Kyllingelår på grill

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Kyllingelår på grill er noget hele familien elsker her om sommeren. De mundrette drumsticks er altid et hit — især hos børnene. Det er simpelthen dejlig sommermad, også på varme dage.

Det, der gør denne opskrift ekstra god, er kombinationen af hjemmelavet barbecuekrydderi og en nem hjemmelavet BBQ-sauce. Når vi laver grillmad, laver vi gerne vores egne krydderiblandinger og saucer, så vi kan tweake smagen præcis som vi bedst kan lide den. Du kan selvfølgelig også vælge den lidt nemmere løsning og købe færdige produkter.

Kyllingelårene kan serveres med kartoffelsalat, pastasalat, grillede grøntsager — eller tages kolde med i madpakken eller picnickurven.

Prøv også: Barbecue-krydderi til kylling

kyllingelår på grill med barbecuesauce.

Mere grillinspiration

Opskrift

Kyllingelår på grill

5 fra 1 stemme
Grillede kyllingelår er et hit hos både børn og voksne. Den perfekte sommermad, som kan spises med kartoffelsalat, pastasalat, grillede majskolber eller andet grønt tilbehør. Du kan også give ungerne dem med i madpakken.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Hviletid 5 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

Barbecuesauce
  • 1 dl ketchup
  • 1 spsk engelsk sauce
  • 2 ½ spsk brun farin
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk løgpulver
  • ½ tsk hvidløgspulver
  • ½ tsk røget paprika

Fremgangsmåde
 

  1. Forvarm grillen til 200 grader sat op til direkte og indirekte varme.
  2. Kom alle ingredienserne til barbecuesaucen i en lille gryde. Varm dem op så sukkeret opløses. Smag den til og stil den til siden.
    1 dl ketchup, 1 spsk engelsk sauce, 2 ½ spsk brun farin, ½ tsk salt, 1 tsk løgpulver, ½ tsk hvidløgspulver, ½ tsk røget paprika
  3. Kom kyllingelårene i en skål. Hæld olivenolien over og vend dem godt rundt så olien bliver fordelt.
    8 kyllingelår, 2 spsk olivenolie
  4. Drys derefter barbecuekrydderi over, og det hele vendes rundt igen, så krydderiet bliver fordelt.
    1 dl barbecuekrydderi til kylling
  5. Placér nu de marinerede kyllingelår på den forvarmede grill over direkte varme, og tilbered dem ca. 5 minutter på hver side over den direkte varme til de er brunet af.
  6. Når kyllingelårene er brunet på alle sider, smøres de ind i barbecuesauce og flyttes til indirekte varme hvor de skal ligge i ca. 10-15 minutter under låg eller til kernetemperaturen er 75 grader.
  7. Når kernetemperaturen er nået, og barbecuesaucen har sat sig lidt, er kyllingelårene færdige. Lad dem trække 5 minutter før de serveres.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 566kcalKulhydrater: 33gProtein: 31gFedt: 36gMættet fedt: 9gFlerumættet fedt: 7gEnkeltumættet fedt: 17gKolesterol: 159mgNatrium: 726mgKalium: 649mgFibre: 3gSukker: 14gA-vitamin: 1070IUC-vitamin: 5mgCalcium: 282mgJern: 11mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Kyllingelår – Her i opskriften er det “drumsticks”, altså kyllingeunderlår, vi bruger. Find nogle gode store nogle. De kan købes i de fleste supermarkeder.
Barbecuekrydderi – Her har vi brugt vores egen opskrift på barbecuekrydderi. Du kan også købe et færdigblandet krydderi. Find opskriften på vores krydderiblanding til kylling her.
Ketchup – Ketchup er basen for barbecuesaucen. Her bruger jeg altid Heinz, det har en god balance imellem syre og sødme, men du kan bruge en anden hvis du foretrækker.
Hvidløgspulver – Hvidløgspulver bruger jeg helst frem for friske hvidløg. Det giver en god smag af hvidløg, og det har også den fordel at det ikke brænder på når barbecuesaucen skal smøres på kødet i grillen.

Tips til forberedelse

Du kan give kyllingelårene olie og krydderi dagen før, pakke dem ind og lade dem trække i køleskabet til næste dag. Det giver bare ekstra god smag. Kom dem gerne i en vakuumpose for at intensivere smagen yderligere.

Kernetemperatur

Kyllingelår skal tilberedes til en kernetemperatur på 75 grader inde ved benet, før de er færdige. Brug et stegetermometer til at tjekke undervejs. Stegetiden afhænger også af størrelsen på kyllingelårene, det er derfor en god idé at tjekke temperaturen.

Serveringsforslag

Opbevaring og holdbarhed

Har du rester af kyllingelår, kan de enten gemmes på køl nogle dage eller fryses ned til senere. Det kan også betale sig at lave en stor portion med det samme og fryse ned, så er der altid nem aftensmad eller noget lækkert til madpakken i fryseren.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
fad med grillede kyllingelår med barbecue.

Flere opskrifter med kylling på grill

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.