Ingefærsmåkager


Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

Photo of author

Tina Westergaard Møller

Sprøde ingefærsmåkager og en varm kop te eller kaffe er skønt på en kold efterårs- eller vinterdag. Heldigvis er det nemt at bage sine egne småkager med ingefær, og de får huset til at dufte skønt og julet. Læs med her og få vores opskrift på de lækre småkager.

Krydret og knasende sprød

Ingefærsmåkager er ikke noget vi som sådan har tradition for at bage i Danmark, eller i vores familie for den sags skyld. Men vi er faktisk blevet super glade for denne opskrift, de er vel nærmest det vi vil kalde ingefær cookies, og har en lidt blød midte og et sprødt ydre. Lige som vi aller bedst kan lide det!

De passer perfekt ind i vores udvalg af julesmåkager herhjemme. De har den lidt skarpe men meget afbalancerede ingefærsmag, og det er svært at stoppe igen når man først har spist den første.

Smagen er lækker og krydret, og den har alle de klassiske julesmage, som vi så godt kan lide. De kan dog sagtens spises hele året rundt, lige som bastogne kiks, der også er en fantastisk småkage.

Hvordan laver man ingefærsmåkager?

Det er både hurtigt og nemt at bage disse skønne småkager. Hvis du går i gang nu, så kan du være færdig med et par plader lækre småkager indenfor den næste time.

Alt du skal bruge til småkagerne er:

  • Smør
  • Sukker
  • Brun farin
  • Mørk sirup
  • Æg
  • Salt
  • Natron
  • Ingefær, stødt
  • Kanel, stødt
  • Nelliker, stødte
  • Hvedemel

Først skal blødt smør, sukker og brun farin piskes godt sammen. Derefter skal der sirup og æg i, og så salt, natron og alle de lækre krydderier. Til sidst skal der hvedemel i, og dejen røres til den er jævn.

Dejen formes til kugler med to skeer, den er nemlig meget klistret. Kuglerne rulles i sukker, og sættes på en bageplade med god plads i mellem. Ingefærsmåkagerne skal bages i 12-14 minutter, og flyder ud når de bliver bagt.

Når de kommes ud af ovnen vil de stadig være bløde. Lad dem stå 5 minutter på bagepladen inden du flytter dem til en rist og lader dem køle helt ned.

Ingefærsmåkager opskrift

Her er vores bud på lækre og sprøde ingefærsmåkager med en lidt chewy midte. De er perfekte som julesmåkage eller bare til en kop kaffe på en gråvejrsdag.

Ingefærsmåkager - Opskrift på sprøde ingefær cookies med chewy midte - dejlig julesmåkage eller til en kop kaffe eller te
5 fra 2 stemmer

Ingefærsmåkager opskrift

Sprøde og krydrede småkager med julesmag
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time
Ret Småkage
Køkken Amerikansk, Dansk
Antal 30 stk
Kalorier 129 kcal

Ingredienser

  • 170 g smør, blødt
  • 170 g sukker
  • 50 g brun farin
  • 100 g mørk sirup
  • 1 æg
  • 1/2 tsk salt
  • 2 tsk natron
  • 2 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk kanel
  • 1/2 tsk nelliker
  • 280 g hvedemel
  • 1 dl sukker, – Til at trille dejen i til sidst

Sådan gør du

  • Tag smør ud af køleskabet i god tid, så det er blødt.
  • Tænd ovnen på 175 grader
  • Pisk smør, sukker og brun farin godt sammen. Tilsæt herefter sirup og æg og pisk sammen.
  • Tilsæt salt, natron og krydderier og pisk til en ensartet masse.
  • Tilsæt til sidst melet og rør til en jævn dej. Den skal være meget klistret.
  • Brug 2 skeer til at forme kugler af dejen (på størrelse med en 5 krone). Tril alle kuglerne i sukker, og sæt dem på en bageplade (sæt 9 på hver plade med god plads i mellem, da de flyder meget ud i ovnen).
  • Bag småkagerne i 12-14 minutter midt i ovnen. Når de er flydt ud og er blevet gyldne er de færdige. Tag dem ud og lad dem køle af i 5 minutter på bagepladen inden de flyttes til en rist og køler helt af. Opbevar dem i kagedåser eller lufttætte beholdere.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1småkageKalorier: 129kcalKulhydrater: 21gProtein: 1gFedt: 5gMættet fedt: 3gKolesterol: 18mgNatrium: 166mgKalium: 16mgFibre: 1gSukker: 13gA-vitamin: 150IUCalcium: 6mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Opbevaring og holdbarhed

  • Disse småkager kan holde sig rigtig længe i en lufttæt beholder som en kagedåse. De holder med garanti ikke så længe, for de smager altså bare dejligt.
  • Hvis du er bange for at du ikke kan nå at spise dem alle, så kan dejen sagtens fryses ned, og så kan du bage når behovet melder sig.

Frysning af småkagedejen til ingefærsmåkager

Vil du ikke bage alle småkagerne på en gang, så følg opskriften indtil du har trillet kuglerne og rullet dem i sukker. Så kan de nemlig kommes i en bøtte og i fryseren.

Når de skal bages, tager du dem op og lader dem tø op en times tid på bagepladen på køkkenbordet inden de kommes i ovnen. Så er det hurtigt at lave friskbagte småkager når der kommer uventede gæster.

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter:

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar

2 kommentarer til “Ingefærsmåkager”

    • Hej Jan

      Det lyder spændende, jeg har også hørt flere der spiser brunkager med blåskimmelost herhjemme. Det er en lidt sjov kombination.

      Glædelig Jul til dig 🎄
      Mvh Tina

      Svar
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.