En frisk lille tomatsalsa, lad os bare kalde den en Nordisk salsa!. Der passer perfekt som tilbehør til grillet kød eller på et stykke lækkert ristet brød. Vi har fået den hjemme hos mine forældre i mange år og nu deler jeg opskriften med Jer.
Vi elsker at spise denne tomatsalsa på et stykke ristet flute, der måske lige er gnedet med lidt frisk hvidløg. Det er bare guf. Hvis du vil prøve at bage dit eget brød til denne salsa, så prøv vores nemme sprøde flutes. De er helt perfekte til tomaterne.
Tomatsalsa opskrift
Her er en ultra nem opskrift på en frisk salsa med tomat, løvstikke og persille. Den kan spises til stort set alt, fx tacos, nachos, på ristet brød, til kød og lige hvordan du selv synes. Den er nem at lave, og den kan sagtens stå og trække nogle timer i køleskabet inden den serveres.
Tomatsalsa opskrift
Ingredienser
- 500 g tomater
- 1 dl frisk løvstikke
- 1 dl persille
- 1/2 dl olivenolie
- 3 spsk æbleeddike
- Salt
- Peber
Sådan gør du
- Skær tomaterne i tern og kom dem i en skål sammen med finthakket persille og løvstikke. Tilsæt resten af ingredienserne, rør rundt og smag til med salt og peber.
Hvad skal du huske til næste gang?
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Prøv også: Tomatpesto eller bagte cherrytomater på stilk.
Tips og tricks til tomatsalsa
- Brug de krydderurter du bedst kan lide, hvis du ikke er til løvstikke, kan den skiftes ud med basilikum.
- Lav gerne salsaen i god tid inden den skal serveres. Den smager endnu bedre når den har trukket lidt i køleskabet inden den serveres.
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her