Lækre bløde og luftige boller i fad til morgenmad eller sliders. De er ikke svære at lave, men det er en god ide at bruge en røremaskine da dejen skal æltes længe. Den skal være blød, og det tager noget æltetid før den er til at arbejde med.
Lun mælken til ca. 35 grader. Tilsæt 1,5 spsk. sukker samt tørgær og pisk det sammen. Lad det stå 10-15 minutter til det bliver skummende. Så er vi sikre på at gæren er godt i gang.
230 ml sødmælk, 1 ½ spsk sukker, 4 g tørgær
Smelt smørret i en gryde og lad det køle en smule af.
40 g smør
Når mælken er boblet op, kommes den i skålen til en røremaskine sammen med æg. Rør det sammen og tilsæt derefter mel, smeltet smør, sukker, bageenzym og salt.
1 æg, 370 g hvedemel, 30 g sukker, 1 tsk bageenzym (reklamelink), 1 tsk salt
Ælt nu dejen ved medium hastighed til den begynder at bliver helt galt og slipper skålen en smule. Man kan også tjekke og se om man kan lave glutentesten.
Når dejen er æltet færdig, kommes den over i en stor skål smurt med olie. Dæk skålen til og stil den til at hæve et lunt sted. Den skal hæve i ca. 1 time.
Når dejen er hævet, kommes den ud på et bord drysset med mel. Del dejen i 12 lige store portioner. Fold dejklumperne ind og form dem til boller.
Kom bollerne i et ildfast fad på 35x25 cm, foret med bagepapir og lad dem hæve tildækket til de er vokset til dobbelt størrelse, det tager cirka en halv time. Det er meningen at bollerne skal hæve op ind i hinanden.
Forvarm ovnen til 190 grader almindelig over- og undervarme.
Efter ca. en halv time er bollerne hævet. Nu skal de pensles med sammenpisket æg, og så er de klar til at komme i ovnen. Placer det ildfaste fad med bollerne midt i ovnen og bag dem i 15-20 minutter ved 190 grader over- og undervarme eller til de er gyldne og lækre.
1 æg
Tag bollerne ud ovnen, lad dem køle af i 5 minutter, inden de tages ud af fadet. Fjern bagepapiret og lad dem køle helt af på en rist.
Noter
Ingrediensnoter
Hvedemel - Der er meget stor forskel på hvedemel. Brug gerne en god hvedemel med et høj proteinindhold (12%) når du skal bage de her boller. Hvis du bruger en anden type hvedemel, vil du måske opleve at du skal bruge lidt mere mel for at nå i mål.Bageenzym (reklamelink) - Kan godt udelades, men gør bollerne ekstra luftige.
Udstyr
En røremaskine anbefales, da det er en meget blød dej at arbejde med.
Et ildfast fad foret med bagepapir til at bage bollerne i.
Tips til dejen
Brug rigeligt mel på bordet når dejen vendes ud, så den ikke klistrer fast. Bollerne skal hæve op ind i hinanden i fadet – det er meningen. Du kan tjekke om dejen er æltet nok ved at lave glutentesten.
Opbevaring og holdbarhed
Bollerne kan sagtens fryses ned og gemmes til senere brug.