rengøring
Noget af det allervigtigste for mig når vi snakker køkkenmaskiner, er at de er nemme at rengøre. Ellers bliver de simpelthen aldrig brugt herhjemme.
Og her kan foodprocessoren virkelig være med! Stort set alle delene kan sættes direkte i opvaskemaskinen, men undtagelse lige af knivdelene til blender og minihakker, der skal vaskes af i hånden. Så bliver det altså ikke meget nemmere, og det gør at man ikke afholder sig selv for at bruge noget af tilbehøret.
Opskrifter du kan lave i din foodprocessor

Kenwood Multipro Compact foodprocessor
-
Kvalitet
-
Design
-
Støjniveau
-
Rengøring
-
Pris
Konklusion
En maskine der kan alt det du har brug for i dit køkken uden at fylde hele køkkenbordet. Skal du hakke, rive, blende eller lave dej til din tærte? Du kan lave det hele i denne foodprocessor fra Kenwood, og samtidig kan du veje dine ingredienser af direkte i maskinen. Den er nem at rengøre, og de fleste dele kan gå i opvaskemaskinen. Køb din Kenwood Multipro Compact her (reklamelink)