Juleslik må der ikke mangle her i december måned, og snebolde er en af mine favoritter når det kommes til julegodter. Det er faktisk ikke så svært at lave hjemmelavet snebolde, læs med her og få vores opskrift.

Den bedste hjemmelavede juleslik
Vi elsker virkelig snebolde herhjemme. De fleste af os i hvert fald, Rasmus er ikke så vild med marcipan, så han springer over når vi laver dem.
Men det gør ikke noget, så er der flere til mig og børnene.
Snebolde har altid været en af de ting jeg virkelig har glædet mig til i julen. De er så simple, men stadigvæk så utroligt lækre, og hvis man vælger en god marcipan og en god chokolade, så er det en himmelsk mundfuld.
Flere julelækkerier
Ingrediensnoter
Marcipan – Vælg en god marcipan. Der er ikke så mange elementer i denne opskrift, så man kan virkelig smage marcipanen her.
Mørk chokolade – En god mørk chokolade. Igen er det vigtigt med en god kvalitet når vi er ude i så få elementer.
Æggehvide – Du kan fint bruge rå æggehvider, eller vælge pasteuriserede for en sikkerheds skyld hvis du har det bedre med det.
Flormelis – Det bruges til at lave den karakteristiske sukkerskal udenpå smeboldene.
Hvordan laver man hjemmelavede snebolde?
Instagram og Facebook har vrimlet med billeder af lækre snebolde de seneste dage, så vi er selvfølgelig hoppet med på bølgen.
Jeg har set at nogen giver marcipanen smag af for eksempel spiritus eller appelsinskal, og det lyder også mega lækkert. Vi har dog valgt at køre med den helt simple og traditionelle smag som vi kender fra de snebolde man køber.
Først skal der laves runde marcipankugler, som lige skal stå lidt i køleskabet for at sætte sig. Så trilles de i smeltet chokolade, og når det er størknet, så trilles de i æggehvide og til sidst i flormelis, som trykkes fast ind i æggehviden. Når flormelis og æggehvide blandes og trykkes godt sammen, får man den lækre sprøde skal yderst, som er et must.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Jeg har dem stående i køleskabet. Her vil jeg sige de kan holde sig 4-5 dage, men så længe holder de nu aldrig herhjemme.
Andre konfektopskrifter du måske vil synes om
- Konfektjuletræer med marcipan og nougat
- Mozartkugler
- Konfekt med lakrids og hvid chokolade
- Dadelkonfekt
- Cornflakestoppe
Tips og Tricks
- Den sprøde skal
- For at få lavet den tynde sprøde sukkerskal, som jo er virkelig vigtigt på en snebold, så skal kuglen først dyppes i æggehvide og derefter i flormelis. Det er vigtigt at trykke flormelisen godt når du triller kuglen i det, og tryk det gerne sammen mellem hænderne. Jo mere kompakt du kan få flormelisen, jo sprødere en sukkerskal får du i sidste ende.
- Snebolde med nougat eller hasselnødder
- Vil du gemme en lille overraskelse inden i sneboldene, så kan du komme en hasselnøddekerne eller et stykke nougat inden i marcipanen inden du dypper den i chokoladen. Begge dele smager virkelig godt!
Serveringsforslag
- Server juleaften eller I december måned når I skal julehygge.
Elsker du hjemmelavet juleslik?
Prøv også vores opskrifter på Juleskum med kirsebærsmag eller Julekarameller
Opskrift på hjemmelavede snebolde med marcipan
Her får du vores opskrift på snebolde af marcipan med mørk chokolade og sprød sukkerskal udenpå. De er simple, og du skal kun bruge 4 ingredienser. Da der er brugt æggehvide anbefaler vi de opbevares i køleskabet, og ikke længere end 4-5 dage. Det er da slet heller ikke noget problem at få dem spist på den tid.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, de er både sjove at lave, og så smager de virkelig godt.

Snebolde
Ingredienser
- 200 g marcipan
- 150 g chokolade, 70%
- 1 æggehvide
- 2 dl flormelis
Sådan gør du
- Tril kugler af marcipan på 10 gram hver. Sæt kuglerne i køleskabet mens chokoladen gøres klar.200 g marcipan
- Temperer chokoladen i mikroovnen: Hak ⅔ af chokoladen groft og ⅓ hakkes fint. Kom den grofthakkede chokolade i en mikroovnsegnet skål. Kom chokoladen i mikroovnen i intervaller af 20 sekunder, rør godt i chokoladen mellem hver 20 sekunder. Når chokoladen er smeltet, og temperaturen er ca. 45 grader, kommes den finthakkede chokolade i, og røres ud. Sluttemperaturen skal gerne lande på omkring 31-32 grader når alt chokoladen er smeltet.150 g chokolade
- Dyp marcipankuglerne i den smeltede chokolade. Du kan enten sætte dem på en tandstik som stikkes i en si der står på hovedet, eller blot ligge dem på et stykke plast. Lad chokoladen størkne før du går videre.
- Når chokoladen er tør, trilles kuglerne først i æggehvide, og derefter i flormelis. Tryk kuglerne godt mellem håndfladerne, så flormelisen bliver godt trykket sammen i æggehviden. Sæt dem og lad dem tørre mens du laver resten af kuglerne, og tril dem evt. en gang mere i flormelis hvis det er nødvendigt for at det dækker helt. Lad kuglerne tørre og nu er de klar til servering.1 æggehvide, 2 dl flormelis
- Server med det samme eller opbevar dem på køl.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 5. december 2020 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her