Madformadelskere / Anledninger og højtider / Påske / Påskemiddag / Lammekølle i ovn med kartofler

Lammekølle i ovn med kartofler

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Lækker og perfekt rosastegt lammekølle i ovn med kartofler. Hvis du leder erfter den bedste ospkrift på ovnstegt lammekølle, så er du landet det rigtige sted. Læs med her og ser hvor nemt det er at lave en saftig rosa lammekølle med de bedste græske kartofler.

For mig er påsken lig med lam, påskelam! Jeg ved ikke noget bedre en en veltilberedt lammekølle med nogle lækre kartofler, hvad enten det er flødekartofler, eller som her i opskriften græske kartofler. Det smager simpelthen så godt og de gamle skrøner om uldsmag passer slet ikke. Når det så er sagt, så er lam ikke for alle og sådan er det nu engang bare!

Lam skal for mig være rosastegt, da det ellers har en tildens til at blive en smule tørt. Opskriften her er præget af middelhavssmage og leder tankerne hen på Grækenland.

rosastegt lammekølle i ovn med kartofler med hvidløg og krydderier samt citron.

Mere gæstemad

Opskrift

Lammekølle i ovn med kartofler

5 fra 5 stemmer
Opskrift på lækker og saftig rosa ovnstegt lammekølle med lækre græske kartofler. Det er skøn aftensmad med en god tzatziki eller perfekt til påskefrokosten.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 2 timer 15 minutter
Hviletid 25 minutter
Samlet tid 2 timer 55 minutter
Antal6 personer

Ingredienser
 

  • 2 kg lammekølle
  • 2 spsk olivenolie
  • 5 fed hvidløg
  • 4 stilke frisk rosmarin
  • ½ spsk salt
  • Stødt peber
Græske kartofler
  • 2 kg kartofler
  • ½ dl olivenolie
  • 10 fed hvidløg
  • 1 citron, saft og skal
  • 3 dl hønsebouillon
  • 1 ½ spsk oregano
  • 1 ½ tsk salt
  • Peber
  • 1 dl persille

Fremgangsmåde
 

  1. Forvarm ovnen til 225 grader almindelig over- og undervarme.
  2. Forbered lammekøllen. Rids fedtet med en skarp kniv. Bind lammekøllen op med madsnor. Gnid den derefter i olivenolie, efterfulgt af knust hvidløg, salt og peber. Sørg for at komme godt ind over det hele. Stik stilke af frisk rosmarin ind under snoren fordelt over lammekøllen.
    2 kg lammekølle, 2 spsk olivenolie, 5 fed hvidløg, ½ spsk salt, Stødt peber, 4 stilke frisk rosmarin
    klargjort lammekølle.
Græske kartofler
  1. Rens kartoflerne og skær dem i halve eller kvarte. Man kan også skrælle kartoflerne hvis man ikke ønsker at tilberede dem med skræl.
    2 kg kartofler
  2. Kom kartoflerne og i et stort ildfast fad. Riv skallen fra 1 citron fint og pres 1 dl citronsaft af citronen efterfølgende. Kom olivenolie, hakket hvidløg, hønsebouillon, oregano, salt og peber i fadet. Bland det hele god rundt, så marinaden fordeles på kartoflerne.
    ½ dl olivenolie, 10 fed hvidløg, 1 citron, 3 dl hønsebouillon, 1 ½ spsk oregano, 1 ½ tsk salt, Peber
    kartofler klar i fadet.
  3. Placer den forberedte lammekølle oven på kartoflerne og stil fadet i den forvarmede ovn.
    lammekølle oven på kartoflerne klar til ovnen.
  4. Tilbered nu lammekøllen ved 225 grader over- og undervarme i 20 minutter. Skru derefter ned for varmen til 180 grader. Tilbered lammekøllen i 1,5 time, eller ca. 45 minutter pr. kilo.
  5. Tjek kernetemperaturen på lammekøllen. Når den er ca. 55 grader tages lammekøllen ud af ovnen og stilles på et skærebræt. Her skal den nu trække i ca. 25 minutter.
  6. Når lammekøllen er taget ud af ovnen, skrues der op til 210 grader og tilberedningen af kartoflerne fortsættes imens lammekøllen hviler. Vend rundt i kartoflerne et par gange undervejs, så de bliver vend godt rundt i marinaden/saften.
  7. Når kartoflerne begynder at tage farve og blive gyldne og lammekøllen har trukket i ca. 25 minutter, tages kartoflerne ud af ovnen. Kom hakket persille i kartoflerne og vend dem grundigt rundt.
    1 dl persille
  8. Server lammekøllen bordet på et skærebræt, og kartoflerne i fadet. Skær skiver af kødet ved bordet.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 660kcalKulhydrater: 63gProtein: 51gFedt: 23gMættet fedt: 5gKolesterol: 134mgNatrium: 1014mgKalium: 2116mgFibre: 8gSukker: 3gA-vitamin: 78IUC-vitamin: 78mgCalcium: 92mgJern: 7mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Lammekølle – I opskriften der brugt en lammekølle der er marineret i forvejen. Du kan også sagtens selv marienere din lammekølle med dine favorit krydderier.
Hvidløg – Der er unægtelig rigtig mange hvidløg i retten, og hvis man ikke lige er til så meget hvidløg, så kan man sagtens skrue ned for mængden.
Frisk rosmarin – Rosmarin og lam går bare rigtig godt sammen. Når det så er sagt så er mynte også et godt bud, hvis man ikke bryder sig om smagen af rosmarin.
Citron – Citron er sammen med lammet et af hovedelementerne i retten og den bliver bare ikke det samme uden. Du skal selvfølgelig vælge at bruge økologiske citroner, så er man sikker på at skallen ikke er fuld af sprøjtemidler.
Hønsebouillon – Du kan fint bruge 3 dl. vand samt ¾ bouillonterning.

