Madformadelskere / Aftensmad / Hverdagsmad / Svenske Köttbullar

Svenske Köttbullar

5

/5

50 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

5

/5

50 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Svenske Köttbullar når de er bedst! Møre og saftige kødboller med masser af smag, sammen med en lækker cremet sauce. Serveret sammen med en god kartoffelmos og tyttebærmarmelade og lidt surt, så er det altså bare en knaldgod ret. Hvis du har lyst til at se hvordan du selv kan lave de bedste svenske kødboller, så læs med her.

anrettet tallerken med svenske köttbullar med tilbehør

Svenske Köttbullar er hyggemad til familen

Svenske Köttbullar. Jeg elsker svenske kødboller, og det gør resten af familien heldigvis også! Det skal ikke være nogen hemmelighed at den er sikker til frokost, når vi er i IKEA.

Men men… Hjemmelavede svenske Köttbullar er bare bedre! Kødbollerne kan laves i forvejen, og hives op af fryseren når man lige får lyst til at forkæle familien med rigtig hyggemad.

Svenske Köttbullar er uden tvivl en favorit hos vores børn. Der er i hvert fald plads til mange kødboller i maven, og sovsen! Den må spises med ske.

Svenske kødboller med sovs i pande

Hvordan laver man svenske Köttbullar

Der er lidt arbejde i det, men resultatet er det hele værd. Det tager en lille time fra start til slut at lave vores version af den svenske nationalret. her kommer en lille gennemgang af ingredienser og fremgangsmåde.

  • Hakket svinekød
  • Hakket oksekød
  • Æg
  • Rasp
  • Løg
  • Porre
  • Muskatnød
  • Allehånde
  • Salt
  • Peber
  • Smør
  • Olivenolie
  • Mel
  • Smør
  • Oksebouillon
  • Ribsgele
  • Cremefraiche
  • Piskefløde
  • Dijonsennep
  • Engelsk sauce
  • Salt
  • Sukker
  • Maizena

Man starter med at lave kødbollerne. Alle ingredienser til farsen blandes sammen i en står skål, den kan med fordel røres på maskine. derefter formes kødbollerne, der steges i en blanding af smør og olie til de er gyldne.

Overskydende stegefedt hældes af panden. På panden smeltes smør og mel blandes i. Lad blandingen riste ved middel varme til den er let gylden. Derefter tilsættes bouillon lidt ad gangen, i mens der piskes. Når bouillonen er rørt i, tilsættes de øvrige ingredienser til saucen. Kog saucen op og smag til med ekstra salt og sukker om nødvendigt. Hvis saucen skal jævnes yderligere, gøres dette let med en blanding af 1. spsk. Maizena samt en smule vand. Det røres i saucen, der koges til den ønskede konsistens er opnået.

Kom kødbollerne tilbage i saucen, og lad dem simre med i ca. 10 minutter inden de er klar til servering, drys afsluttende med hakket frisk persille.

Server de Svenske kødboller med en lækker kartoffelmos, tyttebærmarmelade og en lille syltet agurk.

closeup af kødboller i sovs
Opskrift på svenske köttbullar med sovs, kartoffelmos og tyttebær

Opskrift på Svenske kødboller

Her kommer vores opskrift på de bedste svenske kødboller. Der er fuld smag for alle pengene, og serveres sammen med den klassiske kartoffelmos og tyttebærmarmelade, så er det et sandt kongemåltid! Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, du vil ikke fortryde!

anrettet tallerken med svenske köttbullar med tilbehør
5 fra 1 stemme

Svenske Köttbullar med sovs opskrift

Klassiske svenske kødboller i lækker sovs
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 50 minutter
Ret Aftensmad, Hverdagsmad
Køkken Svensk
Antal 6 personer
Kalorier 669 kcal

Ingredienser

Kødboller:

  • 500 g hakket svinekød
  • 500 g hakket oksekød
  • 2 stk æg
  • 1 dl rasp
  • 1 stk løg, finthakket
  • ½ stk porre, finthakket
  • ¼ tsk stødt muskatnød
  • ¼ tsk stødt allehånde
  • 2 tsk salt
  • Peber
  • smør, til at stege
  • Olivenolie, til at stege

Sauce:

  • 50 g smør
  • 50 g hvedemel
  • 8 dl oksebouillon
  • 1 spsk ribsgele
  • ½ dl creme fraiche
  • ½ dl piskefløde
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 spsk engelsk sauce
  • ½ tsk salt, eller efter smag
  • spsk sukker, eller efter smag
  • Peber
  • Maizena, hvis der er behov for jævning af saucen

Sådan gør du

  • Varm en smule smør op i en pande og steg det hakkede løg og porre, til det falder sammen og løgene bliver klare. Tag panden af varmen og stil det til siden.
  • I en stor skål blandes oksekød, svinekød, rasp, de svitsede løg og porre, muskatnød, allehånde samt salt og peber. Rør farsen grundigt sammen eventuelt på en røremaskine.
  • Form nu kødboller af farsen. Jeg plejer at lave ca. 50 kødboller af sådan en portion med 1 kg kød, kødbollerne er ca. 3 cm. i diameter.
  • Varm en blanding af olie og smør op på en stor pande og brun nu kødbollerne af på alle sider. Når alle kødbollerne er brunet af stilles de til siden.
  • Hæld det overskydende stegefedt af panden og smelt nu smør til saucen. Kom så melet i det smeltede smør og rør det grundigt sammen. Lad blandingen brune let og tilsæt derefter gradvist oksebouillon under omrøring med et piskeris.
  • Når saucen er jævnet en smule tilsættes ribsgele, creme fraiche, piskefløde, dijonsennep, engelsk sauce, salt samt sukker. Lad saucen koge op og smag den til med yderlige salt, sukker samt peber. Ved behov for ekstra jævning af saucen kan dette gøre let med 1 spsk. maizena rørt sammen med en smule vand. Denne blanding kommes i saucen under omrøring.
  • Kødbollerne kommes tilbage i saucen og simrer med i små 10 minutter inden retten afsluttende drysses med frisk persille.
  • Server sammen med en god kartoffelmos, tyttebærmarmelade og eventuelt en syltet agurk.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 669kcalKulhydrater: 27gProtein: 35gFedt: 46gMættet fedt: 20gKolesterol: 153mgNatrium: 1565mgKalium: 799mgFibre: 1gSukker: 7gA-vitamin: 358IUC-vitamin: 1mgCalcium: 90mgJern: 4mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften på svenske kødboller?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter:

Opskrift af

Rasmus Juul Møller Avatar
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.