Madformadelskere / Morgenmad / Tilbehør til morgenmad / Havregrynscrunch med mandler

Havregrynscrunch med mandler

/5

10 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

Photo of author

Tina Westergaard Møller

Havregrynscrunch er lækkert i mange forskellige sammenhænge. Du kan for eksempel bruge det som knasende lag i en trifli eller bruge det på skyr eller yoghurt til morgenmaden. Denne version er havregrynscrunch med mandler, og den er både nem at lave, og smager forrygende.

havregrynscrunch med mandler i glas klar til servering.

Koldskålscrunch eller knas til desserten

Denne crunch er for mig den skønneste koldskålscrunch, så hvis du vil prøve at lave det selv, så er det denne opskrift du skal kaste dig over.

Derudover så er den skøn på skyr eller yoghurt til morgenmaden, og den kan fint holde sig i en lufttæt bøtte eller i et glas med låg.

Den er også rigtig god i trifli eller andre desserter hvor du gerne vil give retten lidt knas. Det kan være sammen med is, bagte frugter eller alt muligt andet.

to små skåle med havregrynscrunch med mandler.

Flere søde sager


Ingrediensnoter

Havregryn – Jeg bruger almindelige finvalsede havregryn når jeg laver denne opskrift.

Mandler – Hele mandler, som du hakker. Jeg synes ikke du behøver at smutte mandlerne først, men det er op til dig. Du kan også købe hakkede mandler hvis det skal være endnu nemmere at komme i gang.

Smør – Jeg synes smagen bliver bedst når man steger sine havregryn og mandler i rigtig smør. Så det bruger jeg altid.

Sukker – Der skal lidt sukker til for at få denne her lækre knasende karamellisering. Du kan bruge almindeligt hvidt sukker eller rørsukker hvis du hellere vil det.

Alternative ingredienser

  • Du kan også lave denne knas med andre slags nødder og faktisk også med kerner. Den smager også dejligt med hasselnødder, valnødder eller græskarkerner i stedet for mandler.

Hvordan laver man havregrynscrunch med mandler?

Det er ikke spor svært at lave havregrynscrunch selv.

Først smelter du smørret på panden. Så kommer du sukker, havregryn og finthakkede mandler i, og steger det i cirka 10 minutter til havregryn og mandler er jævnt gyldent, husk at røre rundt i det.

Herefter kan du hælde det hele ud på et stykke bagepapir, og lade det køle ned inden det kommes i glas andre lufttætte beholdere.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

hjemmelavet havregrynscrunch med mandler.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer jeg min havregrynscrunch?

Et tætsluttende glas med låg eller i en plastbøtte der er helt lufttæt. På den måde kan det holde meget længe.


Andre opskrifter på knas du måske vil synes om

skåle med koldskålscrunch med havregryn og mandler.

Tips og Tricks

  • Brug andre nødder og kerner
    • Græskarkerner, solsikkekerner eller andre frø eller kerner kan fint bruges i stedet for mandler. Du kan også bruge for eksempel hasselnødder eller valnødder.

Serveringsforslag

  • Brug din crunch som topping på morgenmaden eller på koldskål.
  • Brug den som sprødt element i desserter eller triflier.

Elsker du havregryn?

Prøv også vores opskrift på Gammeldags havregrynskugler eller Havregrynskager med smørcreme

glas med havregrynscrunch med mandler.

Opskrift på knas med havregryn og mandler

Her får du vores opskrift på en lækkre og sprød crunch med ristede havregryn og mandler.

Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, og lave lækker knas til koldskål, morgenmaden eller til desserter eller trifli.

havregrynscrunch med mandler i glas klar til servering.
Ingen stemmer endnu

Havregrynscrunch med mandler

Sprød crunch med havregryn og mandler, som bliver ristet i smør med sukker på panden. Det smager skønt som koldskålscrunch, på yoghurt eller skyr til morgenmaden eller i desserter eller trifli.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 0 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 10 minutter
Ret Morgenmad
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Kalorier 150 kcal

Ingredienser

  • 25 g smør
  • 25 g sukker
  • 50 g havregryn
  • 50 g mandler, hakkede

Sådan gør du

  • Smelt smørret på en pande ved middel varme.
    25 g smør
  • Tilsæt havregryn, hakkede mandler og sukker til panden.
    25 g sukker, 50 g havregryn, 50 g mandler
  • Steg ved middel varme til havregryn og mandlerne er gyldne og let sprøde. Det tager cirka 10 minutter. Rør jævnligt rundt, og pas på det ikke brænder på i mens.
  • Hæld det hele ud på et stykke bagepapir, og lad det køle ned inden det kan kommes i en lufttæt bøtte eller i et glas med låg.

Noter

Ristede havregryn uden mandler – Du kan sagtens lave denne opskrift uden mandler. Så skal du bare bruge dobbelt mængde havregryn, og ellers lave den på samme måde.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 150kcalKulhydrater: 10gProtein: 3gFedt: 12gMættet fedt: 4gFlerumættet fedt: 2gEnkeltumættet fedt: 5gTransfedt: 0.2gKolesterol: 13mgNatrium: 41mgKalium: 102mgFibre: 2gSukker: 7gA-vitamin: 156IUCalcium: 36mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.