Vi elsker risotto herhjemme, og spiser det ret ofte. Derfor har vi også ofte risottorester, som ikke er helt så sjove at spise dagen efter. I dag vil vi gerne dele denne opskrift på Italienske Arancini med dig, det er sprøde friterede risottokugler af risotto. Læs med her og stop risotto-mad-spild.
Stop madspild – Brug risotto rester
Vi smider ikke mad ud med vores gode vilje, og derfor spiser vi også ofte rester. Det kan nemlig godt betale sig at lave store portioner, og gemme dem i fryseren til en dag hvor man kommer sent hjem eller ikke gider stå i køkkenet.
Når vi spiser risotto laver vi ofte en stor portion, så er der nemlig til en lækker omgang arancini dagen efter. Det er sprøde panerede og friterede kugler af risotto, som vi plejer at servere med en aioli som dyppelse. Så bliver det ikke meget bedre.
Prøv en af vores risottoopskrifter, og lav lidt ekstra, så har du til at lave disse lækre kugler dagen efter:
Hvordan laver man risottokugler?
Hvis du allerede har en rest risotto, så er det virkelig nemt at lave denne ret. Alt du skal bruge er:
- Risotto rester, det skal være koldt.
- Mel
- Æg
- Rasp
- Olie til at friturestegte i.
Først skal du forme kugler af risotto, det er nemmest hvis den er helt kold. Kuglerne trilles i mel, så sammenpisket æg, og til sidst vendes de i rasp eller panko.
Nu skal kuglerne frituresteges i varm olie indtil de er sprøde og gyldne. Server dem med en lækker hvidløgsmayonnaise.
Risottokugler opskrift
Her er vores opskrift på nemme arancini, italienske risottokugler. Det er en super måde at bruge rester af risotto på, og du kan lave dem af alle slags risotto. Server dem med en sauce eller dyppelse, her er det mayonnaise med et fed presset hvidløg og lidt citronsaft.
Risottokugler opskrift
Ingredienser
- 1 rest risotto
- 1 dl hvedemel
- 2 stk æg, sammenpiskede
- 1 dl rasp, eller panko
- Salt og peber
- 1 L smagsneutral olie, til stegning
Sådan gør du
- Kom olien i en gryde, og varm den op. Test med en tandstik af træ for at se hvornår den er klar. Det skal syde omkring tandstikken.
- Forbered i mens tre tallerkener. En med hvedemel krydret med salt og peber, en med sammenpiskede æg, og en med rasp.
- Form kugler af den kolde risotto. Vend dem først i hvedemel, så i æg, og til sidst i rasp.
- Steg risottokuglerne i den varme olie i cirka 2 minutter, ved dem jævnligt. De skal være gyldne og sprøde. Når de er færdige, lægges de på fedtsugende papir, så overskydende olie suges op og de forbliver sprøde.
- Server dem straks med aioli eller mayonnaise smagt til med dijonsennep eller krydderurter.
Hvad skal du huske til næste gang?
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her
Kan man opvarme dem igen senere, hvis man vil lave dem i god tid inden en fest?
Hej Charlotte
Ja det kan du, du kan lune dem i ovnen inden de skal serveres 🙂 Du kan også lave selve risottokuglerne og så bare lige panere og fritere dem inden de skal serveres.
God fornøjelse med det.
Mvh Tina