Træerne bugner med lækre efterårsæbler. De er perfekte til at koge lækker æblegrød af. Æblegrød er både en nem og lækker måde at bruge æbler på, og det kan nemt kommes i fryseren og gemmes til senere brug. Læs med her og få vores nemme opskrift på æblegrød her.

Perfekt som dessert eller i æblekage
Æblegrød er lækkert på flere måder. Hvis du spiser havregrød eller anden grød eller skyr til morgenmad, så kan du komme det ovenpå som topping. Du kan servere det som en dessert med mælk eller fløde på som man gør med rødgrød, eller du kan bruge det i gammeldags æblekage sammen med æblekagerasp og flødeskum.
Hvis du har masser af æbler nu, kan du sagtens koge grød af dem og gemme det i fryseren. Så har du altid til en hurtig dessert eller kage når lækkersulten melder sig.
Hvordan laver man æblegrød?
Det er heldigvis ikke spor svært at lave en lækker æblegrød. Alt du skal bruge er:
- Æbler
- Vand
- Vanilje
- Sukker
Man starter med at fjerne kernehus og skære æblerne i tern. Så kommes de med vand og vanilje i en gryde og koges til æblerne begynder at koge ud. Så tilsættes sukkeret, og grøden koger videre indtil man har den ønskede konsistens. Kogetiden varierer alt efter hvilke æbler man bruger, så hold øje under tilberedningen.

Æblegrød opskrift
Her får du vores nemme opskrift på æblegrød. Alt efter hvilke æbler du bruger, skal du måske brugere lidt mere eller lidt mindre sukker, smag dig frem til du har den sødme du gerne vil have. Kogetiden kan også variere alt efter hvile æbler du bruger.

Æblegrød opskrift
Ingredienser
- 1 kg æbler, skrællet, kernehus fjernet og skåret i tern.
- 2 dl vand
- 1 tsk vaniljepasta, eller kornene fra en vaniljestang
- 70 g sukker
Sådan gør du
- Kom æbletern, vand og vanilje i en gryde og kog op.
- Når æblerne begynder at koge ud, tilsættes sukkeret, og grøden koges ved svag varme indtil den har den ønskede konsistens. Alt efter æblesort og størrelsen på dine æbletern tager det omkring 15 minutter.
- Når du er tilfreds med konsistensen smager du grøden til, og ser om den behøver mere sukker. Jeg synes godt at der må være lidt æblestykker tilbage i din færdige grød, men du kan også vælge at koge æblestykkerne helt ud.
- Server grøden lun eller kold med mælk på eller i gammeldags æblekage.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her