Græske kartofler

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Græske kartofler, kartofler med hvidløg og citron eller patates ladorigani. Kald dem hvad du vil, fælles for dem er at de smager fantastisk, og passer så godt som tilbehør til rigtig mange retter.

Det er en ret nem opskrift, og de passer stort set sig selv i ovnen. Belønningen kommer allerede når duften spreder sig i huset, og smagen sidder lige i skabet.

Grækenland kan prale af rigtig mange fantastiske retter, der er blevet til livretter for mange mennesker i hele verden. Du kan nemt lave lækker græsk mad hjemme i dit eget køkken, og få en bid af Grækenland, og disse kartofler er en af vores favoritter.

græske kartofler i ovn med bouillon, hvidløg, citron og persille.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Græske kartofler

4.89 fra 9 stemmer
Opskrift på lækre kartofler i ovn med citron og hvidløg! Disse ovnkartofler perfekt til lam eller som tilbehør til noget lækkert mad fra grillen. De lækre krydderier, citron og hvidløg giver dig en lille bid af Grækenland hjemme i dit eget køkken.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time 25 minutter
Samlet tid 1 time 35 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 1,5 kg Kartofler
  • ½ dl Frisk persille, hakket
Marinade:
  • ½ dl Olivenolie
  • 1 ¼ dl citronsaft
  • 2 ½ dl hønsefond
  • 2 tsk citronskal, fra økologiske citroner
  • 10 fed Hvidløg, groft hakket
  • 1 spsk oregano
  • 1 ½ tsk salt
  • Peber, efter smag

Fremgangsmåde
 

  1. Forvarm ovnen til 175 grader.
  2. Start med at rengøre kartoflerne og skær dem ud groft. Kom dem i en stor skål.
  3. Bland alle ingredienserne til marinaden i en skål.
  4. Hæld marinader over kartoflerne og bland det grundigt.
  5. Hæld det hele over i et ildfast fad og dæk det til med alufolie.
  6. Placer det ildfaste fad midt i den forvarmede ovn og tilbered det i ca. 70 minutter.
  7. Når der er gået 70 minutter, fjernes folien og kartoflerne vendes rundt og tilberedes yderligere 10 – 15 minutter eller til de bliver let gyldne.
  8. Drys med hakket frisk persille og server med det samme.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 433kcalKulhydrater: 71gProtein: 9gFedt: 14gMættet fedt: 2gKolesterol: 2mgNatrium: 259mgKalium: 1693mgFibre: 9gSukker: 5gA-vitamin: 58IUC-vitamin: 88mgCalcium: 59mgJern: 3mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Kartofler – Du kan bruge de kartofler du bedst kan lide. Bagekartofler kan også sagtens skæres ud og bruges til disse græske kartofler. Om man vil skære dem ud i både, eller bare helt groft i tern, er op til dig selv, smagen bliver den samme.
Citroner – Vælg nogle lækre øko-citroner, da både skallen og saften skal bruges i retten, og vi vil selvfølgelig gerne undgå sprøjtegifte der kan være i skallen på ikke økologiske citroner.
Fond – Du kan bruge hønsefond eller en grøntsagsbouillon hvis du synes.
Oregano – Det er lækkert med frisk oregano i disse kartofler, men hvis du ikke har det, kan du også sagtens bruge tørret oregano.

Serveringsforslag

De her kartofler er fantastiske til alt med lam. Det kunne være lammekølle på grill. Du kan også servere dem til græske frikadeller, indbagt farsbrød eller græsk bøf eller spis som tilbehør til souvlaki eller gyros.
Kartoflerne er også lækre til sommerens grillmad, for eksempel til grillet fisk eller grillede skaftkoteletter.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

2 kommentarer til “Græske kartofler”

  1. 5 stars
    Vi elsker disse kartofler. De skal have noget længere tid i min ovn. Men de smager så skønt. (I min ovn skal de dog tilberedes lidt længere, når alufoliet tages af.)

    Svar
    • Hej Anne-Mette

      Dejligt at I kan lide kartoflerne. Ovne varmer meget forskelligt, så man må lige tilpasse det til sin egen ovn.
      Tak for at lægge en sød kommentar til os 🙂

      Mvh Tina

      Svar
4.89 from 9 votes (8 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.