Bløde boller i fad – eller “de bløde boller” som ungerne kalder dem herhjemme – er de mest luftige og svampede boller man kan forestille sig. De minder lidt om brioche med masser af smør og sukker, og de smager bare helt fantastisk!
Hjemme hos os er weekenden hyggetid, og her gør vi lidt ekstra ud af morgenmaden. Til hverdag bager jeg gerne sunde boller med fibre og kerner, men i weekenden skifter jeg ud til ungernes absolutte favorit – disse bløde boller.
Ud over morgenmad er bollerne også perfekte som sliders-brød til en lækker miniburger i et hav af variationer. Opskriften giver 12 boller, og de kan sagtens fryses ned og gemmes til en anden god anledning.
Prøv også: Bamseboller bagt med tangzhong-metoden

Mere bagværk
Bløde boller i fad – Amerikanske dinner rolls
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Lun mælken til ca. 35 grader. Tilsæt 1,5 spsk. sukker samt tørgær og pisk det sammen. Lad det stå 10-15 minutter til det bliver skummende. Så er vi sikre på at gæren er godt i gang.230 ml sødmælk, 1 ½ spsk sukker, 4 g tørgær
- Smelt smørret i en gryde og lad det køle en smule af.40 g smør
- Når mælken er boblet op, kommes den i skålen til en røremaskine sammen med æg. Rør det sammen og tilsæt derefter mel, smeltet smør, sukker, bageenzym og salt.1 æg, 370 g hvedemel, 30 g sukker, 1 tsk bageenzym (reklamelink), 1 tsk salt
- Ælt nu dejen ved medium hastighed til den begynder at bliver helt galt og slipper skålen en smule. Man kan også tjekke og se om man kan lave glutentesten.
- Når dejen er æltet færdig, kommes den over i en stor skål smurt med olie. Dæk skålen til og stil den til at hæve et lunt sted. Den skal hæve i ca. 1 time.
- Når dejen er hævet, kommes den ud på et bord drysset med mel. Del dejen i 12 lige store portioner. Fold dejklumperne ind og form dem til boller.
- Kom bollerne i et ildfast fad på 35×25 cm, foret med bagepapir og lad dem hæve tildækket til de er vokset til dobbelt størrelse, det tager cirka en halv time. Det er meningen at bollerne skal hæve op ind i hinanden.
- Forvarm ovnen til 190 grader almindelig over- og undervarme.
- Efter ca. en halv time er bollerne hævet. Nu skal de pensles med sammenpisket æg, og så er de klar til at komme i ovnen. Placer det ildfaste fad med bollerne midt i ovnen og bag dem i 15-20 minutter ved 190 grader over- og undervarme eller til de er gyldne og lækre.1 æg
- Tag bollerne ud ovnen, lad dem køle af i 5 minutter, inden de tages ud af fadet. Fjern bagepapiret og lad dem køle helt af på en rist.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Hvedemel – Der er meget stor forskel på hvedemel. Brug gerne en god hvedemel med et høj proteinindhold (12%) når du skal bage de her boller. Hvis du bruger en anden type hvedemel, vil du måske opleve at du skal bruge lidt mere mel for at nå i mål. Bageenzym (reklamelink) – Kan godt udelades, men gør bollerne ekstra luftige.Udstyr
- En røremaskine anbefales, da det er en meget blød dej at arbejde med.
- Et ildfast fad foret med bagepapir til at bage bollerne i.
Tips til dejen
Brug rigeligt mel på bordet når dejen vendes ud, så den ikke klistrer fast. Bollerne skal hæve op ind i hinanden i fadet – det er meningen. Du kan tjekke om dejen er æltet nok ved at lave glutentesten.Opbevaring og holdbarhed
Bollerne kan sagtens fryses ned og gemmes til senere brug.Tilføj dine egne noter


Jeg ved ikke lige hvad jeg gør forkert.
Denne opskrift så lækker ud, men har fulgt opskriften nøje og endt med en halvflydende dej…?
Bliver nødt til at komme mere mel i så :/
Hej Julie.
Øv, der er ikke noget værre end en dej der kikser. Jeg ville prøve med en smule mere mel i første omgang. Du kan også bruge mel med højt protein indhold som manitoba eller lignende. Men når det så er sagt, så er dejen meget “Levende” det er det der gør bollerne så luftige og bløde. Jeg vil prøve at lave dem igen i løbet af ugen og se om der skal justeres på noget.
Med venlig hilsen
Rasmus 🙂
Str.på ildfast fad?
Hejsa 🙂
Jeg mener at jeg brugte et fad på 35×25 Cm.
Med venlig hilsen
Rasmus – Mad For Madelskere
Hej Rasmus,
Du skriver:
230 ml sødmælk
1,5 spsk sukker
4 g tørgær
1 æg
370 g hvedemel
40 g smør, smeltet
30 g sukker
Sukker står to gange i ingredienslisten og to gange i opskriften, kan det passe?
Hej Anders.
Jeg kommer lidt sukker i blandingen af mælk og gær for at give gæren et “spark” så den rigtig kommer i gang. Det vil du også opleve når det begynder at skumme på overfladen. Og så er der lidt sukker i den anden del for give gæren lidt mere at leve af når den skal hæve den forholdsvis tunge dej. Bollerne komme ikke til at smage sødt når de er bagte til trods for mængden af sukker.
Med venlig hilsen
Rasmus – Mad For Madelskere