Vi elsker Indiske retter herhjemme, og prøver hele tiden at udvide vores horisonter. Den nyeste favorit er denne mynte-chutney med koriander.
Denne chutney er skøn dip til pakora, naanbrød eller papadums.
Det er bare en skøn balance mellem den friske mynte, den karakteristiske koriander, syrlig lime, og lidt spice fra chili, ingefær og hvidløg.
Prøv også: Hjemmelavet mangochutney

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Kom koriander og mynteblade i en minihakker eller blender sammen med chili. Start eventuelt med halvdejen af chilien, hvis du vil kunne justere styrken løbende.2 dl frisk mynte, 2 dl frisk koriander, 1 grøn chili
- Kom ingefær, hvidløg, spidskommen, salt, sukker og limesaft ned oveni, og hak/blend det hele godt sammen til en fin jævn konsistens.2 cm ingefær, 2 fed hvidløg, 1 tsk stødt spidskommen, 1 tsk salt, 2 tsk sukker, 1 lime
- Kom lidt vand i, indtil konsistensen er som du ønsker den. Denne chutney skal ikke være for tynd, men den skal lige være lidt flydende.1 spsk vand
- Smag din chutney til med salt, sukker, limesaft og eventuelt mere chili.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Mynte – Mynte er den frisk og lækker krydderurt. Du kan købe mynte i større supermarkeder, enten afskåret eller som en plante i grøntafdelingen. Koriander – Koriander er sådan en krydderurt, som man enten elsker eller ikke er vild med. Nogen siger den smager af sæbe, men herhjemme er vi ret vilde med den alle sammen. Den kan også købes i de fleste større supermarkeder. Ingefær – Frisk ingefær. Det giver en frisk og lidt skarp smag, så hvis du ikke er så vild med ingefær, kan du komme lidt i af gangen. Chili – Grøn chili. Kom gerne chili i lidt af gangen hvis du er i tvivl om hvor stærk du vil have din chutney. Du kan også helt springe chili over hvis du ikke er til det. Hvidløg – DEr skal lidt hvidløg i, for at få den rette smag og lidt skarphed. Stødt spidskommen – Spidskommen hører sig til i mange indiske retter, og det gælder også her.Inspiration til opskriften
For et par år siden besøgte vi en Indisk restaurant i Horsens. Her fik vi virkelig fantastisk mad, og en af de ting vi har snakket om igen og igen, er deres mynte-chutney. Det var simpelthen en himmelsk mundfuld, og noget der var helt perfekt at dyppe pakora i. Derfor blev vi selvfølgelig nød til at lave vores egen version, da vi skulle have pakora herhjemme.Styrke
Der er stor forskel på styrken af chilier, og også på hvor stærkt vil gerne vil have sådan en chutney. Kom derfor gerne chili i lidt af gangen. Vi laver den også nogle gange helt uden chili for at gøre den lidt mere børnevenlig, og så kommer vi måske lidt mere ingefær i, det har også en god styrke.Serveringsforslag
- Server som dyppelse til indiske retter hvor du også serverer brød til. Det er super lækkert at sidde og dyppe brød i denne chutney, både roti brød og Naanbrød
- Server til indiske curryretter, for eksempel Indisk kylling i karry eller Butter chicken
- Server som chutney til Indiske pakora, samosaer eller onion bhajis.




