Kartofler er bare godt tilbehør til rigtig mange retter. Her om sommeren står den ofte på kartofler på grill, som bare er en nem og lækker måde at tilberede kartofler på. Læs med her og få vores nemme opskrift på grillede kartofler.
NEmt tilbehør på grill
Når man griller, er det dejligt med noget nemt tilbehør, og gerne også tilbehør på grillen. Her er kartofler helt oplagte. De er virkelig nemme at forberede og så passer de stort set sig selv på grillen mens du laver resten af maden klar.
De smager dejligt af de krydderurter man kommer med i fadet. Her har vi brugt timian og løvstikke, det er nemlig noget vi har masser af i haven, men andre krydderurter fungerer også super fint.
Hvad skal vi grille? og ikke mindst, hvad skal vi spise til? Det er altid sådan det lyder når vi skal grille herhjemme.
Noget af det tilbehør vi altid falder tilbage til, er grillede kartofler. Det fungerer bare hver gang og kan spises til stort set alt. Jeg har faktisk aldrig været vild med kartofler, eller jeg skal måske sige kogte kartofler, for i alle andre afskygninger, synes jeg faktisk de smager ret godt.
Når grillsæsonen bliver skudt i gang i forsommeren, så er der kartofler med på grillen hjemme hos os, hvad enten de som her er tilberede i et fad på grillen, som bagte kartofler på grill, eller i folie.
Kartofler er bare alsidige og man kan proppe rigtig meget smag i dem når man laver dem på grillen. En anden bonus ved kartofler, er at de er billige, men derfor behøver de bestemt ikke være kedelige!
Sådan en lække sprød kartoffel fra grillen sammen med en lækker sauce, noget godt kød, så er det faktisk slet ikke så ringe!
Disse simple kartofler kan serveres til alt slags fisk, fjerkræ og kød fra grillen, og hvis du laver en lækker Tzatziki eller Romesco sauce til, så bliver der ikke meget bedre.
Vi håber du får lyst til at prøve disse smagfulde og let sprøde kartofler på grill.
Mere grillinspiration
Ingrediensnoter
Kartofler – Find nogle gode Danske kartofler. Små/Medium er en passende størrelse, større kartofler deles i halve eller kvarte.
Krydderurter – Vi har her brugt timian og løvstikke, men du kan sagtens skifte dem ud og prøve med andre krydderurter.
Olivenolie – Olivenolie er smøremidlet det binder slat, peber og krydderurter til kartoflerne og samtidig og sørger for at kartoflerne har noget at “stege” i.
Smør – Smør er for smag, det kan sagtens undværes, bare man tilføjer lidt ekstra olie til kartoflerne.
Salt/peber – Selvfølgelig skal kartoflerne krydres. Salt og peber er tilstrækkeligt.
Hvordan laver man kartofler på grill?
Her kommer der en kort beskrivelse af hvordan man laver de bedste kartofler på grill. Lækre og gyldne, let sprøde og med en helt perfekt smag.
Som det første forvarmes grillen til ca. 210 grader. Derefter forberedes kartoflerne og de kommes i et ildfast fad. Olie tilsættes sammen med de øvrige ingredienser og det hele blandes godt sammen.
Til sidst fordels smørret ud over kartoflerne. Fadet stilles på grillen over indirekte varme og skal nu tilberedes i ca. 1 time. Kartoflerne vendes rundt nogle gange undervejs, så de ikke sætter sig i fadet, og bliver gyldne på alle sider.
Når kartoflerne er møre, tages de af grillen og serveres med det samme.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Ja du kan sagtens gemme eventuelle rester i køleskabet et par dage.
Ja sagtens. Vi har her brugt timian og løvstikke, men det er kun fantasien der sætter grænsen for hvilke krydderurter du kan bruge. Prøv også med persille eller hvad du ellers har i haven.
Andre grillopskrifter du måske vil synes om
- Grillede Søde kartofler
- Grillede forårsløg
- Grillede løg
- Flødekartofler på grill
- Grøntsagsspyd på grill
Tips og tricks
- Sørg for at vende rundt i fadet nogle gange undervejs. Så slipper du for at de brænder fast, og du sikrer at de får farve hele vejen rundt.
- Prøv med forskellige krydderurter, du kan både bruge friske eller tørrede krydderurter.
- Husk at det er størrelsen på kartoflen der afgør hvor lang tid den skal have før den er færdig.
- Hvis man synes at de får for lidt farve, så skru op for temperaturen den sidste halve time.
- Husk at du sagtens kan lave kød på grillen selvom kartoflerne er på.
Serveringsforslag
- Server med Lakseside på grill og en lækker sauce hollandaise
- Server til alt slags grillet kød for eksempel Nakkekoteletter på grill
- Lav dem til en god Hakkebøf på grill med Tzatziki
Elsker du kartofler lavet på grillen? Så skal du også prøve vores opskrift på Flødekartofler på grill
Opskrift på grillede kartofler
Her får du vores nemme opskrift på grillede kartofler. De smager super godt til alt slags grillmad, og så er de virkelig nemme at lave.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften af, og lave de skønne kartofler. Herhjemme elsker hele familien dem, og vi spiser dem til alt fra fisk og kylling til grillet kød.

Kartofler på grill
Ingredients
- 1 kg kartofler, små
- 2 spsk frisk timian
- 2 spsk frisk løvstikke
- 2 spsk olivenolie
- 50 g smør
- 1,5 tsk Salt, eller efter smag
- Peber, efter smag
Instructions
- Grillen forvarmes til 210 grader sat op til indirekte varme.
- Kartoflerne vaskes grundigt i koldt vand. Lad dem dryppe af i et dørslag.1 kg kartofler
- Hvis det er forholdsvis store kartofler kan de skæres i halve eller kvarte.
- Kom kartoflerne i et ildfast fad, eller i en grillbakke. Fordel olien ud over kartoflerne, og kom derefter friske krydderurter, salt og peber på. Vend det hele grundigt rundt så krydderurter og salt bliver fordelt på kartoflerne.2 spsk frisk timian, 2 spsk frisk løvstikke, 2 spsk olivenolie, Peber, 1,5 tsk Salt
- Smørret skæres i tynde skiver og fordeles ud over kartoflerne før de skal på grillen. – Smørret bruger jeg fordi det giver en dejlig smag til kartoflerne. Det kan springes over.50 g smør
- Kom nu fadet med kartoflerne i den forvarmede grill over indirekte varme og luk låget. Nu skal kartoflerne tilberedes i ca. 60 minutter, eller til de er møre. Tiden afhænger af størrelsen på kartoflerne.
- Vend kartoflerne rundt i fadet 2- 3 gange i løbet af tilberedningen, så de får farve på alle sider.
- Når kartoflerne har fået en fin gylden farve og de er møre, er de klar til servering.
Notes
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 25. juli 2022 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her