Madformadelskere / Anledninger og højtider / Gæstemad / Forretter / Gazpacho – kold spansk tomatsuppe

Gazpacho – kold spansk tomatsuppe

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Gazpacho er en traditionel kold spansk tomatsuppe lavet på næsten udelukkende grøntsager. Det er en suppe med masser af smag, og den er fantastisk som forret eller som aftensmad på en varm sommerdag.

gazpacho kold spansk tomatsuppe i skåle med agurker tomater og basilikum.

Kold spansk tomatsuppe

Gazpacho er en rigtig sommerret. Det er en skøn og smagfuld kold tomatsuppe, som man med fordel kan servere på en varm sommerdag på terrassen. Gazpacho er en spansk suppe, men den passer perfekt til den danske sommer også – især hvis du som os har et drivhus fuld af lækre tomater hver sommer.

Hvis du også selv dyrker tomater, så ved du at der er tidspunkter hvor det er svært at følge med med at spise alle tomaterne, og her er denne suppe god. Har du også agurker og peberfrugter i drivhuset, så er der virkelig ingen undskyldning for ikke at lave denne opskrift.

Gazpacho kan du servere som kold forret på en sommerdag, eller med et godt brød som hovedret.

Vi er også rigtig glade for at servere gazpacho som en del af et tapasbord. Det er nemlig både virkelig smukt at servere suppen i små shotglas, som kan stå sammen med alle de andre tapasretter, men det er også en god kontrast til mange af de mere traditionelle tapasretter.

skåle med hjemmelavet kold gazpacho suppe.

Mere gæstemad

Ingrediensnoter

Tomater – Brug nogle lækre godt modne tomater. Tomaterne er vigtige for suppen, så hvis du vælger nogen der ikke smager af så meget, ja så kommer suppen heller ikke til at få så meget smag.

Peberfrugter – Peberfrugter er med til at give den helt rette smag. Du får den rette lidt røgede smag ved at grille peberfrugterne, enten i ovnen eller over et glasblus inden de skal i suppen. Vi bruger en grøn og en rød, de bidrager begge med en smagsnuance vi ikke vil undvære.

Olivenolie – Olien er vigtig i denne suppe. Den giver en fedme og binder ligesom grøntsagerne sammen. Vælg en god olivenolie, da der skal bruges en del, og det kan smages om du vælger en god kvalitet.

Hvordan laver man gazpacho?

Gazpacho lyder måske lidt fint og fancy, men suppen er virkelig nem at lave, og du kan fint lave den klar på forhånd, så den kan stå klar i køleskabet til når den skal serveres.

Først skal du grille peberfrugterne, så du kan få skrællen af. Peberfrugterne og alle de andre ingredienser kommes i en blender, og blendes til en hel fin suppe, som smages til, og konsistensen justeres med vand.

Nu er suppen sådan set klar til at servere. Det er en god ide lige at sætte den lidt på køl, så den kan blive helt kold. Server den kolde suppe med tern af agurk og tomat og eventuelt lidt frisk basilikum og dryp lidt olivenolie på toppen.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

topping på suppen med agurk, tomat, basilikum og olivenolie.

Ofte stillede spørgsmål

Kan gazpacho fryses?

Ja du kan godt fryse suppen, men konsistensen vil ændre sig lidt når den har være frossen på grund af vandet i suppen. Så vi anbefaler at du spiser den indenfor et par dage, eller lige blender den igen hvis den har været frossen.

Er gazpacho sundt?

Gazpacho er en meget kalorielet suppe, der hovedsageligt består af grøntsager. Derfor vil jeg sige det er en sund suppe, som du fint kan spise hvis du gerne vil spare lidt på kalorierne, og stadig servere en dejlig smagfuld ret.


Andre spanske lækkerier

to serveringer af kold spansk gazpacho.

Tips og Tricks

  • Anretning
    • Hvis du serverer suppen til forret, så er det super flot at anrette den i små skåle med tern af agurk og tomat på toppen, og eventuelt lidt basilikumblade. Dryp også lidt god olivenolie på toppen, og giv den et drys salt og peber.

