Æbleroser, kagebord og ribsvin

Reklame | I samarbejde med Bornholmtours.

Her til eftermiddag har vi bagt skønne æbleroser. Vi kom nemlig forbi et skønt vildt æbletræ og tog en håndfuld med hjem. Æbleroserne er super nemme at lave, og det er gode sommerhus kager, fordi man ikke skal bruge ret mange ingredienser.

Æbleroser opskrift

I skal selvfølgelig ikke snydes for opskriften på de lækre æbleroser, så den kommer her.

æbleroser
Udskriv Pin
0 fra 0 stemmer

Æbleroser opskrift

Søde og lækre blomster af butterdej og æbler
Ret Dessert, Snack
Køkken Dansk
Keyword Kage
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Portioner 12 stk

Ingredienser

  • 1 rulle butterdej
  • 50 g smør
  • 4 spsk sukker
  • 2 spsk kanel
  • 2 store æbler

Fremgangsmåde

  • Start med at skær butterdejen ud i 12 dele, så du får 12 strimler (på den korte led)
  • Smelt smøret i microovnen, og pensel butterdejen med smør. Drys herefter med sukker og kanel.
    æbleroser
  • Skær æblet ud i så tynde skiver som muligt. Læg æbler midt på hver strimmel dej langs kanten. Fold dejen op, så æblerne ligger i en lille lomme.
  • Rul herefter rosen fra en ene ende og hele vejen over. Læg roserne i en muffinsform for at sikre de holder formen under bagningen.
  • Bag 15-20 minutter ved 200 grader eller indtil dejen er sprød og gylden.
  • Spis straks, evt. med vaniljeis eller creme fraiche.
Har du prøvet denne opskrift?Nævn os på dit billede med @madformadelskere brug #madformadelskere!

Det store kagebord

Vi har ellers været lidt fyldt op på kage, men idag kom lysten tilbage. Vi besøgte nemlig Fru Petersens Cafe og det helt store kagebord for et par dage siden. Wow det var virkelig lækkert. Det skal du bestemt love mig at prøve hvis du kommer til Bornholm. Vores favoritter var helt klart den gode gammeldags æblekage, chokolademousse og så var børnene imponerede over de fine lagkager.

Fru petersens cafe Bornholm

Vi nåede desværre ikke at smage alle kagerne, men dem vi smagte var alle gode, og vigtigst af alt så smagte de hjemmelavede og så hjemmelavede ud. Derudover var der masser af venligt serveringspersonale, som var så fint klædt på, at man skulle tro man var med i Badehotellet. Omgivelserne var meget hyggelige, og de gamle stuer emmede af gode historier og dejlig stemning. Vi kommer bestemt tilbage en anden gang igen.

Fantastisk god mousserende vin

En af de andre gode opdagelser vi har gjort os mens vi har været her denne gang er den fantastiske mousserende vin fra Vingården Lille Gadegård. Vi har smagt ribsvin og solbærvin, ribs var klar favorit, og vi har købt os et mindre lager med hjem. Eller nu må vi se om de holder til vi skal hjem. Gode er de i hvert fald.

ribsvin-lille-gådegård

Nu er ferien ved at nå sin afslutning. Vi har set og spist en masse på denne tur, men nu er vi alle 4 også ved at være klar til at komme hjem igen. Dog suger vi lige det sidste til os, og nyder de sidste dage her på solskinsøen. I dag besøgte vi Hammeren fyr og gik en tur ved søerne. Wow hvor er der altså bare utroligt smukt, og vejret var helt i top så vi klager ikke.

Opalsøen ved hammeren fyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mad for madelskere - God familiemad hver dag

Hej - Velkommen til...

Bag Mad for Madelskere gemmer der sig en lille familie bosat i Sønderjylland. Familien består af mor Tina, far Rasmus, Johannes på 4 år og Ellen på 3 år. Familiehunden Lasse er også med når der skal smages på retterne.

Relaterede indlæg

shares