Madformadelskere / Aftensmad / Tilbehør til aftensmad / Salat / Kartoffelsalat / Marineret kartoffelsalat med ærter og ramsløg

Marineret kartoffelsalat med ærter og ramsløg

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Vi elsker den god kartoffelsalat herhjemme, og her om foråret er det skønt med en marineret kartoffelsalat med ærter og ramsløg.

Ramsløgene bidrager med en mild hvidløgssmag, og sammen med friske ærter og radiser, smager det bare af forår.

Man kan servere den til alle slags grillet kød eller fjerkræ eller alle mulige andre kødretter. Der er nærmest frit slag.

Prøv også: Frikadeller med kartoffelsalat

marineret kartoffelsalat med ærter og ramsløg samt radiser.

Mere gæstemad

Opskrift

Marineret kartoffelsalat med ærter og ramsløg

Ingen stemmer endnu
Nem marineret kartoffelsalat med ramsløg, ærter og radiser med en olie/eddike-dressing. Den smager af forår, og så passer den perfekt til grillet kød eller andre forårsretter.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Afkøling 30 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 1 kg kartofler
  • 100 g friske ærter, pillet vægt
  • 100 g radiser
Marinade
  • 4 spsk sukker
  • 4 spsk vand, varmt
  • ½ dl eddike
  • 1 dl olivenolie
  • 1 rødløg
  • ½ dl friske ramsløg
  • 2 spsk frisk dild
  • Salt, efter smag
  • Peber, efter smag

Fremgangsmåde
 

  1. Kog kartoflerne i velsaltet vand til de er møre. Hæld vandet fra, og lad dem stå og dampe lidt af mens du laver marinaden.
    1 kg kartofler
  2. Hak rødløget fint, og hak ramsløg og dild. Skær radiserne i tynde skiver.
    100 g radiser, 1 rødløg, 2 spsk frisk dild, ½ dl friske ramsløg
  3. Bland sukker, vand samt eddike sammen i en skål til alt sukker er opløst.
    4 spsk sukker, 4 spsk vand, ½ dl eddike
  4. Tilsæt olie, og de hakkede urter, rødløg og radiserne. Rør det grundigt sammen, og smag dressingen til med salt og peber.
    1 dl olivenolie, Salt, Peber
  5. Kom kartoflerne og de friske ærter op i dressingen og bland det hele grundigt sammen.
    100 g friske ærter
  6. Lad kartoffelsalaten køle ned inden servering.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 502kcalKulhydrater: 63gProtein: 7gFedt: 26gMættet fedt: 4gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 18gNatrium: 36mgKalium: 1283mgFibre: 8gSukker: 17gA-vitamin: 1267IUC-vitamin: 82mgCalcium: 68mgJern: 3mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Kartofler – Gerne små kartofler.
Eddike – Helt almindelig klar lagereddike. Men når det så er sagt, så kan du også bruge æbleeddike i stedet for.
Ramsløg – Hvis du ikke kan finde ramsløg, kan den også fint laves med persille, purløg eller en anden krydderurt.

Forberedelse

Vi blander kartoffelsalaten mens den er varm, så bliver radiserne bløde og lækre og syltede. Kartoflerne suger også mere af lagen til sig når den er varm. Du kan fint lave den i god tid, den har kun godt af at stå og trække nogle timer i køleskabet. Hvis du vil have det hele mere sprødt, kan du lade kartoflerne køle af før de blandes med dressingen.

Husk tilsmagningen

Kartofler tager en del salt, så smag til når det hele er rørt rundt i marinaden.

Serveringsforslag

Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.