En BLT Sandwich, er noget nær den perfekte sandwich og den smager simpelthen fantastisk. Den består af sprødt ristet surdejsbrød med frisk salat, skiver af tomater, sprød bacon og en lækker mayonnaise.

Flere madpakkeideer
Du vil elske denne sandwich
Et match made in heaven – Bacon, salat og tomat. Det kan bare noget, og det smager super godt i en sandwich.
Ingrediensnoter
Bacon – Helt almindelig bacon i skiver fungerer rigtig fint, men hvis du selv røger, så brug det i stedet for.
Brød – Jeg plejer at bruge lyst surdejsbrød, men traditionelt, er det helt almindeligt sandwichbrød man bruger.
Mayonnaise – Det er helt fint med en købe-mayo hvis du ikke selv vil lave det, men sørg for at købe en der smager af noget, her tænker jeg på Hellmans eller Heinz.
Tomater – Bedst er det med tomater direkte fra drivhuset, men uden for sæsonen, så er det selvfølgelig købte tomater der skal til. Da sandwichen består af få ingredienser, er det vigtigt at vælge nogle gode smagfulde tomater.
Salat – Her skal man vælge lige den salat man kan lidt. Det kan være iceberg, hjertesalat eller rucolasalat, der også giver en dejlig smag. Vi bruger hjertesalat her, da det er nemt og har en god mild smag som hele familien kan lide.

Er du sulten efter mere? Følg Madformadelskere på Instagram, Facebook og Pinterest for at få de nyeste opskrifter!

BLT Sandwich
Ingredienser
- 150 g bacon, i skiver
- 4 skiver brød
- 2 tomater
- 1 hjertesalat
- 2 spsk mayonnaise
Sådan gør du
- Steg baconen sprød på en pande.150 g bacon
- Imens baconen steger, ristes brødskiverne på en brødrister til de er gyldne og sprøde.4 skiver brød
- Når baconen er færdig tages den af, og lægges på fedtsugende papir.
- Skær tomaterne i skive og vask og tør salaten.2 tomater, 1 hjertesalat
- Læg en brødskive på tallerkenen, kom 3-4 skiver af den sprødstegte bacon på efterfulgt af salat og derefter skiver af tomat.
- Smør den øverste brødskive med et godt lag mayonnaise og læg den på toppen. Giv sandwichen er let tryk og server den straks eller pak dem ind til senere.2 spsk mayonnaise
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Servering
Tilbehør
Sandwichen kan du spise som den er for eksempel til frokost, i madpakken eller i picnickurven. Du kan også servere den med pommes frites, hvis det er som et aftensmåltid.
Flere lækre sandwich
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 14. maj 2021 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:


