Fladbrød med Kebabspyd

Her er en lækker opskrift på fladbrød med kebabspyd. Vi laver spydene af hakket oksekød, men de kan også sagtens laves af lam. Vi synes det er en skøn opskrift, og det hele kan laves ude på grillen på en dejlig sommerdag. Det smager af sol og sommer, og det er kun fantasien der sætter grænsen for hvad du kan fylde i af lækkert tilbehør.

Fladbrød med kebabspyd

Fladbrød med kebabspyd

Fladbrød med kebabspyd

Kebabspyd 6 stk.:
500g Hakket oksekød
1 bd. Frisk persille
1 Løg
1/2 Rød chili
1 spsk. Frisk ingefær
2 Fed hvidløg
1/2 tsk. Stødt korriander
1/2 tsk. Stødt spidskommen
1/4 tsk. Revet muskatnød
1 tsk. Salt 
Peber

Fladbrød 8-10 stk.:
4 dl. Vand
25g Gær
4 tsk. Salt
300g ølandshvedemel
250-300g hvedemel

Fremgangsmåde:
Start med at lave farsen til kebabspydene. Hak persille, løg, chili, ingefær og hvidløg fint og bland det sammen med kødet og krydderierne. Rør farsen godt sammen, brug evt. røremaskinen. Stil farsen koldt mens du laver dejen til fladbrødene.

Opløs gæren i vandet og tilsæt salt. Tilsæt ølandshvedemelet, og herefter hvedemelet lidt af gangen indtil dejen her den rette konsistens. Den skal være blød og stadig en lille smule klistret. Ælt herefter dejen godt – ca. 10 min på maksimum hastighed på røremaskinen. Herefter stilles dejen overdækket og hæver ca. 30 min. I mens formes kebabspydene.

Farsen deles i 6 lige store dele, og fordeles rundt om grillespyd. Det er nemmest hvis farsen er godt kold, og du fugter dine hænder i koldt vand. Herefter grilles spydene ca. 4-6 minutter på hver side, eller til farsen er gennemstegt. Spydene kan let gå i stykker hvis de grilles direkte på grillristen, så pak i stedet et par mursten eller fliser ind i stanniol, og placer spydene herpå, så de ikke rører risten.

Nu skal fladbrødene bages: Tag en lille håndfuld dej, og rul den ud på et meldrysset bord. Tykkelsen skal være ca. 2 mm. Brødene grilles på grillristen (alternativt på en tør pande). De skal ikke have meget mere end 30-45 sekunder på hver side, og skal gerne boble lidt op når de bages.

Nu er der kun tilbage at fylde fladbrødene, vi synes det smager fantastisk med en lækker salat af agurk, tomat og løg med lidt balsamico på, og en god tzatziki. Men det er kun fantasien der sætter grænserne for hvad man kan fylde i.

Velbekomme!

 

 

Sending
User Review
0 (0 votes)

Reader Interactions

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mad for madelskere - nem hverdagsmad for hele familien

Hej - Velkommen til...

Bag Mad for Madelskere gemmer der sig en lille familie bosat i Sønderjylland. Familien består af mor Tina, far Rasmus, Johannes på 4 år og Ellen på 3 år. Familiehunden Lasse er også med når der skal smages på retterne.

Relaterede indlæg

shares