Madformadelskere / Aftensmad / Frikadeller med brun sovs

Frikadeller med brun sovs

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Frikadeller med brun sovs er den ultimative mormormad, og det er en ret vi elsker herhjemme. En gang imellem skal det bare være med det hele. En tyk, mørk frikadellesovs, kartofler og en god syrlig rødkål. Det er tung mad, så det er ikke hverdagskost, men det smager nu altså bare fantastisk godt.

Ungerne er vilde med det, Johannes er mest til selve frikadellerne, mens Ellen foretrækker moste kartofler i brun sovs, så det går fint op. Og så er der Lasse, vores Newfoundlænder, som aldrig viger fra komfuret når der steges frikadeller. Der falder da også en enkelt i hans retning, for det er nu hans livret også.

Farsen kan sagtens laves i forvejen og trække i køleskabet et par timer, og ingredienserne til sovsen kan stilles klar på forhånd. Server med kartofler og rødkål, og husk at gemme resterne, for kolde frikadeller er formidable på madpakken dagen efter.

Vil du lave din egen rødkål, så prøv vores opskrift: Hjemmelavet rødkål

Frikadeller med brun sovs, kartofler og hjemmelavet rødkål.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Frikadeller med brun sovs

4.80 fra 5 stemmer
Opskrift på klassiske mormorfrikadeller med brun sovs og kartofler. Det er altså et helt fantastisk lækkert måltid mad, som både børn og voksne elsker.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

Frikadellefars
  • 500 g hakket svinekød, eller en blanding af hakket svine- og kalvekød
  • 1 løg, stort, groft revet på rivejern
  • 1 dl havregryn
  • 2 æg
  • 1 dl mælk
  • ¼ tsk stødt allehånde
  • 1 ½ tsk salt, eller efter smag
  • Peber
Til stegning
  • 50 g smør
  • 2 spsk olivenolie
Brun sovs til frikadeller
  • Fedtstof samt stegerester fra panden
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 dl kogevand fra kartofler, eller vand
  • 2 ½ dl svinebouillon
  • 1 dl piskefløde
  • 1 spsk engelsk sauce
  • 1 tsk sød sennep
  • 1 spsk tomatpure
  • 1 spsk ketchup
  • 1 spsk sovsekulør
  • 1 tsk salt, eller efter smag
  • 1 tsk sukker, efter smag
  • Peber, efter smag

Fremgangsmåde
 

  1. Rør alle ingredienser til farsen sammen i en skål eller på køkkenmaskine. 
    500 g hakket svinekød, 1 løg, 1 dl havregryn, 2 æg, 1 dl mælk, ¼ tsk stødt allehånde, 1 ½ tsk salt, Peber
  2. Opvarm olivenolie og smør til middel varme på en stor pande.
    50 g smør, 2 spsk olivenolie
  3. Form frikadellerne til en passende størrelse og steg dem 6-7 minutter på hver side, juster på varmen hvis panden er for varm, frikadellerne skal have en pæn brun stegeskorpe uden at være brændte. Når frikadellerne bliver færdige, lægges i et fad og dækkes med staniol for at holde sig varme.
Brun sovs til til frikadeller
  1. Melet kommes i panden med fedtstof og stegerester fra frikadellerne. Svits det under omrøring i et par minutter.
    Fedtstof samt stegerester fra panden, 2 spsk hvedemel
  2. Tilsæt kartoffelvandet imens der piskes, pas på der ikke kommer klumper i sovsen.
    1 dl kogevand fra kartofler
  3. Tilsæt derefter bouillon, samt fløde gradvist imens der piskes let. Lad sovsen koge op og jævne under omrøring i et par minutter.
    2 ½ dl svinebouillon, 1 dl piskefløde
  4. Tilsæt derefter engelsk sauce, sød sennep, tomatpure, ketchup samt kulør og rør det ind i sovsen. Tilsæt salt, sukker og peber efter smag og lad sovsen simre i et par minutter og koge lidt ind.
    – Hvis sovsen bliver for tyk kan den fortyndes med vand.
    1 spsk engelsk sauce, 1 tsk sød sennep, 1 spsk tomatpure, 1 spsk ketchup, 1 spsk sovsekulør, 1 tsk salt, 1 tsk sukker, Peber
  5. Smag sovsen endeligt til og og den varm på lavt blus til den skal serveres.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 670kcalKulhydrater: 13gProtein: 27gFedt: 56gMættet fedt: 24gTransfedt: 1gKolesterol: 235mgNatrium: 1462mgKalium: 572mgFibre: 1gSukker: 4gA-vitamin: 891IUC-vitamin: 4mgCalcium: 94mgJern: 2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Kød – Du kan bruge rent hakket svinekød eller en blanding af hakket svine- og kalvekød til farsen.
Salt – Salt tilsættes efter smag — start med ca. 1,5 tsk. Det anbefales at stege en lille “prøvedelle” først, så du kan smage til med salt og peber inden du steger resten.

Serveringsforslag

  • Server frikadellerne med kogte kartofler, hjemmelavet rødkål og den brune sovs.
  • Kolde frikadeller er formidable på madpakken dagen efter.

Tips til sovsen

Sovsen laves direkte på den pande frikadellerne er stegt på — fedtstof og stegerester giver god smag. Hvis sovsen bliver for tyk, kan den fortyndes med lidt vand. Når sovsen er tilsmagt, skrues ned på lavt blus så den holder sig varm til serveringen.

Opbevaring og frysning

Både frikadeller og sovs kan gemmes nogle dage i køleskabet eller det kan fryses ned hvis det skal gemmes længere tid.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
4.80 from 5 votes (5 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.