Vi elsker snobrød over bål i haven, og her får du vores opskrift på den bedste snobrødsdej, som du kan lave med familien.

Mere bagværk
Vi elsker snobrød herhjemme, og det er noget børnene synes er helt fantastisk at sidde rundt om bålet i haven med.
Opskriften er god fordi
Nem – Dejen er virkelig nem at lave, så du kan sagtens sætte ungerne i gang.
Luftige brød – Dejen her giver både lækre og luftige snobrød, og de er skønne både med pølser og med sødt fyld.
Læseranbefaling
“De bedste snobrød vi har lavet! Jeg udskiftede dog 1/4 af melet med grahamsmel for mere bid og smag. Det kan absolut anbefales.”
– Maika –
Ingrediensnoter
Hvedemel – Vælg en hvedemel med et højt indhold af protein for at få de mest luftige og svampede snobrød i sidste ende. Vi bruger oftest den hvedemel i den gule pose fra Amo, den er rigtig god at bage med.
Mælk – Sådan en dej bliver super god ved at bruge sødmælk, da der er lidt mere fedt i, men hvis du ikke vil bruge sødmælk kan andre slags mælk bruges, og du kan faktisk også lave dejen kun med vand.
Hvordan laver man snobrød?
Det første du skal gøre er at tænde op i bålet. Du skal nemlig bruge gløderne til at bage snobrød over. Derfor skal bålet tændes i god tid.
- Start med at smelte smørret. Bland så mælken i og opløs gær i smør og mælk. Så skal der æg, salt og til sidst mel i, og så skal dejen bare æltes godt og stilles til hævning.
- Dejen skal hæve 1 times tid.
- Når bålet og dejen er klar, trilles lange pølser af dejen, som snoes om en snobrødspind. Enten af den fine slags man kan købe eller en passende gren som vi jo gjorde da vi var børn.
- Bag snobrødene over gløderne i bålet til de er gyldne og gennembagte.
Find den fulde opskrift længere nede på siden.
Tips og Tricks
Fyld – Fyld Jeres snobrød med en ristet pølse og ketchup hvis det er som et måltid, så har man nærmest en fransk hotdog i hjemmelavet snobrødsdej. Du kan også bruge æblemos, marmelade eller nutella som en sød dessert.
Kardemomme – Tilsæt en teskefuld kardemomme til dejen. Det er især skønt hvis du spiser brødene som de er, eller hvis det skal være til en sød dessert.
Del dejen i boller – Skal du have en flok børn til snobrød i haven eller på spejderturen, så kan det være en fordel at dejen dejen i boller på forhånd, så alle får en lige stor portion dej, og de ikke skal stå og vente, men bare kan sno dejen om pinden og begynde at bage deres snobrød.
Ofte stillede spørgsmål
Bank på brødet med en finger, og hvis det lyder hult, og at brødet nemt kan drejes rundt på pinden og den slipper pinden, så er brødet færdigbagt.
Ja du kan fint bage dine snobrød over grillen, og du skal gøre helt som hvis du brugte et bål.
Flere lækre brød

Snobrød
Ingredienser
- 50 g smør
- 3 dl sødmælk
- 25 g gær
- 1 tsk salt
- 2 æg
- 500 g hvedemel
Sådan gør du
- Smelt smør i en gryde. Tilsæt herefter mælken og opløs gæren i den lune væske.50 g smør, 3 dl sødmælk, 25 g gær
- Tilsæt æg og salt, og herefter melet lidt af gangen. Det er ikke sikkert du skal bruge alt melet, eller det kan være du skal bruge lidt mere. Dejen skal være smidig og blød, men ikke klistret. Ælt herefter dejen godt, brug gerne en røremaskine. Dejen skal æltes ca. 10 minutter.1 tsk salt, 2 æg, 500 g hvedemel
- Lad dejen hæve 1 time før den bruges.
- Lav snobrød ved at trille lange pølser og sno dem om enden af en pind.
- Bag snobrødene over gløderne i bålet (Ikke ilden!) og husk at vende dem ofte.
Tips og noter
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 2. april 2020 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:
De bedste snobrød vi har lavet! Jeg udskiftede dog 1/4 af melet med grahamsmel for mere bid og smag. Det kan absolut anbefales.
Hej Maika.
Mange tak! 🙂 De er nu også gode. Og rigtig god ide med grahamsmel, det må jeg prøve næste gang vi skal lave dem.
De bedste hilsner
Rasmus – Madformadelskere