I denne uge går vi ind i julemåneden, og vi er allerede i gang med at julehygge en hel masse herhjemme. Der er både lidt jul på ugens madplan men også lækre pastaretter, mexicansk og en skøn libanesisk salat. Læs med her og få inspiration til hvad du kan spise i uge 48.
Mere hverdagsmad
Hverdagsmad for hele familien til uge 48
Vi er snart på vej ind i julemåneden, og vi håber at I er ved at være klar til en masse julehygge!
Denne uge byder både på lidt jul, men også en masse andet lækkert mad. Vi skal jo helst ikke blive trætte af julemad allerede først i december.
I denne uge skal vi blandt andet have en skøn mexicansk lasagne med tortillapandekager. Så skal vi have to lækre pastaretter, en omgang mørbrad i fad med ris til, og en god bøf bearnaise til at starte weekenden på.
Søndag, som er 1. søndag i advent, slutter vi ugen af med en langtidsstegt flæskesteg med knasende sprøde svær, brunede kartofler og en sprød rødkålssalat med honningristede valnødder.
Vi håber du kan finde inspiration til ugens madplan her i vores forslag. Du kan nemt printe alle opskrifter og indkøbsliste ud, og spare dig selv for en masse tid.
Madplan for uge 48
Hvad synes du om opskrifterne?
Har du prøvet en af opskrifterne her i madplanen? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her