Julen nærmer sig, og der er behov for nogle lette retter ind i mellem alt den tunge julemad. Derfor står denne uge både på lette og lækre retter med masser af grønt samt lidt mere traditionelt decembermad.
Hverdagsmad for hele familien til uge 49
Vi er godt inde i december, så selvfølgelig skal vi have lidt lækker julemad. I denne uge skal vi nemlig have en skøn omgang julefrikadeller med godt med julekrydderier i, og en portion flødekartofler til.
Noget vi også altid spiser i december er hamburgerryg med grønlangkål. Det er jo bare en klassikker her i Sønderjylland hvor vi bor.
Sammen med de lidt tunge retter, skal vi også have nogle lettere pastaretter, en vegetarisk grøntsagstærte og en omgang karrykål med oksekød. Det er lækre, nemme og velsmagende retter, som hele familien elsker at spise herhjemme.
Tilpas madplanen så den passer til Jeres familie, og så håber vi I får en fantastisk uge med masser af julehygge hjemme hos Jer.
Madplan for uge 49
Modtag vores madplan hver uge i din indbakke
Hvad synes du om opskrifterne?
Har du prøvet en af opskrifterne her i madplanen? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her