Finskbrød er en af de gode gamle danske julesmåkager der bare hører julen til. Det er en af dem vi kan huske fra vores egen barndom, og som skruer op for julestemningen herhjemme. Læs med her og få vores nemme opskrift på de bedste finskbrød.

Hvorfor hedder det finskbrød?
Der er vist ikke noget som helst finsk over finskbrød. Tvært imod er det en gammel småkageopskrift, som menes at være opfundet her i Danmark. Hvorfor det hedder finskbrød må stå hen i det uvisse, men de smager jo godt, og så er de nemme at lave.

Hvordan laver man finskbrød?
Det er en af de nemmeste småkageopskrifter vi kender. Der skal bruges få ingredienser, og så er dejen bare virkelig nem at samle og forme.
Til vores luksus finskbrød skal du bruge:
- Hvedemel
- Smør
- Sukker
- Pynt: Æg, perlesukker og mandler
Dejen er virkelig nem at lave. Først skal smørret smuldres i hvedemelet, og herefter tilsættes sukker, og dejen samles.
Køl så dejen ned hvis den er meget blød, og tril den herefter til lange pølser som du trykker flade og skærer ud i 4 cm lange småkager. Småkagerne pensles med sammenpisket æg, og drysses med perlesukker og hakkede mandler.
Så bages småkagerne til de er let gyldne i kanten og let sprøde, før de køles helt ned på en rist, og kommes i kagedåser eller spises. Husk at lave en ordentlig portion, de forsvinder hurtigt!
Få den fulde opskrift længere nede på siden her.

Opskrift på finskbrød
Her får du vores bedste opskrift på lækre luksus finskbrød. De er nemme at lave, kræver meget få ingredienser, og så smager der bare af jul som de plejer at smage. Lav endelig en dobbeltportion hvis I er glade for småkager hjemme høs Jer, for de forsvinder altså bare hurtigt.

Finskbrød
Ingredienser
- 250 g hvedemel
- 200 g smør
- 50 g sukker
Pyntes med:
- 1 stk æg, sammenpisket
- 25 g mandler, smuttede og hakkede
- 25 g perlesukker
Sådan gør du
- Smuldrer smørret i hvedemelet.
- Tilsæt sukker og nu skal du samle dejen. Det er nemmest med hænderne, da varmen fra hænderne gør at smørret bliver lidt blødere.
- Sæt dejen på køl en times tid, så er den nemmere at arbejde med.
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Tril dejen til lange pølser på 1 cm i tykkelse. Tryk dejpølsen flad, og skær den ud i 4 cm lange småkager.
- Sæt kagerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Pensel småkagerne med sammenpisket æg, og drys dem med en blanding af hakkede mandler og perlesukker.
- Bag kagerne i 15 minutter ved 200 grader til de er let gyldne i kanten. Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle ned på en rist så de bliver helt sprøde.
- Server dem for din familie eller opbevar dem i en kagedåse til de skal spises.
Nutrition
Andre lækre julesmåkager
Har du lyst til at prøve andre af vores opskrifter på lækre julesmåkager?
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter: