Der er fuld gang i småkagebagningen i de danske hjem i disse uger. En af de julesmåkager der ikke må mangle, er julemandens knapper. Det er traditionelle småkager med en midte af hindbætsyltetøj. De er nemme at lave, og smager dejligt. Læs med her og få vores opskrift.
Småkager med syltetøj
De her små syltetøjskager er perfekte til jul. Du kan du jo bruge den syltetøj du allerbedst kan lide, men jeg synes at hindbær er det bedste.
Hindbærsyltetøj elsker både børn og voksne nemlig.
Julemandens knapper kaldes disse julesmåkager, og den røde farve fra syltetøjet giver både en smuk julefarve og et syrligt pift til de ellers meget søde småkager.
De her småkager er heldigvis virkelig nemme at lave, og det er jo rart, for der er ofte mange ting vi skal nå i december.
Her laver vi småkagerne med syltetøj eller marmelade, men man kan også bruge andre typer af topping, for eksempel en M&M’s, en chokoladeknap, en hasselnød eller hvad du ellers kan finde på. Kun fantasien sætter grænsen.
Jeg er dog helt vild med lidt syrligt til de søde småkager. Men ungerne er også ret vilde med chokolade.
Kagerne her pynter virkelig flot på småkagefadet til jul. Det er ret traditionelle julesmåkager, som mange familier ikke kan undvære når vi snakker julebag. Hvis du endnu ikke har prøvet dem, så er det måske i år du skal kaste dig ud i det.
De er super hurtige at lave, og dejen skal ikke stå og hvile i køleskabet. Derfor er det også småkager der er gode at bage sammen med børn, der ofte ikke gider at vente på at dejen hviler i køleskabet.
Ingrediensnoter
Hvedemel – Brug en helt almindelig hvedemel.
Smør – Jeg bruger gerne usaltet smør når jeg bager. Det skal være rigtig smør og ikke et blandingsprodukt.
Vanilje – Vi bruger vaniljestang, men du kan også udskifte noget af flormelissen med vaniljesukker eller bruge vaniljepasta i stedet.
Piskefløde – Jeg elsker at lave dej med piskefløde, det giver simpelthen en lækker dej. Hvis du ikke har det i køleskabet, kan du bruge lidt sammenpisket æggeblomme i stedet.
Syltetøj – Syltetøj eller marmelade kan du vælge efter hvad I bedst kan lide. Vi elsker hindbær.
Hvordan laver man julemandens knapper med syltetøj?
Det er generelt ret nemt at lave småkager, og de her syltetøjskager er bestemt i den nemme ende af småkagenemhedsskalen.
Først skal dejen laves. Det gør man ved at smuldre smør i hvedemel blandet med bagepulver. Så skal man tilsætte vanilje og flormelis inden dejen skal samles med lidt piskefløde.
Med det samme kan dejen trilles til små kugler. Jeg laver kuglerne på 8 gram. Så bruger jeg enden af den træske til at lave en lille fordybning i småkagerne, den skal så fyldes med hindbærsyltetøj, og så skal kagerne i ovnen.
De er færdige når de er gyldne i kanten, og så skal de køle ned på en bagerist inden de pakkes i kagedåser.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Småkagerne skal opbevares i lufttætte kagedåser. Husk at lade dem køle helt ned på en rist inden du pakker dem ned.
Ja. Du kan både bruge andre slags syltetøj og marmelade, eller du kan bruge chokoladeknapper, nødder eller hvad du kan finde på på toppen. Brug din fantasi eller lad børnene eksperimentere lidt i køkkenet.
Ja du kan sagtens lave dejen dagen før og lægge den i køleskabet. Tag den gerne ud lidt før du skal bage, så den er bløde nok til at trille kugler af.
Andre julesmåkager du måske vil synes om
Tips og tricks til opskriften
- Brug Jeres yndlingsmarmelade til disse småkager. De kan også laves med M&M’s, chokoladeknapper, nødder eller andet pynt. Lad endelige ungerne være kreative og slå sig løs med toppingen.
Serveringsforslag
- Server på småkagefadet til juleaften eller til hygge med familien her i december måned.
Prøv også at lave Julemandens knapper med M&M’s
Opskrift på syltetøjssmåkager
Her får du vores opskrift på lækre og nemme julesmåkager med syltetøj. De kaldes julemandens knapper, og er småkager som både små og store elsker at spise hjemme hos os.
Har du fået lyst til at kaste dig ud i at bage småkager med marmelade i midten, så tag familien med i køkkenet til en rigtig julehyggedag, det er perfekt sådan en 2. søndag i advent.
Julemandens knapper med syltetøj
Ingredienser
- 150 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 100 g smør
- 1 vaniljestang
- 50 g flormelis
- 2 spsk piskefløde
- ½ dl hindbærmarmelade
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
- Bland melet sammen med bagepulver, og smuldrer smørret heri.150 g hvedemel, 1 tsk bagepulver, 100 g smør
- Skrab kornene ud af vaniljestangen, og bland det med lidt af flormelissen for at skille kornene lidt fra hinanden. Bland så vanilje og flormelis sammen med mel/smør-blandingen.1 vaniljestang, 50 g flormelis
- Kom piskefløde i, og saml dejen.2 spsk piskefløde
- Tril små kugler af dejen (på ca. 8 gram). Sæt kuglerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Brug enden af en grydeske til at lave små fordybninger i småkagerne.
- Brug en teske til at fylde hullerne med syltetøj. De skal fyldes helt op, da det vil synke lidt under bagningen.½ dl hindbærmarmelade
- Bag småkagerne ved 175 grader varmluft i 10 minutter til de er gyldne i kanten.
- Lad småkagerne køle helt ned på en rist inden de kan pakkes i kagedåser.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 5. december 2021 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her