Svampetur, flytning og kastanjer

Reklame | I samarbejde med Bornholmtours.

I dag kom dagen hvor vi skulle flytte fra den skønne lille ferielejlighed til et sommerhus tættere på Rønne. Det er sjovt at få lov til at opleve begge steder på samme ferie, og selvom børnene og vi har været virkelig glade for området ved Balka, er jeg sikker på vi også vil nyde det lille hus i skoven.

Efter vi havde fået pakket bilen og havde forladt lejligheden, kørte vi på svampejagt. Vi har haft så store forventninger til de svampe vi skulle finde her på Bornholm, men vi har vist ikke fundet de rigtige steder endnu, i hvert fald er det ikke blevet til mere end et par håndfulde. Og ingen trompetsvampe endnu, som vi ellers kigger med lys og lygte efter.

ferielejlighed balka

Det lille hus i skoven

Efter den lidt skuffende svampetur, flyttede vi ind i det nye sommerhus. Et lille fint hus i skoven. Her var koldt da vi kom, men brændeovnen blev tændt op, og vi fik hurtigt varmen. Nu har sommerhusstemningen bredt sig, og vi tuller alle rundt helt nede i gear og nyder ferien.

Sommerhus stampen

Spise-kastanjer

På vores køretur i dag fandt vi et kastanjetræ, og vi samlede selvfølgelig nogle gode håndfulde til aftensmaden. Vi elsker nemlig kastanjer, både børn og voksne. Hvis man ikke selv er så heldig at komme forbi et træ, ja så kan man købe spise-kastanjer mange steder også lige for tiden. Vi fandt også nogle italienske i Lidl her på Bornholm.

Det er ikke svært at tilberede spise-kastanjer – når de er bagte, så skal skallerne pilles af, og de spises med masser af koldt smør og groft salt. Det er en hyggelig spise, og man sidder ved bordet og piller kastanjerne mens man spiser. Vi spiste dem som en del af et tapas-måltid med godt brød, skinke, pesto, oste og oliven.

Spisekastanjer
Spisekastanjer

Opskrift på bagte kastanjer i ovn

bagte kastanjer i ovn
Udskriv Pin
0 fra 0 stemmer

Bagte kastanjer i ovn

Naturens bedste efterårsmad
Ret Hverdagsmad, Snack, Tapas
Køkken Dansk, Fransk, Italiensk
Samlet tid 30 minutter
Portioner 4 personer

Ingredienser

  • 500 g kastanjer , spisekastanjer/ægte kastanjer
  • 1-2 dl groft salt

Serveres med: Smør og groft salt

    Fremgangsmåde

    • Tænd ovnen på 225 grader.
    • Skær et kryds i toppen af hver kastanje.
    • Fyld bunden af et ildfast fad med groft salt, og stil kastanjerne med krydset opad i saltet.
    • Kom fadet med kastanjerne i ovnen i 25 minutter indtil kastanjerne har åbnet sig, og er møre.
    • Lad kastanjerne køle af 2 minutter, og server dem med koldt smør og groft salt.
    • Kastanjerne pilles ved bordet: Pil skallen af, kom smør og salt på, og spis straks.
    Har du prøvet denne opskrift?Nævn os på dit billede med @madformadelskere brug #madformadelskere!

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Mad for madelskere - God familiemad hver dag

    Hej - Velkommen til...

    Bag Mad for Madelskere gemmer der sig en lille familie bosat i Sønderjylland. Familien består af mor Tina, far Rasmus, Johannes på 4 år og Ellen på 3 år. Familiehunden Lasse er også med når der skal smages på retterne.

    Relaterede indlæg

    shares