Madformadelskere / Aftensmad / Hverdagsmad / Hakkebøffer i champignonsauce

Hakkebøffer i champignonsauce

4.86

/5

45 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

4.86

/5

45 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Hakkebøffer i champignonsauce er en sand klassiker. Lækker og fyldig champignonsauce med masser af smag, og saftige hakkebøffer, så bliver der ikke meget bedre! Serveret sammen med en god kartoffelmos, lidt grønne ærter eller en sprød salat. Hvis du har lyst til at lave en en rigtig hyggeret, der vil begejstre alle i familien, så læs med her og få vores opskrift.

Hakkebøffer i champignonsauce serveret med kartoffelmos.

Mad der bare smager!

Det er ikke altid nemt at finde på hvad man skal spise, og så er det jo godt man har nogle gamle favoritter man kan vende tilbage til. Hakkebøffer i champignonsauce, eller Steak Salisbury som det også hedder, smager bare godt, og det er uden tvivl en rigtig hyggeret.

Det er den der årstid, hvor alle de “varme” og hyggelige retter bliver taget frem, og den her falder bestemt i den kategori. Vi spiser meget varieret hjemme hos os, vi prøver at skære ned på kød og servere flere bælgfrugter og grønt som alternativ, men engang imellem, så er det nu også rart med noget der falder tungt, men smager “hyggeligt”.

Jeg tror det må være kombinationen, af en saftig hakkebøf, sovs, og så en god fuldfed kartoffelmos der bare går op i en højere enhed. Hemmeligheden bag de saftige hakkebøffer er blandingen af okse- og svinekød. Jeg vælger ikke det magre oksekød, men går i stedet efter noget med en relativ høj fedtprocent, simpelthen for smagens skyld, men også fordi det også er med til at holde bøfferne saftige sammen med svinekødet.

Og så er der sovsen, masser af champignoner til at give en god kraftig smag. Kartoffelmosen skal have masser af smør og krydres godt, så den sidder lige i skabet. Med hensyn til kartoffelmosen, så er det altså helt ok at bruge en pulverversion, og det er vel også den løsning de fleste vælger.

Så er der bare tilbage at sætte sig til bordet og nyde resultatet af “anstrengelserne” i køkkenet.

tallerken med anretning af kartoffelmos og hakkebøffer i champignonsauce med persille på toppen.

Mere hverdagsmad


Ingrediensnoter

Hakket oksekød – Jeg bruger kød med en lidt høj fedtprocent for smagens skyld, men også for at bøfferne bliver mere saftige.

Hakket svinekød – Er også med til at gøre bøfferne mere saftige og give dem en “blødere” tekstur.

Rasp – Til at binde farsen.

Æg – Også til at binde farsen.

Soya – Soya giver umamismag og salt til farsen.

Ketchup – Giver smag og syre. Jeg bruger Heinz i opskriften.

Engelsk Sauce – Giver også masser af smag, kan erstattes af Worcestershire sauce.

Salt & Peber – Farsen skal krydres godt med salt og peber.

Olie & smør – Til at stege bøfferne i.

Til Saucen:

Champignoner – Giver sovsen den helt rigtige smag. Du kan sagtens supplere med andre svampe.

Løg – Giver en masse smag til sovsen, det er bare helt almindelige løg skåret i tynde skiver.

Oksebouillon – Bouillonterning og vand blandet sammen er fint. Ellers kan du med fordelbruge en hjemmelavet fond hvis du vil have lidt mere smag.

Tomatkoncentrat – Giver en god dybde til smagen i sovsen.

Engelsk sauce – Ekstra smag, kan erstattes af Worcestershire sauce.

Sukker – Til at balancere smagen i sovsen.

Sovsekulør – Sovsen skal have lidt ekstra farve.

Maizena
– Til at jævne sovsen med, blandes med en smule vand inden det under omrøring tilsættes til sovsen.

Salt & Peber – Der skal smages til med salt og peber, så det smager af noget.

Frisk Persille – Der skal også lidt grønt til. Frisk persille giver en god smag, kan erstattes af frisk timian.

Alternative ingredienser

  • Udskift for eksempel champignoner med Karl Johan og østershatte.

Hvordan laver man hakkebøffer i champignonsovs?

Når man nu skal lave hakkebøffer i champignonsauce, er der en del man kan forberede i forvejen.

Rense svampe og skære dem i skiver, og det samme gælder for løgene. Man kan også med fordel blande ingredienserne til saucen i forvejen, så det er lige til at hælde i.

Svampe og løg renses og skæres i skiver, og stilles til siden til de skal bruges. Alle ingredienserne til farsen blandes herefter grundigt sammen i en skål.

Der formes 6 bøffer af farsen, der efterfølgende steges i en blanding af olie og smør. Når bøfferne er stegt ved middelhøj varme i ca. 5 minutter på hver side, tages de af panden og stilles til siden.

På den samme pande svitses løgene bløde. Når løgene er blevet bløde tilsættes skiverne af svampe der svitses med i 6-7 minutter. Der tilsættes nu oksebouillon, tomatkoncentrat, soya sauce, engelsk sauce, sukker samt sovsekulør.

Saucen jævnes herefter med en blanding af en smule vand og maizena, og hele herligheden smages til med salt og peber.

Bøfferne kommes tilbage i saucen, og skal nu simre med i ca. 10 minutter, inden bøfferne i champignonsaucen er klar til servering.