Serveringsforslag

  • Server suppen i små skåle som en iskold forret, gerne med et lækkert brød eller flute til. Du kan også servere suppen med hjemmelavede brødcroutoner.
  • Vi spiser også suppen som hovedret, den er især dejlig på en varm sommerdag hvor man måske ikke er så sulten.
  • Gazpacho fungerer rigtig godt som tapasret, den kan serveres pænt i et lille shotglas evt. pyntet med lidt agurketern på toppen eller på en lille tandstik hvis du lige vil give den lidt ekstra.

Elsker du lækre tomatsupper?

Så må du også prøve vores opskrift på Tomatsuppe med friske tomater

spansk tomatsuppe med agurk.

Opskrift på kold grøntsagssuppe

Her er vores bud på en opskrift på en dejlig kold grøntsagssuppe med peberfrugt, agurk, tomat og masser af smag. Vi kan rigtig godt lide at grille peberfrugtener, enten med ovnens grillfunktion, eller bare på grillen. Det giver bare lige lidt ekstra smag til suppen.

Vi håber du får lyst til at prøve opskriften og servere den lækre kolde suppe for din familie eller som en forret for dine gæster.

gazpacho kold spansk tomatsuppe i skåle med agurker tomater og basilikum.
5 fra 1 stemme

Gazpacho – Kold tomatsuppe

Fyldig spansk tomatsuppe med peberfrugter og agurk som serveres kold! Suppen er skøn som forret eller som nem aftensmad på en varm sommerdag. Du kan nemt forberede den på forhånd.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Køletid 1 time
Samlet tid 1 time 25 minutter
Ret Forret
Køkken Spansk
Antal 4 personer
Kalorier 331 kcal

Ingredienser

  • 1 rød peberfrugt
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 agurk
  • 500 g tomater
  • 1 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dl olivenolie
  • 1 skive brød, hvidt, gerne daggammelt
  • 1 spsk frisk basilikum
  • 2 spsk sherryeddike
  • 1 dl vand, eller mere
  • 2 tsk salt, eller efter smag
  • Peber

Topping

  • ¼ agurk
  • 1 tomat
  • 1 spsk olivenolie
  • Frisk basilikum

Sådan gør du

  • Start med at dele hver peberfrugt i 3 stykker på langs og fjer kernerne. Tryk dem flade med hånden og placer dem med skinsiden op på risten, grill dem på ovnens grill funktion til de bopler op og bliver sorte. De kan også med fordel grilles på et gasblus. Kom de grillede stykker peber i en plastikpose i 5-10 min, Fjern derefter den brændte skal. 
    1 rød peberfrugt, 1 grøn peberfrugt
  • Skål agurken og fjern kernerne. Skær tomater og skalotteløg i grove stykker.
    1 agurk, 500 g tomater, 1 skalotteløg
  • Kom de grillede peberfrugter samt grøntsagerne og de øvrige ingredienser i en blender, og blend på højeste hastighed til det er blevet en helt glat suppe.
    1 fed hvidløg, 1 dl olivenolie, 1 skive brød, 1 spsk frisk basilikum, 2 spsk sherryeddike, 1 dl vand, 2 tsk salt, Peber
  • Smag suppen til med ekstra salt, peber og sherryeddike hvis det er nødvendigt. Hvis suppen stadig er meget tyk, kan den fortyndes med yderligere vand. 
  • Stil suppen på køl en times tid, og server den derefter i små skåle toppet med olivenolie, tern af tomat og agurk samt frisk basilikum og et drys salt og peber.
    ¼ agurk, 1 spsk olivenolie, 1 tomat

Tips og noter

Portioner – Denne opskrift passer til 4 personer hvis den serveres som aftensmad med brød til. Hvis du serverer den som en forret, vil den passe til 4-6 personer alt efter portionsstørrelse. Hvis du serverer den som tapasret, for eksempel i små shotsglas, vil du have til mere end 10 små glas.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 331kcalKulhydrater: 16gProtein: 3gFedt: 29gMættet fedt: 4gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 21gTransfedt: 0.003gNatrium: 1211mgKalium: 653mgFibre: 4gSukker: 8gA-vitamin: 2490IUC-vitamin: 87mgCalcium: 51mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Opdatering

Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 20. marts 2019 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Denne opskrift er senest opdateret:

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Rasmus Juul Møller Avatar
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.