Jeg elsker en god rød bøf, og det skal da ikke være nogen hemmelighed! Peberbøf – Steak au poivre er for mig den ultimative klassiker, en perfekt mediumstegt bøf med en cremet, cognacflamberet Madagaskar-pebersauce, der er mindst lige så vigtig som bøffen selv.
Sovsen laves bedst i samme pande som bøffen er stegt i, så alle de gode safter og smagsstoffer kommer med. Traditionelt laves Steak au poivre med filet mignon, men andre udskæringer fungerer mindst ligeså godt, jeg bruger selv entrecote.
Server med grønne bønner og sprøde pommes frites, og du har et måltid der ikke kan blive meget bedre. Det er perfekt hyggemad til en kæresteaften eller til alle de gange, maden bare skal have en tand ekstra.
Prøv også: Entrecote på grill

Mere gæstemad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Tag bøfferne ud af køleskabet ca. 30 minutter inden de skal tilberedes. Bøfferne trykkes let ud, så de er ca. 3 cm tykke. Begge sider krydres med et jævnt lag knust sort peber, og salt efter smag.2 entrecotebøffer, 1 ½ spsk peberkorn, Salt
- Find en stor tykbundet pande frem. Varm olien og smørret op til middel varme. Nu skal bøfferne steges i ca. 4 minutter på hver side, eller til de er medium tilberedt. – Hvis man har svært ved at vurdere hvornår de er medium, kan man bruge et stegetermometer. Kernetemperaturen bør være omkring 55 grader, når bøfferne tages af.2 spsk olivenolie, 1 spsk smør
- Bøfferne skal ligge utildækket og trække ca. 10 minutter når de er taget af panden. I mens laves saucen i samme pande som bøfferne er stegt.
- Hak skalotteløget fint.1 skalotteløg
- Hæld fedtet fra panden og sæt den tilbage på varmen. Kom en lille klat smør samt hakkede skalotteløg i panden og svits løgene til de bliver klare.1 spsk smør
- Tilsæt cognac til panden, og fjern den fra varmen. Tænd cognacen så alkoholen brænder hurtigt af. Når flammerne har lagt sig, stilles panden tilbage på blusset igen.1 dl cognac
- Tilsæt bouillon samt tomatkoncentrat til panden sammen med madagaskarpeberkorn. Lad det koge og reducere en smule. Tilsæt derefter piskefløde, dijonsennep samt sukker og 1 spsk. cognac.4 dl oksebouillon, 2 ½ tsk tomatkoncentrat, 3 spsk madagaskarpeberkorn, 2 dl piskefløde, 1 tsk dijonsennep, 1 tsk sukker, 1 spsk cognac
- Lad saucen koge lidt ind, og pisk så der kolde smør i tern i. Som det sidste smages saucen til.100 g smør, Salt, Peber
- Server saucen sammen med bøfferne, grønne bønner og sprøde pomfritter.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Kød – Traditionelt laves peberbøf med filet mignon, men andre udskæringer kan sagtens bruges — fx entrecote. Bouillon – Til bouillonen er det helt fint at bruge en terning opløst i vand; der er brugt Fond du chef fra Knorr i denne opskrift.Serveringsforslag
- Server peberbøfferne med grønne bønner og sprøde pommes frites — den klassiske kombination.
- Skift de grønne bønner ud med en frisk salat eller grønne ærter.
- Prøv Pommes Anna som alternativ til de almindelige fritter.
- Bagte rodfrugter fungerer også fint i stedet for kartofler.