Slut af med at drysse med frisk persille. Jeg vil forslå at man serverer hakkebøfferne sammen med en god kartoffelmos og grønne ærter, eller en frisk salat.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

hakkebøffer i champignonsauce med persille på toppen

Ofte stillede spørgsmål

Kan man gemme resterne?

Ja, du kan sagtens gemme resterne. Det kan holde sig på køl i 3 dage eller det kan fryses ned.

Kan man komme fløde i sovsen?

Ja, du kan godt komme fløde i sovsen for at runde den lidt af. Jeg ville bruge ca. 1 dl. til den her portion.


Andre aftensmadsopskrifter du måske vil synes om

Hakkebøffer i champignonsauce med kartoffelmos på hvid tallerken

Tips og Tricks

  • Smag til!
    • Smag til undervejs, så du er sikker at smagen sidder lige i skabet.
  • Husk fedtprocenten
    • Brug oksekød med en lidt høj fedtprocent, det giver bedre smag og saftigere bøffer.

Serveringsforslag

Elsker du champignoner?

Prøv også vores opskrifter på Skinkestang med champignon eller Champignonsovs

Hakkebøffer i brun sovs i pande

Opskrift på steak Salisbury

Her kommer vores opskrift på de bedste hakkebøffer i champignonsauce, som også kaldes Salisbury steak. Lækre saftige hakkebøffer og champignonsauce uden fløde men med masser af smag.

Retten egner sigt fint til at fryse ned, så man med fordel lave den i weekenden og så tage den op af fryseren på en dag hvor man ikke lige gider at stå i køkkenet. Jeg håber i får lyst til at prøve vores opskrift på de bedste hakkebøffer i brun sovs med champignoner.

Hakkebøffer i champignonsauce
4.86 fra 7 stemmer

Hakkebøffer i champignonsauce

Saftige hakkebøffer i brun sovs med champignoner. Det er en skøn efterårs- og vinterret, som smager fantastisk godt med kartoffelmos. Det er både nemt og hurtigt at lave.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 45 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Amerikansk
Antal 6 personer
Kalorier 534 kcal

Ingredienser

Fars til hakkebøfferne:

  • 400 g hakket oksekød
  • 400 g hakket svinekød
  • 1 dl rasp
  • 1 æg
  • 1 spsk soya sauce
  • 1 spsk ketchup
  • 1 spsk engelsk sauce, worcestershire sauce
  • 1 ½ tsk salt
  • ½ tsk peber
  • 1 spsk olivenolie
  • 25 g smør

Sauce:

  • 500 g champignoner
  • 2 løg
  • 5 dl oksebouillon
  • 1 spsk tomatkoncentrat
  • 1 spsk soya sauce
  • 1 spsk engelsk sauce, eller worcestershire sauce
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk sovsekulør
  • 6 tsk maizena, røres op med en smule vand. Tilsættes efter behov
  • ½ tsk salt, efter smag
  • Peber, efter smag
  • 2 spsk frisk persille, finthakket

Sådan gør du

  • Start med at rense svampene, og skær dem i skiver. Kom skiverne af champignon i en skål og stil dem til siden.
    500 g champignoner
  • Begge løg pilles og skæres i tynde skiver. Kom skiverne af løg i en skål og stil dem til siden.
    2 løg
  • Alle ingredienserne til farsen kommes i en stor skål og blandes grundigt sammen. Her kan det være en fordel at bruge en røremaskine. Når farsen er rørt grundigt sammen deles den i 6 portioner, der herefter formes til bøffer i en passende tykkelse.
    400 g hakket oksekød, 400 g hakket svinekød, 1 dl rasp, 1 æg, 1 spsk soya sauce, 1 spsk ketchup, 1 spsk engelsk sauce, 1 ½ tsk salt, ½ tsk peber
  • I en stor pande varmes olien samt smørret op, og bøfferne steges nu ved middelhøj varme 5-6 minutter på hver side. Man kan lige stikke en kniv i og tjekke om de er gennemstegte. Når bøfferne er brunet af, tages de af panden og stilles til siden.
    1 spsk olivenolie, 25 g smør
  • I samme pande svitses skiverne af løg i det tilbageblevne fedtstof fra bøfferne. Svits løgne ved middel varme til de bliver bløde og gyldne. Når løgene er blevet bløde tilsættes svampene der svitses med i 6-7 minutter.
  • Når svampene og løgene er svitset tilsættes oksebouillon, tomatkoncentrat, soya sauce, engelsk sauce, kulør samt sukker. Rør det hele godt sammen.
    5 dl oksebouillon, 1 spsk tomatkoncentrat, 1 spsk soya sauce, 1 spsk engelsk sauce, 1 tsk sovsekulør, 1 tsk sukker
  • Maizena røres op i en smule vand og tilsættes til saucen under omrøring. Når saucen er jævnet, smages den til med salt og peber. Kom bøfferne tilbage i saucen og lad dem simre med ved lav varme i ca. 10 minutter.
    6 tsk maizena, ½ tsk salt, Peber
  • Øs saucen over bøfferne, drys med hakket persille. Server retten fra panden ved bordet sammen med en god kartoffelmos.
    2 spsk frisk persille

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 534kcalKulhydrater: 23gProtein: 31gFedt: 35gMættet fedt: 13gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 15gTransfedt: 1gKolesterol: 132mgNatrium: 1482mgKalium: 993mgFibre: 3gSukker: 6gA-vitamin: 318IUC-vitamin: 8mgCalcium: 87mgJern: 4mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Opdatering

Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 11. juli 2020 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Denne opskrift er senest opdateret:

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Rasmus Juul Møller Avatar
4.86 from 7 votes (7 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.