Fromage med rabarber smager skønt, og er en fantastisk sommerdessert. Denne rabarberfromage har en blid smag af rabarber og en lækker og syrlig gele på toppen. Den er helt perfekt oven på en lækker grillmiddag på terrassen.
Hvordan laver man rabarberfromage?
Det er faktisk ikke så svært at lave fromage som mange tror. Du skal i hvert fald ikke være bange for det der med husblas. Bare du følger opskriften nøje, ja så skal det nok gå.
Til fromagen skal du bruge:
- Husblas, og nej du skal ikke være bekymret for at det kumpler og er svært at arbejde med.
- Æg
- Sukker
- Rabarbersaft, gerne af den hjemmelavede slags.
- Citron
- Rabarbersirup, det kan du lave ud af rabarbersaft og sukker. Det er ikke svært.
- Piskefløde
Hvis du har prøvet at lave citronfromage, så er fremgangsmåden den samme, smagen er bare en anden.
Du skal starte med at have husblas i koldt vand, og i mens piskes æg og sukker luftigt. Så smeltes husblas i lidt af rabarbersaften og det blandes med citron og resten af rabarbersaft og -sirup. Til sidst vendes det med flødeskum, og sættes på køl for at sætte sig. På toppen elsker vi at komme rabarbergele, det giver en dejlig smag og en skøn sommerlig farve.
Geleen er lavet af rabarbersaft og husblas.
Rabarberfromage opskrift
Her er vores nemme opskrift på en lækker fromage med en blid smag af rabarber og en lækker og smagfuld gele på toppen.
Rabarberfromage
Ingredienser
Fromage
- 4 blade husblas
- 3 stk æg
- 60 g sukker
- 2 dl rabarbersaft
- 1 stk citron, (2 spsk. citronsaft samt 1 skal reven citronskal)
- 2 spsk rabarbersirup
- 3 dl piskefløde
Rabarbergele
- 1 blad husblas
- 2 dl rabarbersaft
Sådan gør du
Rabarberfromage
- Læg husblas i blød i koldt vand i 5 minutter. Adskil bladene når du lægger dem i vandet, så undgår du de klumper for meget sammen.
- Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps.
- Riv skallen af citronen og pres saften ud. Du skal bruge 1 spsk revet citronskal og 2 spsk citronsaft.
- Kom 2 spsk rabarbersaft i en gryde og varm op. Vrid husblassen i hænderne og smelt den i gryden med den lune rabarbersaft. Rør hele tiden i saften indtil alle husblasklumper er helt opløst. Tag gryden af varmen. Bland herefter resten af rabarbersaften, rabarbersirup samt citronskal og -saft i gryden.
- Bland forsigtigt saft/husblasblandingen i æggesnapsen. Undgå at slå for meget luft ud af massen.
- Pisk fløden til skum, og vend forsigtigt flødeskummen med resten. Undgå igen at slå for meget luft ud af fromagemassen.
- Kom fromagen på glas eller i en serveringsskål, og sæt fromagen på køl i 2 timer inden du laver geleen.
Rabarbergele
- Læg husblas i koldt vand i 5 minutter.
- Lun 2 spsk af rabarbersaften i en gryde, og vrid og tilsæt herefter husblassen. Smelt husblassen til den er helt opløst og tag herefter gryden af varmen.
- Tilsæt resten af rabarbersaften, og lad den køle let af.
- Fordel geleen på fromagerne. Hæld den over bagsiden af en ske når du hælder den på, for at undgå at den ødelægger fromagen.
- Sæt de færdige rabarberfromager på køl 1 times tid eller indtil geleen har sat sig.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Tips og tricks til den bedste rabarberfromage
- Lav selv din rabarbersaft og rabarbersirup. Det er ikke svært, og det smager fantastisk. Ungerne er også vilde med saften blandet til saftevand, og siruppen er fantastisk i en drink til de voksne.
- Husblas er ikke svært! Adskil bladene og læg dem i koldt vand en af gangen for at undgå at de klumper sammen. Smelt dem forsigtigt i lidt af saften, og så skal det nok lykkes dig at lave en glat fromage med husblas.
- Lav bare fromagen i god tid, den skal stå i køleskabet for at sætte sig, så du kan sagtens lave den om formiddagen, eller endda dagen før. Så har du mere tid til at tage dig af din familie eller dine gæster.
- Er du vild med fromage så prøv også: Gin Hass fromage og citronfromage.
Serveringsforslag
- Rabarberfromage er god at portionsanrette i nogle fine glas. På den måde kan du nemt gøre den lidt mere festlig.
- Hvis du hellere vil servere den i en stor skål til hele bordet, kan du selvfølgelig også gøre det.
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her