Mørbradgryde med en lækker og cremet fyldig sauce, det er bare godt! Kombinationen af det salte bacon, fylden fra champignonerne, kødet og pølserne, gør bare paprikagryde til den perfekte hyggeret. Hvis du mangler opskriften på den bedste mørbradgryde med paprika, så læs med her.
Sæsonens gryderetter
Mørbradgryde er en klassiker på bordet hjemme hos rigtig mange danske familier. Det er vel næsten lidt som med frikadeller, hver familie har sin helt egen opskrift på hvordan man lave den bedste mørbradgryde, eller paprikagryde som der også er nogen der kalder det.
En veltillavet mørbradgryde med paprika, bacon og pølser smager altså bare godt. Serveret med ris eller kartoffelmos og lille frisk salat, eller bare et godt flute til, så er det faktisk en af mine livretter. Mørbradgryde må også siges at være en børnevenlig ret, vores unger sætter i hvert fald pris på det, og vælger det faktisk tit når de må bestemme menuen.
Hvordan laver man den bedste mørbradgryde?
Vores opskrift på mørbradgryde / paprikagryde, er måske ikke den nemmeste, men jeg er sikker på at det er den bedste! Det skal jeg jo sige.. Men faktum er at den smager rigtig godt. Her kommer en lille gennemgang af ingredienser og fremgangsmåde, du kan finde den detaljerede opskrift med mængder i bunden på siden.
- Bacon
- Olie
- Svinekød
- Løg
- Rød peber
- Champignoner
- Hakkede tomater
- Hvidløg
- Frisk timian
- Piskefløde
- Paprika, Sød paprika og Røget paprika
- Tomatkoncentrat
- Smør
- Perleløg
- Sukker
- Cocktailpølser
- Salt og peber
Bacon ristes gyldet i en tykbundet gryde, og det ristede bacon stilles til siden. I samme gryde brunes kødet af ad flere omgange, når kødet er brunet af stilles det til siden.
Hakket løg, rød peber samt hvidløg svitses i samme gryde med en smule olie. Dernæst tilsættes champignoner skåret i skiver. Efter de er svitset med tilsættes paprika, sød paprika, samt røget paprika og tomatkoncentrat. Bland det godt sammen og svits det yderligere et par minutter.
Kom kød samt bacon tilbage i gryden og tilsæt hakkede tomater samt fløde og timian, kom låg på og lad retten simre ved svag varme en halv times tid.
Imens mørbradgryden simrer forberedes de karameliserede perleløg. Varm smør op i en gryde, kom perleløgene i og drys sukker ud over. Svits dem ved middel varme til de bliver let gyldne.
Når mørbradgryden har simret under låg en halv times tid kommes perleløg samt cocktailpølser i gryden, der skrues op for varmen og retten skal nu simre uden låg i ca. 10 minutter. Smag til med salt og peber. Saucen kan jævnes med en smule maizena blandet med vand hvis det ønskes.
Server med kogte ris, eller flutes og grøn salat.
Mørbradgryde opskrift
Her kommer vores version af den bedste mørbradgryde med paprika, bacon og cocktailpølser. Den smager helt fantastisk og kan spises med alt fra ris til en en lækker grøn salat og flutes.
Mørbradgryde
Ingredienser
- 350 g bacon, skåret i tern
- Olie, til stegning
- 600 g svinemørbrad
- 3 løg, skåret i tern
- 1 rød peberfrugt, skåret i tern/strimler
- 500 g champignoner, renset og skåret i skiver
- 1 ds hakkede tomater
- 2 fed hvidløg, fint hakket
- 1 spsk frisk timian, fint hakket
- 2,5 dl piskefløde
- 1 spsk sød paprika
- 1 spsk paprika
- ½ spsk røget paprika
- 2 spsk tomatkoncentrat
- 30 g smør, til perleløgene
- 250 g perleløg, fra frost
- 1½ spsk sukker, til at glasere perleløg
- 250 g cocktailpølser
- 1 tsk salt, eller efter smag
- Peber, efter smag
Sådan gør du
- Rist bacon i en gryde sammen med en smule olie til det begynder at blive gyldent. Når det bliver gyldent tages det op. Lad fedet blive tilbage.
- Nu skal svinekødet brunes af i det tilbageblevne baconfedt. det kan gøres af flere omgange, så det ikke begynder at koge i sin egen saft. Når alt kødet brunet af, stilles det til siden.
- kom lidt mere olie i gryden og tilsæt de hakkede løg, rød peber samt hvidløg i gryden. Svits det ved middel varme til løgene begynder at blive klare.
- Kom champignonerne i gryden og svits dem sammen med de andre ingredienser i ca. 5 minutter.
- Tilsæt derefter paprika, sød paprika, samt røget paprika og tomatkoncentrat. Bland det godt sammen og lad det svitse med et par minutter. Kom kød og bacon tilbage i gryden og tilsæt de hakkede tomater samt fløde og hakket timian. Skru ned for varmen kom låg på og lad det simre i ca. 30 minutter. Husk at røre rundt undervejs.
- Imens retten simrer kommes smør i en gryde og perleløgene tilsættes. Drys sukker over og lad det svitse det ved middel varme under omrøring til løgene er karameliseret.
- Når der er gået en lille halv time kommes de karameliserede perleløg samt cocktailpølser i gryden. Skru lidt op for varmen og lad retten simre uden låg i ca. 10 minutter yderligere. Smag til med salt og peber. Saucen kan, hvis det ønskes, jævnes med en smule maizena blandet op med vand.
- Server mørbradgryden med kogte ris eller dit helt eget favorittilbehør.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her