Chili con carne

Chili con carne eller oversat til dansk chili med kød. Det en ret der findes i 1000 variationer og mange familier har som med frikadeller, deres helt egen opskrift som de holder sig til. I vores opskrift er der øl, mørk chokolade og masser af lækre krydderier.

Chili con carne med chokolade giver en helt fantastisk dyb smag. Det er vigtigt at bruge en mørk 70% chokolade. Denne opskrift kan du lave på traditionel vis i en gryde på komfuret eller over bål, eller du kan komme den i trykkogeren hvis du har travlt og maden hurtigt skal på bordet.

En original chili con carne er stærk i smagen, og man kan føle chilien i munden. Hvis du vil lave en mere børnevenlig udgave, kan du skrue lidt ned for chilien og smage til til sidst. Du kan altid tilføje lidt mere hvis du synes.

Chili con carne - Opskrift på nem mexicansk chili con carne

Chili con carne opskrift

I den her opskrift har vi valgt at tilberede en hurtig chili con carne i en trykkoger, men man kan sagtens lave den uden. Så koger man den bare under låg ved lav varme i ca. 2 timer indtil kødet er lækkert og mørt.

Chili con carne - Opskrift på nem mexicansk chili con carne

Chili con carne opskrift

Lækker chili con carne på mindre tid!
0 fra 0 stemmer
Ret: Hovedret, Hverdagsmad
Køkken: Mexikansk
Keyword: Crock Pot, Simremad, Trykkoger
Forberedelse: 20 minutter
Tilberedning: 50 minutter
Samlet tid: 1 time 10 minutter
Udskriv Pin
Antal: 6 Personer

Ingredienser

  • 1 dl olivenolie
  • 800 g oksekød, , I denne opskrift er der brugt oksebryst
  • 3 Store løg
  • 2 stk grøn peber
  • 1 stk rød peber
  • 1/2 rød chili, , middel styrke
  • 10 fed hvidløg
  • 720 g blandede bønner, , udblødt og kogt eller fra dåse
  • 3 stk chipotle chili, , enten tørrede eller fra dåse (kan erstattes med 1 spsk. røget paprika og lidt ekstra chili)
  • 400 g hakkede tomater, , fra dåse
  • 1 1/2 dl tomatpure
  • 1 1/2 spsk brun farin
  • 33 cl mørk øl, , svarende til en dåse
  • 40 g mørk chokolade, , min 70%

Krydderierne

  • 1 spsk oregano
  • 1 1/2 spsk spidskommen, , stødt
  • 1 tsk allehånde, , stødt
  • 1 stang kanel
  • 1/4 appelsin, økologisk, skallen heraf
  • 3 tsk groft salt
  • Salt og peber efter smag

Sådan gør du

  • Start med at skære kødet i mundrette stykker. Brun det derefter godt af i olie. Det er en god ide at gøre det af flere omgang, så der ikke trækker for meget kødsaft ud.
  • Når alt kødet er brunet af, kommes det tilbage i gryden og oregano, spidskommen, allehånde samt kanel tilsættes. Steg kødet yderligere et par minutter sammen med krydderierne. Slut af med at tage kødet op og stil det til siden.
  • Skær løg og peberfrugter ud i grove tern og og steg dem ved middelvarme i ca. 10 min.
  • Hak hvidløgene samt den halve chili og kom det ned til løgene og peberfrugterne, lad det steg yderligere et par minutter.
  • Kom kødet tilbage i gryden.
  • Tilsæt nu de hakkede tomater, tomatpure, øl, salt, kanel, brun farin, chipotle chili samt skal af appelsin. Kom låg på og kog nu retten i 2-3 timer ved svag varme, eller indtil kødet er mørt. 
  • Efter retten har kogt og kødet er mørt, tilsættes de forkogte bønner (eller dem fra dåse), samt den mørke chokolade. Retten koges yderligere ved svag varme i 10-15 min. Smag til med salt peber og evt. mere brun farin.
  • Server den rygende varme chili sammen med enten ris, tortilla chips eller et godt fladbrød.

Tilberedning i trykkoger (hurtig chili con carne)

  • Følg fremgangsmåden herover indtil step nr. 6. I stedet for at koge retten i 2-3 timer, kan den hældes i trykkogeren og koges under tryk i 50 minutter. Herefter tilføjes bønner og chokolade, og retten koges 10-15 minutter (ikke under tryk) og smages til med salt, peber og brun farin.

Noter

Step-by-step billeder:

Chili con carne - Opskrift på nem mexicansk chili con carne
HAR DU PRØVET OPSKRIFTEN?Nævn os på dit billede med @madformadelskere og tag #madformadelskere!

Tips og tricks til chili con carne

  • Retten kan laves med kød med en god fedtmarmorering, og helst ikke for magert kød. Du kan bruge alle typer af oksekød, her har vi brugt oksebryst.
  • Vil du gøre retten lidt billigere at lave, kan du også lave chili con carne med hakket oksekød.
  • Hvis du bruger bønner fra dåse, så sørg for at skylle bønnerne godt inden de kommes i retten.
  • Bland gerne flere typer bønner for at få en lækker smag. Vi elsker for eksempel kidneybønner, sorte bønner, butterbeans, men alle slags bønner kan bruges.
  • Chipotle chili er næsten et must – De kan købes her – Alternativt kan de erstattes med 1 spsk. røget paprika og ekstra chili.
  • Lav en stor portion og frys resterne ned, den er god at have til en kold vinterdag hvor man ikke har tid til at stå i køkkenet.

Chili con carne tilbehør

Retten kan spises med kogte ris, et stykke godt brød, en majspandekage eller tortilla chips. Spis den lige præcis som du bedst kan lide den.

Det er lækkert at toppe retten med lidt creme fraiche og avocadotern, det mildner også den stærke smag hvis man ikke er til stræk mad.

Chokolade i maden

Børnene synes det var mega sejt at der var chokolade i aftensmaden. Det er ikke sådan så retten decideret smager af chokolade, men det afrunder den lidt skarpe chilismag så fint. Chili con carne med chokolade er bare den bedste måde at lave retten på synes jeg.

Vintermad

Denne ret er noget vi tit spiser om vinteren. Det er en ret der giver varmen, og duften i huset når den laves er helt fantastisk. Det er også sådan en ret man kan lave en ordenlig portion af, og fryse ned til de kolde dage hvor man har leget i sneen hele dagen og har brug for en dejlig varm og smagfuld aftensmad.

Vil du prøve andre lækre vinterretter, så prøv også stifado.

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *






Mad for madelskere - God familiemad hver dag

Hej - Velkommen til...

Bag Mad for Madelskere gemmer der sig en lille familie bosat i Sønderjylland. Familien består af mor Tina, far Rasmus, Johannes på 4 år og Ellen på 3 år. Familiehunden Lasse er også med når der skal smages på retterne.

Relaterede indlæg