Den klassiske Danske frokost, eller picnicmenu med den der helt rigtige gode smag. Frikadeller med kartoffelsalat er en af mine favoritter. Lækre frikadeller med fuld drøn på smagen, sammen med en lækker og mild kartoffelsalat der bare smager! Hvis du vil se hvor nemt det er lave de bedste frikadeller med kartoffelsalat, så læs med her og få vores opskrift.
Sommer, sol og frikadeller med kartoffelsalat
Vi elsker en god frokost i naturen, især nu her hvor vejret bliver bedre og lunere. En af de retter vi har haft rigtig meget glæde af når vi spiser ude i naturen, har været frikadeller med kartoffelsalat.
Det er så nemt at lave og så er vores unger er heldigvis vilde med det.
Sådan en hel formiddag på stranden med masser af sjov og ballade, så skal kroppen have noget at arbejde med, og her er det nemt at tage frikadeller og kartoffelsalat op af køletasken, og bare stille det på bordet. Det mætter, og så smager det altså bare rigtig godt.
Frikadeller har vi alle fået som børn og det er næsten altid sådan at hver familie har sin helt egen version af frikadeller. Små, store, med løg, uden løg osv.. Faktum er at frikadeller smager godt og uanset hvis opskrift man så vælger at bruge, så kan de noget sammen med en god kartoffelsalat.
Min version af en nem kartoffelsalat med en mild og cremet dressing er ungernes favorit.
Det er hvad du ser, kartofler, en lækker dressing med masser af frisk purløg. Og lige i den her kombination med frikadeller, så er den helt enkle kartoffelsalat i mine øjne den bedste.
Mere hverdagsmad
Ingrediensnoter
Hakket svinekød – Min favorit til frikadeller. Man kan også bruge hakket kalv og flæsk.
Løg – Løg i farsen til frikadeller er bare et must.
Havregryn – Jeg fortrækker at bruge havregryn i farsen til frikadeller, sådan gør min mor og jeg holder fast hendes gode opskrift!
Æg – Æg til at samle og binde farsen.
Mælk – Der skal også væske i farsen, og jeg bruger for det meste bare letmælk.
Allehånde – Allehånde giver den der rigtige lidt hyggelige “mormoragtige” frikadellesmag. Min mor bruger det ikke, og man kan sagtens udelade det.
Salt/peber – Der skal selvfølgelig salt og peber i frikadellerne, og også i dressingen til kartoffelsalaten.
Kartofler – Her bruger jeg bare almindelige kartofler, men aspargeskartofler kan anbefales. De er lidt mere “voksagtige” i konsistensen og smatter ikke ud i dressingen.
Purløg – Jeg elsker purløg! Og en helt klassisk kartoffelsalat med en god balanceret dressing med den friske smag af purløg kan bare noget.
Skalotteløg – Skalotteløg giver lige lidt lækker sprødt samt den gode løgsmag.
Mayonnaise – Den ene del af dressingen, og det der giver den gode fedme.
Creme fraiche – Creme fraiche balancerer dressingen og giver en god syrlighed.
Citronsaft – Citronsaft giver lidt mere friskhed og syre.
Hvidvinseddike – Smag og syre sammen med citronsaften. Man kan også bruge rødvinseddike eller sherryeddike.
Sød Fransk Sennep – Sød Fransk sennep giver den gode milde smag af sennep der lige ligger i baggrunden.
Sukker – Sukker er med for at balancere og modspille syren.
Hvordan laver man frikadeller med kartoffelsalat?
Her kommer en kort gennemgang af vores opskrift på smagsfulde frikadeller med en lækker cremet mild kartoffelsalat.
Det er ikke fordi der er så svært, men man kommer langt med at forberede sig i god tid. Det er en god ide at koge kartoflerne på forhånd og lade dem køle helt ned, så de er klar til at blive tryllet om til den bedste kartoffelsalat imens man laver frikadellerne.
I en stor skål blandes ingredienserne til frikadellerne der røres grundigt sammen til en sammenhængende fars. På en pande varmes en blanding at olivenolie og smør op til middelvarme, og det er vigtigt ikke at spare på fedtstoffet!
Frikadellerne formes og steges herefter på begge sider til de har fået en lækker og gylden farve.
