Snacks til nytårstalen
Når Majestæten holder den årlige nytårstale, serverer mange en lille snack eller forret, sådan har vi også altid gjort. Hvad der bliver serveret varierer lidt fra år til år, og her vil vi gerne give dig nogle ideer til snacks til nytårstalen og pindemadder du kan servere med en drink som velkomst til nytårsaften. Rigtig godt nytår til dig og din familie!
Lækre nytårssnacks
Kanapeer og snacks til nytårsaften
Her har vi samlet vores bedste opskrifter og ideer til dig på små retter og snacks du kan servere til nytårstalen. Du kan vælge dem ud du bedst kan lide, og eventuelt sætte dem sammen med andre af Jeres favoritter.
Nytårsaften er den aften på året hvor vi gerne må gå all in på maden, og lave noget virkelig lækkert og noget der er lidt mere eksklusivt end det vi plejer at lave.
Vi elsker at starte aftenen, når vi ser Majæstætens nytårstale, med lidt lækre små hapsere og snacks. Gerne nogle små lækre nogen, og noget som også er børnevenligt. Derfor ender det ofte med et tapasbræt med forskellige små pindemadder og kanapeer, så man selv kan vælge hvilke man helst vil sætte tænderne i.
ideer til små snacks
Mangler du flere ideer til hvad du kan servere som velkomstsnacks? Så fortvivl ikke, vi har nemlig mange flere opskrifter du helt sikkert vil synes om.
Prøv for eksempel:
- Saltmandler eller røgede mandler.
- Risottokugler med en god hvidløgsmayonnaise.
- Spansk tortilla skåret i tern så de passer med en hapser.
- Små brød med lakserilette med varmrøget laks.
- Anderilette med julens rester og sprøde rugbrødschips.
- Små pestosnegle med parmesan.
- Grøntsagsstænger med hjemmelavet hummus.
- Små krustader med lækker skaldyrssalat.
- Sprøde løgringe med en god mayo.
Så er der vist kun tilbage at ønske dig og dine nærmeste et rigtig godt og lykkebringende nytår, vi håber vores ideer kan inspirere dig til at lave lidt lækker mad til din familie eller dine gæster.
Forretter til nytårsaften
Efter disse snacks vil man servere en lille forret, hvis man da ikke vælger at lave rigeligt med snacks og så spise dem som forret.
Vi har selvfølgelig også flere ideer til hvad du kan servere til forret til nytårsaften.
Lav for eksempel en lækker Tunroulade, Jordskokkesuppe med torsk eller lækre Blinis med forskelligt blinis fyld.