Krydderier / Allehånde
Allehånde
Her på siden finder du alle vores opskrifter med allehånde. Det er et alsidigt krydderi, som vi bruger både i det salte og i det søde køkken, hvor det giver et pift til alt fra frikadeller og gyros til krydderkager.
Opskrifter med allehånde
Hvad er allehånde?
Allehånde er et krydderi, der smager som en blanding af kanel, muskat, nelliker og peber – derfor kaldes det også "krydderpeber." Det bruges i alt fra julebagværk til marinader og simreretter. Det giver en lækker varm og krydret dybde til dine retter. Vi bruger det nok mest når vi laver frikadeller, der giver det bare en god smag.
Hvor kommer krydderiet fra?
Allehånde stammer fra Mellemamerika og Caribien, især Jamaica, som stadig er en af de største producenter. Krydderiet kommer fra de tørrede, umodne bær fra træet Pimenta dioica. Det er vigtigt at bærene høstes umodne, de taber nemlig deres smag når de modner.
Allerede i 1500-tallet bragte spanske opdagelsesrejsende allehånde til Europa, hvor det hurtigt blev populært i både søde og salte retter. I dag bruger vi det stadig en del her i Nordeuropa, og vi kender det både fra salte retter, men også fra for eksempel brunkager, ølkage eller andre krydrede kager, hvor de fleste ikke vil undvære den karakteristiske smag.
Stødt eller hel allehånde
Du kan købe allehånde både som stødt krydderi eller som tørrede hele bær, lidt ligesom vi kender det fra muskatnød.
Stødt allehånde er finmalet og klar til brug, perfekt til bagværk, supper og marinader, hvor krydderiet skal fordeles jævnt. Hel allehånde bevarer sin aroma længere og bruges ofte i simreretter, ved syltning og i gryderetter, hvor det langsomt frigiver sin varme og krydrede smag.
Stødt allehånde er helt klar mest udbredt i de danske supermarkeder, og det kan købes stort set alle steder. De hele bær er lidt sværere at få fat i, men de har dem i større supermarkeder eller de kan bestilles online.