Pulled chicken sous vide eller pulled kylling, er en nem måde at trylle et par halvkedelige kyllingebryster om til en smagfuld og lækker mundfuld. Det er super nemt at tilberede pulled chicken på denne måde. Man skal ikke holde øje med det på samme måde som hvis man lavede det på grillen.
Mere hverdagsmad
Vi er ret vildt med pulled pork på grillen, og det er også en ganske anden smag man får ud af at lave sin kylling på denne måde i sous vide frem for på grillen. Man får ikke den her bark på ydersiden der er fuld af grillsmag, men kylling i sous vide kan noget ganske andet.
Det er nemlig rigtig nemt at lave super lækker kylling sous vide uden at kyllingen bliver tør, som vi ofte godt kan være tilfældet hvis den bliver stegt i ovnen.
Pulled chicken sous vide opskrift
Her er vores opskrift på super lækker og saftig sous vide pulled chicken. Opskriften kan du variere lidt i forhold til hvilke krydderier du kommer på kyllingen inden den kommer i vakuumposen. Det skal selvfølgelig helst tilpasses til i hvilken sammenhæng du skal bruge kyllingen når den er færdig.
Her i opskriften får du 2 bud på lækre marinader du kan bruge til kyllingen, vælg den der passer bedst til den sammenhæng du vil servere kylling i. Enten Tex mex til mexicansk mad eller American style til burger.

Pulled chicken sous vide
Ingredienser
- 4 stk kyllingebryster
Marinade tex mex style
- 2 spsk ketchup
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk salt
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 tsk løgpulver
- 1 tsk stødt spidskommen
- 1/2 tsk røget paprika
- 1 tsk brun farin
- 1 tsk oregano
Marinade til American style BBQ
- 0,5 dl cola
- 1 dl ketchup
- 1 spsk hvidvinseddike
- 2 tsk soya sauce
- 1 tsk løgpulver
- 1 tsk hvidløgspulver
- salt, efter smag
- peber, efter smag
Sådan gør du
- Forvarm sous vide badet til 65 grader.
- Kom alle ingredienser til den marinade du vælger at lave i en skål, og bland dem grundigt sammen.
- Kom kyllingebrysterne i marianden og vend det hele sammen.
- Kom kyllingebrysterne i en vakuumpose sammen med den resterende marinade. Vakuumer posen og forsejl den.
- Kom posen med kyllingebrysterne i vandet og tilbered dem i 4 timer ved 65 grader.
- Når tiden er gået tages posen op og kyllingen trækkes i strimler med to gafler som pulled pork. Gem væsken fra posen og bland det i kyllingekødet til sidst.
- Server i en burger, tacos, tortillas eller i salat. Velbekomme
Hvad skal du huske til næste gang?
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Serveringsforslag til pulled chicken sous vide
- Kyllingen er super god i en lækker burger (prøv vores brioche burgerboller), sammen med coleslaw.
- Kyllingen er rigtig god til mexicansk mad, for eksempel i taco skaller eller i tortilla pandekager. Her kan du krydre kyllingen med maxicanske krydderier eller vælge en færdig taco-blanding for den nemme løsning.
- Spis kyllingen i en dejlig måltidssalat med grove grøntsager og en creme fraiche dressing. Det er super godt på madpakken også.
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️