Imens frikadellerne steges, forberedes kartoffelsalaten. De allerede kogte kartofler skæres i mundrette bidder. I en skål blandes ingredienserne til dressingen og røres sammen. Smag til med salt og peber. Kom kartoffelstykkerne op i dressingen og vend det forsigtigt rundt. Stil kartoffelsalaten på køl til frikadellerne er færdige.
Server de færdige lune frikadeller sammen med den lækre klassiske kartoffelsalat.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Frikadellerne kan holde sig på køl i 3 dage inden de skal fryses ned. Kartoffelsalaten kan holde sig på køl 2 dage.
Ja, du kan prøve med andre grønne friske krydderurter, som persille, løvstikke, eller en blanding.
Andre opskrifter du måske vil synes om
- Marineret kartoffelsalat
- Kold kartoffelsalat
- Kartoffelsalat med kapers og syltede agurker
- Frikadeller med persille
- Frikadellespyd med grønt
TIPS OG TRICKS TIL frikadeller med kartoffelsalat
- Rør farsen til frikadellerne et par timer i forvejen, så kan den stå på køl og sætte sig, inden du skal stege frikadellerne.
- Steg frikadeller i en blanding af smør og olie. Olien gør at du kan stege ved en højere temperatur og smørret giver den gode smag.
- Du kan prøve at komme agurketern i kartoffelsalaten, det giver en dejlig smag.
- Prøv med andre friske krydderurter i kartoffelsalaten, det giver også en dejlig smag.
SERVERINGSFORSLAG
- Tag frikadeller med kartoffelsalat med i madkurven til årets første picnic.
- Server som en skøn sommerfrokost eller en let aftensmad.
- Lad maden dagen i forvejen, så er der nem aftensmad.
Opskrift på frikadeller med hjemmelavet kartoffelsalat
Her får du vores opskrift på et klassisk frokostmåltid med lækre hjemmelavede frikadeller og en lækker cremet kartoffelsalat.
Tag det med i picnickurven, eller server det som et lækkert let aftensmåltid i løbet af sommeren når der skal hygges på terrassen. Vi håber du får lyst til at prøve opskriften.

Frikadeller med kartoffelsalat
Ingredienser
Frikadeller
- 500 g hakket svinekød
- 1 løg
- 1 dl havregryn
- 2 æg
- 1 dl mælk
- ¼ tsk stødt allehånde
- 1,5 tsk salt
- Peber
- smør, til stegning
- olivenolie, til stegning
Kold kartoffelsalat
- 1 kg kartofler
- 2 dl purløg
- 1 skalotteløg
Dressing til kartoffelsalat
- 1 dl mayonnaise
- 1 dl creme fraiche
- 1 tsk citronsaft
- 1 tsk hvidvinseddike
- 2 tsk sød fransk sennep
- 1 tsk sukker
- 1 tsk salt
- Peber
Sådan gør du
Frikadeller
- Løgene pilles, og rives groft på et rivejern.
- Kom derefter svinekød, de revne løg, havregryn, æg, mælk samt salt, peber og allehånde i en stor skål og rør det grundigt sammen til det bliver en sammenhængende fars.
- På en pande varmes smør og olie op. Form derefter frikadeller ud af farsen og steg dem på panden i 10 – 12 minutter ved middel varme. Frikadellerne vendes efter ca. 6 minutter. – Frikadellerne skal have en god stegeskorpe dog uden at være brændte.
- De færdige frikadeller kommes i et fad. Kom folie over og hold dem varme til de skal serveres, eller kom dem på køl.
Kartoffelsalat
- Det er en god ide at koge kartoflerne på forhånd, dette kan med fordel gøres dagen i forvejen. så kan man lave kartoffelsalaten færdig imens man steger frikadellerne.
- Kog kartoflerne i velsaltet vand til de er møre dog uden at være udkogte. Det plejer at tage imellem 15 – 20 minutter hjemme hos mig.
- Purløg skylles og hakkes/skæres fint. Skalotteløget pilles og hakkes fint.
- Alle ingredienserne til dressingen kommes i en skål og røres grundigt sammen. Smag den til med ekstra salt og peber.
- Når kartoflerne er kogte køles de helt ned og pilles. De skæres i mundrette bidder og kommes derefter op i en stor skål sammen med dressing, purløg samt skalotteløg. Vend det hele godt rundt og stil kartoffelsalaten på køl til det er spisetid.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her