Madformadelskere / Airfryer / Kød i airfryer / Andelår i airfryer

Andelår i airfryer

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Kan man lave andelår i airfryer? Ja, da! Og det er der faktisk flere fordele ved. For det første går det hurtigere end at bruge ovnen, og så er det bare virkelig nemt, og skindet bliver sprødt og lækkert.

Airfryeren er perfekt hvis man skal tilberede for eksempel and til få personer. Hvis man kun er to personer i husholdningen eller hvis man bare ikke kan spise en hel and, så er det så nemt at lave et par andelår til jul eller Mortensaften.

Andelårene bliver lækre og møre, og så får de dejligt sprødt skind. Lige som vi bedst kan lide dem.

andelår i airfryer kurv.

Mere airfryermad

Opskrift

Andelår i airfryer

5 fra 2 stemmer
Lækre og saftige, møre andelår med perfekt sprødt skind. Det er både nemt og hurtigt at lave andelår i din airfryer, og du kan servere dem med klassisk tilbehør eller en kålsalat.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal2 andelår

Ingredienser
 

  • 2 andelår
  • ½ tsk olie, gerne spray
  • Salt
  • Peber
  • 1 appelsin, skallen

Udstyr

Fremgangsmåde
 

  1. Smør andelårene med olie, brug gerne en oliespray hvis du har sådan en.
    2 andelår, ½ tsk olie
  2. Krydder oversiden af lårene med salt, peber og appelsinskal, og læg dem i airfryerkurven. Sæt kurven i din airfryer.
    Salt, Peber, 1 appelsin
  3. Tilbered nu andelårene 20 minutter ved 180 grader på "Airfry"-funktionen, skru efterfølgende op på 205 grader og tilbered yderligere 10 minutter for at gøre skindet sprødt.
  4. Server straks andelårene med dit favorittilbehør.
  5. OBS:
    Alle maskiner varmer forskelligt. Denne opskrift er lavet med en Cosori Dual Blaze, har du en anden model, skal tilberedningstiden måske justeres lidt.
    Andelår skal være gennemstegte. Tjek med stegetermometer at låret har en kernetemperatur på 75 grader inde ved benet. Alternativt kan du stikke i låret med en kødnål, for at sikre at kødsaften er klar og ikke rød.

Næringsindhold

Serving: 1andelårKalorier: 384kcalProtein: 46gFedt: 21gMættet fedt: 5gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 10gTransfedt: 0.01gKolesterol: 197mgNatrium: 190mgC-vitamin: 3mgCalcium: 17mgJern: 4mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Andelår – Her om efteråret op til Mortensaften og indtil jul, kan du købe frosne andelår i de fleste supermarkeder. Lad dem tø op i køleskabet, og så er de klar til at blive tilberedt.
Oliespray – Andelårene får lige et spray olie, det hjælper med at give helt sprødt skind, og så sidder salt og peber godt fast.
Salt og peber – Det er vigtigt at krydre andelårene godt inden de kommer i airfryeren. Du kan også give dem lidt timian eller rosmarin hvis du har lyst.
Appelsin – Jeg elsker at give andelårene lidt revet appelsinskal, fordi det bare smager godt, men du kan sagtens springe det over.

Sovs til dine andelår

Hvis du gerne vil have lidt stegesky at lave sovs af, så kan du komme en halv liter vand i bunden af kurven når du tilbereder andelårene. Herefter kan du bruge vores opskrift på Andesovs. Ved at komme vand i bunden af kurven, undgår du også en del stegeos under tilberedningen.

Serveringsforslag

Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.