Julebag
Vi elsker at julebage herhjemme, og det er en fast tradition at vi gør det hvert år i starten af december.
Her på siden har vi samlet alle vores opskrifter på julebag. Du finder alt fra luciakranse, lussekatte og krydderkager til lækre småkager, norske klejner, æbleskiver og julemuffins. Vi håber du vil blive inspireret til at kaste dig ud i at bage til jul.
Opskrifter på julebag
Julebagning for hele familien
Herhjemme er julebagning en tradition for hele familien. Vi elsker at gå i køkkenet sammen og fremtrylle lækre julekager, småkager eller julekonfekt, som vi enten spiser sammen når vi ser julekalender eller spille julespil, eller som vi tager med når vi skal besøge venner eller familie.
De opskrifter vi har samlet her på siden er nogle hvor hele familien kan være med. Selv helt små børn kan deltage, og de elsker bare at få lidt dej de selv kan forme og lege med. Større børn kan være med til at veje af til dejen, ælte, forme og pynte, og de fleste elsker det. Der er bare noget specielt over at servere noget man selv har været med til at lave.
Opskrifter på julebag
Her på siden har vi samlet alle de opskrifter vi elsker og selv bruger på lækkert julebag. Det er alt fra luciaboller og norske klejner til skærekager som sirupkage med smørcreme og ølkage. Du finder også småkager, som selvfølgelig også er noget vi laver hvert år.
Vi elsker julebag, og duften af kardemomme, kanel, nelliker og ingefær er altså bare noget af det jeg forbinder med jul. Det er fantastisk når duften af nybagte småkager breder sig i huset, og så kan man være helt sikker på at børnene også finder vej til køkkenet hvis de ikke allerede er der. Prøvesmagningen er nemlig også en meget vigtigt del af julebagningen.
Julekager, småkager og konfekt
Hvad enten du leder efter opskrifter på lækre julekager, sprøde småkager eller måske inspiration til julekonfekt, så er du kommet til rette sted. Hvert år opdaterer vi opskrifter og tilføjer nye opskrifter, så her kan du altid finde inspiration til hvad du skal bage op til jul. Vi håber selvfølgelig at du får lyst til at prøve nogle af vores opskrifter af, og lave noget lækkert julebag til din egen familie.
God fornøjelse og rigtig glædelig jul!