Marinering

Man kan sagtens marinere lammekøllen med olie, hvidløg og krydderierne dagen i forvejen og lade den trække på køl. Den tages ud af køleskabet ca. 30 minutter inden den skal tilberedes.

Serveringsforslag

Server din lammekølle med kartoflerne og en god tzatziki og for eksempel nogle lækre græske fladbrød. Du kan også lave en dejlig græsk salat til.

Opbevaring

Resterne kan fint gemmes på køl, og gerne hver for sig pakket ind i lufttæt emballage. Både kartofler og lammekødet kan holde sig et par dage på køl.

Frysning

Rester af din lammekølle kan fint fryses ned. Jeg plejer at skære resten af kødet fra benet og gemme det i fryseren. Så er der altid til en god gyros. Kom kødet i fryseposer eller plastbøtter.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

6 kommentarer til “Lammekølle i ovn med kartofler”

  1. 5 stars
    Lavet lige efter opskriften. Kartoflerne fik impulsgrill den sidste tid. Superlækre kartofler og væde.
    Bedste lammekølle jeg har lavet.

    Svar
    • Hej Søren.

      Tak for den positive feedback, det er altid rart at høre når i har glæde ud af vores opskrifter 🙂

      De bedste hilsener og god påske

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar
  2. Kan man genopvarme en lammesteg? Altså lave den dagen før konfirmationen og så varme den lige inden frokost dagen efter?

    Svar
    • Hej Emilie.

      Lam har en tildens til at blive en smule kedeligt og tørt når man opvarmer det igen. det der rosa og saftige forsvinder lidt. Så skal man måske gå efter noget der er langtidsstegt, og har en en struktur der minder lidt mere om pulled pork, det kan man godt genopvarme uden at det bliver kedeligt.

      Men det er en smagssag, jeg kan godt forstå at du gerne vil lave det dagen i forvejen for at spare på tiden på selve dagen.

      Med venlig hilsen

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar
    • Hejsa.

      Persillen skal vendes i kartoflerne til sidste.

      Med venlig hilsen

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar
5 from 5 votes (4 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.