Madformadelskere / Aftensmad / Hverdagsmad / Hel kylling i slow cooker – kylling på den nemme måde

Hel kylling i slow cooker – kylling på den nemme måde

5

/5

4 timer 10 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

4 timer 10 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

REKLAME – SLOW COOKER ER MODTAGET AF CROCK-POT

Nogen gange skal aftensmaden være nem, denne opskrift bruger vi på sådanne dage. Det er nemlig rigtig nemt at lave en hel kylling i slow cooker.

Vi er glade for vores slow cooker (reklamelink), den bruger vi gerne på dage hvor der er lidt ekstra travlt omkring aftensmadstid. Så kan vi nemlig forberede maden tidligere på dagen, smide det hele i slow cookeren, og så passer det sådan set sig selv indtil spisetid. Maden bliver tilmed holdt varm hvis den er færdig før tid.

Vi elsker grydestegt kylling – om den bliver lavet på traditionel vis eller som her i slow cooker er forskelligt. På travle dage forbereder jeg gerne kyllingen først på dagen og sætter den over. Så får den enten 4 eller 8 timer alt efter hvornår på dagen jeg har tid til at sætte den på og så er den klar til aftensmadstid.

opskrift på hel kylling i slow cooker - dejlig saftig og smagfuld nem aftensmad

Mere hverdagsmad


Hel kylling i slow cooker / slow cooker kylling opskrift

Det er nemt at tilberede en hel kylling i slow cooker, og her får du opskriften til hvordan du selv kan lave den. Vi kommer gerne løg, gulerødder og hvidløg i bunden af gryden. Både for at løfte kyllingen lidt op fra bunden, men også for at give smag.

Når kyllingen er færdig, kan du vælge at bruge væsken fra gryden til at lave en dejlig sovs. Kog skyen ind, tilsæt evt. lidt mere bouillon og smag til med salt og peber inden du jævner sovsen.

opskrift på hel kylling i slow cooker - dejlig saftig og smagfuld nem aftensmad
5 fra 1 stemme

Hel kylling i slow cooker opskrift

Lækker og saftig kylling på den nemme måde!
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 4 timer
Samlet tid 4 timer 10 minutter
Ret Hovedret, Hverdagsmad
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 1 kylling, ca. 1300 g
  • 3 gulerødder
  • 3 løg
  • 3 fed hvidløg
  • olivenolie
  • 1 spsk rosmarin, tørret
  • salt og peber
  • 1 citron, Saften
  • 1 dl hvidvin

Sådan gør du

  • Start med at skylle kyllingen godt indvendigt, og tør den af i køkkenrulle.
  • Pensel kyllingen med olivenolie, og drys med salt, peber og rosmarin
  • Brug en gryde eller din slow cooker hvis man kan brune af direkte i den, og brun kyllingen godt af på alle sider. Tag herefter kyllingen op og læg den til side.
    hel kylling i slow cooker opskrift
  • Skær gulerødder og løg i grove stykker, og kom dem sammen med hvidløg i gryden og brun det hele godt af.
  • Læg herefter kyllingen oven på grøntsagerne og tilføj hvidvin og citronsaft.
    opskrift på hel kylling i slow cooker - dejlig saftig og smagfuld nem aftensmad
  • Læg låget på og giv kyllingen 4 timer på høj varmeindstilling (alternativt kan du give den 8 timer ved lav varmeindstilling).
  • Tag kyllingen op, og lad den hvile 10 min inden du skærer en ud.
  • Spises med grøntsagerne fra gryden og serveres med en ris.

Hvad skal du huske til næste gang?



Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Vil du prøve andre lækre slow cooker opskrifter? Så prøv for eksempel Slow Cooked Bouef Bourguignon eller Butter chicken i slow cooker.

Vi har været heldige at få en Crock Pot Express (reklamelink), som er en nyere model af den gamle slow cooker vi havde. Express-modellen kan nemlig både fungere som slow cooker og som trykkoger. Det er en helt fantastisk maskine, og vi bruger både trykkoger funktionen og slow cooker funktionen ofte.

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar

2 kommentarer til “Hel kylling i slow cooker – kylling på den nemme måde”

  1. Kan se at I har afprøvet Crock Pot express – er det også denne I bruger til Kylling i slow cooker? Og gør maskinen det godt nok til slowcooking eller er den bedre til trykkogning?

    Svar
    • Ja det er Crock-Pot express vi har brugt her til Kyllingen. Vi har tidligere haft en almindelig slow cooker, også fra Crock-Pot og jeg må sige at denne Express gør det lige så godt. Så at vi har kunne samle vores 2 maskiner (trykkoger og slow cooker) i en er helt perfekt, da vi har et lille køkken og allerede alt for mange maskiner 😉 Den er helt på højre med den anden slow cooker vi har testet, og det er så dejligt at man kan bruge af i den først uden at bruge komfuret. Vi er meget glade for den både som slow cooker og trykkoger.

      Svar
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.